• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Forudbestilling
  • Opskrifter
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Aftensmad / Italienske pandekager – en nem hverdagsret direkte fra skolekøkkenet

Italienske pandekager – en nem hverdagsret direkte fra skolekøkkenet

2. marts 2020 af Lene Tranberg

Forudbestil Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Italienske pandekager har ikke meget med Italien at gøre, udover at der er parmesan i dejen og ovenpå til gratinering. Til gengæld er det en af de ældste opskrifter i min håndskrevne kogebog. Vi lavede dem nemlig i skolekøkkenet i hjemkundskab i 6.-7. klasse.

Italienske pandekager klar til gratinering Bagvrk.dk

Parmesan

Maden i mit barndomshjem var ikke ret eksotisk. God dansk mad, og mange af retterne kom fra Karolines køkken, ugeblade eller min mors håndskrevne kogebog.

Da vi havde hjemkundskab i 6.-7. klasse, havde jeg aldrig smagt parmesan før. Den parmesan, vi brugte i skolekøkkenet var den færdigrevne i en gul pose, som lugter af… Ja, den lugter af bræk. (Det gør den altså…)

Den færdigrevne parmesan har ikke meget at gøre med den friskrevne, vi nu bruger i stort set alle italienske retter. (Undtagen tiramisu.) Den friske parmesan smager lidt af nødder. Jeg er vild med den:-)

Jeg kan især anbefale Nikolais spaghetti carbonara eller den her pastaret med salvie, bacon og valnødder.

Pandekager, sammenrullede med kødfyld Bagvrk.dk

Italienske pandekager

De italienske pandekager fik en stor plads hos de fleste af os i klassen. Madpandekagerne smagte fantastisk med ret simpelt kødfyld i. Hver gang jeg deler et billede af de italienske pandekager, kommer der altid en kommentar fra min skoleveninde, Berit, som også mindes dem med glæde.

Italienske pandekager madpandekager fra skolekøkkenet Bagvrk.dk

Det er nemt at lave italienske pandekager, og du kan roligt tage børnene med i køkkenet eller lade dem lave retten selv, hvis de er store nok til at bage pandekager.

Jeg har rettet lidt i mængderne i forhold til min håndskrevne opskrift. Der stod nemlig noget med 3/8 tsk. Sikkert, fordi opskriften blev skaleret ned i skolekøkkenet.

Pandekager med parmesan Bagvrk.dk

Når du bager pandekager, skal panden være varm. Bag dem ved høj varme, så de bliver gyldne, men stadig er bløde og smidige. Hvis du bager pandekager ved for lav varme, bliver de tørre og læderagtige.

Hold pandekagerne lune og bløde under et låg eller en omvendt tallerken.

Bløde pandekager klar til kødfyld Bagvrk.dk

Pandekagerne kan forberedes med fyld og sættes i køleskabet (eller fryses ned). På den måde kan det blive en ret, du forbereder til travle dage, så de blot skal gratineres, før der er aftensmad. Husk at snitte en blandet salat til, for der er absolut ingen grønsager i, udover et hakket løg;-)

Italienske pandekager udvalgt billede Bagvrk.dk

Italienske pandekager

En klassisk ret fra skolekøkkenet. Nem at lave.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 30 minutter min
Tilb. tid 15 minutter min
Samlet tid 45 minutter min
Ret Aftensmad
Køkken Dansk
Antal 4 personer
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

Pandekager

  • 100 g hvedemel (gerne med lavt proteinindhold)
  • ½ tsk groft salt
  • ½ tsk bagepulver
  • 15 g fintrevet parmesan
  • 2 æg, str. M/L
  • 2½ dl mælk
  • Smør til bagning

Kødfyld

  • 150 g bacon i skiver
  • 1 hakket løg
  • 400 g hakket oksekød
  • 1 dl ketchup
  • Salt og peber

Til gratinering

  • 30 g smør
  • 15-20 g fintrevet parmesan

Sådan gør du
 

Pandekager

  • Bland de tørre ingredienser. Pisk æg og mælk sammen. Tilsæt mælkeblandingen til de tørre ingredienser ad et par omgange. Pisk massen sammen, så der ikke er nogen klumper.
  • Bag 8 pandekager ved høj varme. Læg pandekagerne i en stak under en omvendt tallerken, så de holder sig lune og bløde.

Kødfyld

  • Varm ovnen op til 250°. (Alm. ovn, ikke varmluft.)
  • Skær baconskiverne i tern og steg dem uden fedtstof i en gryde. Tag dem op.
  • Steg løgene i baconfedtet, til de er bløde og gyldne. Tag dem op.
  • Brun kødet, til det har skiftet farve. Hæld løg og bacon tilbage i gryden. Tilsæt ketchup og lad det simre i 10 minutter, før du smager til med salt og peber.

Samling og gratinering

  • Smør et ildfast fad med en lille klump smør.
  • Fordel kødfyldet i de 8 pandekager og rul dem omkring fyldet. Læg pandekagerne tæt i fadet.
  • Fordel parmesanen henover pandekagerne. Skær smørret i små stykker og læg dem på parmesanen. Gratinér de italienske pandekager i ca. 15 minutter og server med en grøn salat.

Noter

Italienske pandekager er fryseegnede i op til 3 måneder.
Tags Oksekød, Pandekager, Parmesan, Supernem
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!

Tags: Aftensmad, Børnevenlig, Dansk klassiker, Hverdagsmad, Med børn, Nem opskrift, Oksekød, Pandekager

Previous Post: « Pensling af boller – Hvad er bedst at pensle med?
Next Post: Dagens ret er ophavsret! »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Jordbærtærte som Lagkagehusets – verdens…
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…
  • Hvidløgsmarinerede rejer – en nem opskrift til…
  • Hindbærsnitter – små, mundrette kager uden snit
  • Napolitansk pizza – den bedste pizzadej til…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme