• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Desserter & drikke / Hyldebærsaft – sprængfyldt med vitaminer

Hyldebærsaft – sprængfyldt med vitaminer

15. september 2017 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

De sidste par dage er gået med selv- og medynk, fordi den yngste og jeg har været syge. Ondt i halsen, feber og den første efterårsforkølelse. Vi skal igen vænne os til at tage en trøje og strømper på. Heldigvis havde jeg allerede plukket hyldebærrene i haven og lavet saft, så vi klarede os igennem.

Hyldebærsaft

Der er ikke noget bedre, når det er koldt efterår udenfor og halsen er lidt øm og ru, end at drikke et krus varm hyldebærsaft og tænke på, at saften er proppet med vitaminer. Og så smager den oven i købet godt. Det er meget hurtigere at lave hyldebærsaft end hyldeblomstsaft, men hvor hyldeblomstsaften smager af midsommer, smager hyldebærsaften af efterår og solmodne frugter.

Hyldebærsaft

Hold fingrene fra de rå hyldebær

Husk, at man ikke må spise rå hyldebær, hverken de grønne eller de modne. Jo, du må gerne smage på de modne hyldebær, men i større mængder giver de både opkast og diarré, så lad være! Hyldebær skal koge i mindst 20 minutter. De grønne bær gør ikke noget godt for saften, men et par enkelte grønne hyldebær gør ingenting. Der er ingen saft i dem, så bare lad de grønne bær hænge på træet.

Der bliver lidt over en liter af denne portion. Til gengæld er saften koncentreret, så du skal fortynde den med vand, medmindre du drikker den om morgenen af shotsglas. Den er både sød og stærk.

Vil du lave andre slags saft, så find din yndlingssaft via dette link.

Hyldebærsaft

Hyldebærsaft

En sød, kraftig og vitaminrig saft.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 50 minutter min
Tilb. tid 30 minutter min
Samlet tid 1 time t 20 minutter min
Ret Saft
Køkken Dansk
Antal 1 liter
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 1 kg modne hyldebær
  • 5 dl vand
  • 400 g sukker pr. liter afdryppet saft
  • Atamon

Sådan gør du
 

  • Skyl hyldebærrene og fjern de groveste stilke. Læg bærrene i en gryde sammen med vandet og bring det i kog. Lad bærrene koge ved svag varme i 30 minutter. Pres en gang imellem bærrene mod grydens sider, så bærrene knuses, og saften frigives.
  • Sluk under gryden og hæld saften til afdrypning i en finmasket sigte over en skål eller i en saftpose. Lad bærrene dryppe af i en halv time.
  • Mål, hvor meget saft der er, og tilsæt 400 g sukker pr. liter afdryppet saft. Kog saften op, indtil sukkeret er smeltet. Tilsæt Atamon efter anvisningen på flasken.
  • Hæld straks din hyldebærsaft på Atamonskyllede flasker.

Noter

Saften opbevares køligt og mørkt og holder sig længe
Tags Efterår, Hyldebær, Saft, Supernem
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!

Tags: Billig, Børnevenlig, Dansk klassiker, Efterår, Hurtig opskrift, Hyldebær, Nem opskrift, Saft

Previous Post: « Æblecrumble cupcakes – dansk efterårsklassiker bagt i muffinforme
Next Post: Rugbrød med surdej – og hjælp fra New Zealand »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Jordbærtærte som Lagkagehusets – verdens…
  • Verdens bedste romkugler – tril dig til lykke…
  • Gulerodsboller med kærnemælk og chia – verdens…
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…
  • Sprøde birkes – bag selv nemme smørbirkes som bagerens

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme