• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Kager / Æblecrumble cupcakes – dansk efterårsklassiker bagt i muffinforme

Æblecrumble cupcakes – dansk efterårsklassiker bagt i muffinforme

14. september 2017 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

En æblecrumble eller æblekage med smuldredej er egentlig bare æbler bagt i en form under et lag smuldredej. Sådan er disse æblecrumble cupcakes (næsten) også.

Vi er snart midt i september. Vejret er lige så lunefuldt og omskifteligt, som det er i april. Og det regner næsten lige så tit, som det har gjort hele sommeren. Træerne bugner med æbler, så det er tid til endnu en kage i serien af danske klassikere bagt i muffinforme.

Æblecrumble cupcakes

Æblecrumble cupcakes

Kombinationen af en luftig muffin med æblestykker og den sprøde crumble på toppen er lækker og smager af varme efterårskrydderier. Når kagerne er kølet af, pyntes de med pisket creme fraiche, som man ellers ville spise ved siden af en almindelig æblecrumble. Derfor er der brugt 38% creme fraiche i dejen. Resten af bægeret piskes nemlig til topping, og så skal det være den fede creme fraiche.

Hvis du ikke vil have creme fraiche på toppen, kan du sagtens bruge andre surmælksprodukter i dejen, alt efter hvad du nu har. Du kan også sagtens pynte med en klat flødeskum eller en kugle vanilleis. – Og det er slet ikke nødvendigt at putte noget oven på. Kagerne smager dejligt i sig selv:-)

Æblecrumble cupcakes

Der skulle bruges to forsøg

Kagerne lykkedes ikke i første forsøg. Sådan går det nogle gange, når jeg skal prøve noget nyt. Kagerne imploderede nærmest og lignede det, som mange får ud af ovnen, når de bager makronmuffins.

Jeg vidste godt, hvad der var gået galt, så jeg havde mulighed for at rette det til i forsøg nr. 2. (Hvis du nogle gange selv er i tvivl, når du fejler i dit køkken, kan jeg anbefale dig at læse dette blogindlæg om fejlfinding i kager.)

Jeg havde puttet for meget dej i formene, varmen var for høj, og der var for meget sukker og natron i dejen. Det har jeg naturligvis rettet, så det er de rigtige mængder i opskriften, og kagerne kom pæne og lige ud af ovnen:-)

Jeg viser dig gerne billedet, så du ikke går med forventningen om, at alt hvad jeg laver, kommer perfekt ud af ovnen. Jeg har det lidt som Peter Plys: “Det lød som en god idé inde i mit hoved, men der skete et eller andet i ovnen.” (Frit omskrevet.)

Æblecrumble cupcakes
Æblecrumble cupcakes

Æblecrumble cupcakes

Nemme cupcakes med æblecrumble kage og toppet med pisket creme fraiche.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 20 minutter min
Tilb. tid 34 minutter min
Samlet tid 54 minutter min
Ret Kage
Køkken Bagværk
Antal 12 stk.
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

Crumble

  • 25 g smør, stuetemperatur
  • 25 g havregryn
  • 25 g hvedemel (gerne med lavt proteinindhold)
  • 25 g sukker

Kager

  • 100 g blødt smør, stuetemperatur
  • 50 g sukker
  • 50 g farin
  • 2 æg, str. M/L, stuetemperatur
  • 1 spsk creme fraiche 38%, stuetemperatur
  • 1 mellemstort æble (130 g snittet vægt)
  • 100 g hvedemel (gerne med lavt proteinindhold)
  • 1 tsk bagepulver
  • ¼ tsk natron
  • 1 tsk stødt kanel
  • 1 knivspids stødte nelliker

Pynt

  • Creme fraiche 38% pisket til skum.

Sådan gør du
 

Start med din crumble

  • Tænd ovnen på 180° (alm. ovn, ikke varmluft).
  • Smuldr alle ingredienserne til din crumble sammen, så de er godt blandet. Spred dem i små krummer på et stykke bagepapir på en bageplade og bag dem midt i ovnen i 12-14 minutter, til de er let gyldne. Rør gerne i din crumble undervejs, så den bliver jævnt bagt.

Kagerne

  • Dæmp varmen til 175° og læg 12 papirforme i en muffinform med 12 huller.
  • Rør smørret lyst og luftigt sammen med farin og sukker. Tilsæt æggene ét ad gangen og pisk godt imellem dem. Tilsæt creme fraichen og pisk igen. Husk at skrabe skålens sider ned, så du får det hele med.
  • Skræl æblet, udkern det og skær det i små tern.
  • Bland mel, bagepulver, natron og krydderier godt med et piskeris, rør æblestykkerne i og vend det i dejen med lange tag med en dejskraber. Du skal ikke piske, for så får du kompakte cupcakes. Det skal kun vendes i, så der ikke er tørt mel.
  • Fordel dejen i de 12 forme og drys det meste af din crumble henover. (Gem lidt krummer til pynt.)
  • Bag dine æblecrumble cupcakes i nederste tredjedel af ovnen i ca. 20 minutter. Mærk efter med en tandstikker, om de er gennembagte, eller der følger dej med op.
  • Lad dine æblecrumble cupcakes afkøle i muffinformen i fem minutter, før du tager dem ud og lader dem afkøle helt på en bagerist.
  • Når kagerne er kolde, piskes resten af creme fraichen med en elpisker, til det ligner flødeskum. Pynt hver kage med en top og drys resten af din crumble på toppen som pynt.

Noter

Æblecrumble cupcakes kan fryses uden creme fraiche pynten.
Tags Æble, Cupcakes, Efterår, Muffins, Supernem
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!
Æblecrumble cupcakes
Følg mig på Instagram.

Tags: Æble, Billig, Creme fraiche, Cupcakes, Dansk klassiker, Hurtig opskrift, Kanel, Muffins, Nelliker, Nem opskrift, Rørekage

Previous Post: « Bedstefars skæg muffins – endnu en klassiker
Next Post: Hyldebærsaft – sprængfyldt med vitaminer »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Hindbærsnitter – små, mundrette kager uden snit
  • Fristende chokoladesmåkager: Én bid, og du er afhængig;-)
  • Hvidløgsmarinerede rejer – en nem opskrift til…
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…
  • Verdens bedste blommemarmelade med rosmarin og…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme