• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Forudbestilling
  • Opskrifter
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Desserter & drikke / Rabarbersaft – læskende i sommervarmen med bobler

Rabarbersaft – læskende i sommervarmen med bobler

8. juni 2018 af Lene Tranberg

Forudbestil Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Selvom det er uendeligt tørt i haven, står mine rabarber i skyggen, så de skyder nye stilke i vejret hver eneste dag. Jeg har derfor kogt en frisk, perlende rabarbersaft af dem. [Reklame – Jeg har fået SodaStream maskinen som gave og nævner modellen sidst i indlægget.]

Perlende er måske så meget sagt, for boblerne er ikke kommet af sig selv. Jeg har fået en SodaStream maskine, som vi bruger flittigt i disse dage. Så kommer der nemlig mere væske indenbords, og det har kroppen i høj grad brug for, når det er så varmt.

Rabarbersaft. En supernem opskrift fra Bagvrk.dk.

Jeg har aldrig haft en SodaStream før. Jeg var ikke engang klar over, at jeg manglede den. Men det viste sig i høj grad, at hele familien fik glæde af den.

Da jeg var barn, havde de en SodaStream hos min veninde, Sonja. Dengang (husk lige, at vi er helt tilbage i slutningen af 70’erne/starten af 80’erne her…) var det ret eksotisk at få sodavand. At man selv kunne lave dem, var endnu bedre.

I min barndom fik man sodavand ved festlige lejligheder. En eller to, og ellers måtte man drikke æblejuice eller vand. Og danskvand, hvis man var rigtig modig. Men indrømmet, der var ingen af os børn, der brød sig om Apollinaris.

Rabarbersaft. En supernem opskrift fra Bagvrk.dk.

Nutidens børn får sodavand i “tide og utide”. Derfor er det rart med et alternativ, som er så nemt, at Junior selv kan fylde bobler i vandet.

Rabarbersaft er altid lækkert og en måde at få brugt nogle af de grovere stilke på. Det rabarberkød/kompot, der bliver tilbage, efter du har siet din saft, kan du gemme og bruge i rabarbertrifli, i “kanel”snegle i stedet for kanelremonce eller på en kage som Bedstefars Skæg. Bare læg det i fryseren, til du er klar til at bruge det.

Rabarbersaft. En supernem opskrift fra Bagvrk.dk.
De små krydrede kiks på billedet, finder du opskriften på her.

Nem rabarbersaft

Opskriften på saften er nem at huske. Den er faktisk 1:1:1. Vej dine rabarber og tilsæt lige så meget sukker og vand. For hver 100 g rabarber lægger du også en hel nellike i gryden. (Og bryder du dig ikke om nelliker, springer du dem bare over, men de giver en forrygende smag til saften, og smager slet ikke af jul.)

Rabarbersaft skal fortyndes med vand, og gerne den slags med brus i. Du kan servere rabarberdrinks med vodka eller lys rom til sommerens fester. – Eller du blande saften op med mousserende vin til en velkomstdrink.

Opbevar din rabarbersaft køligt og mørkt og gerne i køleskabet. Så kan den nemt holde sig i månedsvis. Jeg fik ¾ liter saft af portionen nedenfor.

Bryder du dig ikke om at bruge Atamon til at forlænge holdbarheden, kan du fryse saften ned i fryseposer, så du nemt kan tø lidt op ad gangen.

Rabarbersaft. En supernem opskrift fra Bagvrk.dk.

 

Rabarbersaft. En supernem opskrift fra Bagvrk.dk.

Rabarbersaft

Supernem rabarbersaft, som alle kan lave.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 5 minutter min
Tilb. tid 20 minutter min
Samlet tid 25 minutter min
Ret Saft
Køkken Dansk
Antal 1 liter
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 500 g rabarber, skyllede og i mindre stykker
  • 500 g sukker
  • 5 dl vand
  • 5 hele nelliker
  • Lidt Atamon til at skylle flasker i og forlænge holdbarheden

Sådan gør du
 

  • Bring rabarber, sukker, vand og nelliker i kog i en gryde. Lad det simre i ca. 20 minutter, til rabarberne er bløde og trevlede.
  • Sigt din rabarbersaft, først igennem en grov si, og derefter gennem et rent viskestykke, lagt i en sigte. Tryk væden ud af rabarberkødet, og gem det til brug i en anden opskrift.
  • Mål, hvor meget saft du har, og tilsæt Atamon efter anvisningerne på flasken. Saften må ikke koge, efter Atamonen er tilsat.

Noter

Hæld saften på helt rene, Atamonskyllede flasker og opbevar dem mørkt og køligt.
Tags Dansk Klassiker, Forår, Rabarber, Saft, Sommer
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!

Rabarbersaft. En supernem opskrift fra Bagvrk.dk.

PS: SodaStream maskinen har jeg fået tilsendt som en gave fra SodaStream. Jeg har ikke tjent en krone på at skrive dette indlæg og bruge maskinen, men Forbrugerombudsmanden kræver, at alle opslag med omtale af gaver tydeligt markeres, så du ved, at jeg har fået den gratis. Sodastream maskinen er en Source model.

Tags: Billig, Børnevenlig, Dansk klassiker, Nem opskrift, Rabarber, Saft, Sommer, Velkomstdrink

Previous Post: « Mine yndlingssteder i Berlin – den korte version
Next Post: Rabarbercheesecake – laktosefri eller almindelig ostecreme? »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Pia Schmidt

    8. juni 2018 kl. 7:39

    Bruger du ikke Nonoxal??

    Besvar
    • Lene

      8. juni 2018 kl. 8:37

      Hej Pia:-)
      Nej, det gør jeg faktisk ikke. Jeg har godt nok en flaske til at stå i skabet, men jeg bruger det aldrig, fordi jeg ikke bryder mig om smagen.
      Jeg har læst lidt op på emnet i år og er nået til den konklusion, at det ikke er nødvendigt, da vi ikke drikker store mængder saft.
      Jeg læner mig bl.a. op ad denne artikel i Samvirke: https://samvirke.dk/artikler/skal-man-bruge-nonoxal-til-rabarber
      Håber, det besvarede dit spørgsmål:-)
      Kh Lene

      Besvar
  2. Lene Gram Møller

    3. juni 2022 kl. 14:22

    Har lige købt 5 bdt. rabarber og har kommet dem i fryseren til bedre tider. Glæder mig til at lave rabarbersaft efter din opskrift.

    Besvar
    • Lene Tranberg

      3. juni 2022 kl. 15:27

      Hej Lene:-)
      Ja, det er det geniale med rabarber. De er så nemme at gemme i fryseren:-)

      God fornøjelse med saften:-)

      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Jordbærtærte som Lagkagehusets – verdens…
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…
  • Hvidløgsmarinerede rejer – en nem opskrift til…
  • Hindbærsnitter – små, mundrette kager uden snit
  • Napolitansk pizza – den bedste pizzadej til…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme