• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Desserter & drikke / Sprødt sukkerlag og blød luksus: Creme brulee – en nem opskrift, som alle kan lykkes med

Sprødt sukkerlag og blød luksus: Creme brulee – en nem opskrift, som alle kan lykkes med

17. marts 2022 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Du kender den helt sikkert, cremedesserten Creme brulée. Den bløde vanillecreme med et sprødt låg af karamelliseret sukker. Du kan få den som dessert på næsten alle restauranter, og man kan altid klemme den ned. SÅ god er den:-)

Creme brulee klar til servering Bagvrk.dk

Har du også prøvet at lave den selv? Så ved du, at der er et par steder, som kan gå galt. Cremen kan blive for blød, så den ikke sætter sig i ovnen. Det resulterer i en flydende creme brulee.

Man kan også komme til at varme cremen for meget i gryden – eller i ovnen – så den skiller og bliver grynet. Det er næsten værre end den tynde creme.

Her får du en nem opskrift med alle de ting, du skal være opmærksom på for at lykkes. Og så er det altså heller ikke sværere;-)

Creme brulee tre Bagvrk.dk

Den perfekte creme brulee

Den perfekte creme brulee er fløjlsblød, men ikke flydende. Det tynde, karamelliserede sukkerlag på toppen er sprødt, men smager ikke brændt.

Det gælder om at få de rigtige konsistenser på cremen, og til det har du stor gavn af et termometer.

Derudover er det vigtigt, at cremen køles af, før den sættes i ovnen, for ellers er der risiko for, at den skiller og gryner.

Udover det er det en supernemt dessert at lykkes med.

Creme brulee med sukker Bagvrk.dk
Der skal kun et helt tyndt lag sukker på overfladen. Til gengæld skal hele desserten være dækket.

Jeg brugte pasteuriserede æggeblommer købt på flaske for ikke at stå med en masse æggehvider, jeg ikke vidste, hvad jeg skulle bruge til. Du kan sagtens bruge almindelige æggeblommer fra helt almindelige æg. Massen opvarmes nemlig til 80°, så der er ingen risiko ved almindelige æg med skal.

Bagetiden i ovnen afhænger af den skål, du hælder cremen op i. Er den bred og flad, er bagetiden ca. 1 time. Er skålen højere og smallere som mine skåle, skal cremen bage ca. 1½ time. Cremen skal kun give let efter, når du trykker en finger ned i overfladen.

Creme brulee efter bagning Bagvrk.dk
Den færdigbagte creme brulée.

Inden servering drysses overfladen med sukker og brændes med en creme brulee brænder. Hold ikke flammen stille på det samme sted. Hvis flammen ikke bevæges, brænder sukkeret, og desserten kommer til at smage brændt.

PS: Den originale opskrift på Crème brûlée er (naturligvis) fransk og stammer helt fra 1691, hvor den første gang optrådte i en kogebog. Det kan du læse om her.

Har du lyst til andre lækre desserter, skal du overveje at lave Panna cotta eller den klassiske, danske dessert muldvarpeskud.

Creme brulée udvalgt Bagvrk.dk

Creme brulée

En fløjlsblød cremedessert med et sprødt, karamelliseret sukkerlåg.
5 fra 1 stemme
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 20 minutter min
Tilb. tid 1 time t
Køletid 8 timer t
Samlet tid 9 timer t 20 minutter min
Ret Dessert
Køkken Fransk
Antal 4 personer
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 4 dl piskefløde
  • 4 æggeblommer
  • 60 g sukker (4 spsk)
  • 1 tsk Dr. Oetker vaniljepasta

Til sukkerlåget

  • 6 tsk sukker

Sådan gør du
 

  • Varm fløden og vaniljepastaen op til lige under kogepunktet. Imens piskes æggeblommer og sukker let skummende.
  • Når fløden er varm, hældes den i æggemassen i en tynd stråle, mens der piskes.
  • Hæld massen tilbage i gryden og varm den op til 80°. Mål efter med et termometer, så du ikke varmer den for meget.
  • Når massen er 80° varm, hældes den i en skål med låg (så cremen ikke koger videre i gryden) og sættes i køleskabet. Cremen skal køle ned til 30°, før den fordeles i fire ildfaste skåle.
  • Sæt skålene med creme bruleen på en bageplade i nederste tredjedel af ovnen. Tænd ovnen på 110° (almindelig ovnvarme, ikke varmluft) og bag cremen i 1-1½ time, til den kun giver let efter for et tryk med en finger.
  • Dæk skålene til med husholdningsfilm, og lad dem køle helt af i køleskabet, gerne mindst natten over.
  • Drys overfladen med sukker. Vend skålen lidt rundt, så sukkeret fordeles og drys det overskydende af. Der skal kun være et tyndt lag sukker over hele overfladen.
  • Brænd overfladen med en creme brulee brænder. Bevæg flammen, så sukkeret ikke brænder på.

Noter

Creme brulee kan (og skal helst) laves dagen i forvejen. 
Tags Creme, Dessert, Klassisk
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!

Tags: Æggeblommer, Creme, Dessert, Familiefavorit, Fest, Fløde, Fransk, Gæster, Klassiker, Nem, Nytår, Nytårsopskrift

Previous Post: « Pandekager! Verdens bedste opskrift til pandekagedagen.
Next Post: Bagvrk er bagværk alle kan bage – jeg ved, du kan, og jeg hepper på dig<3 »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Jean Jacobsen

    5. februar 2024 kl. 23:18

    5 stars
    Hej Lene
    Æggehviderne fra hele æg kan du da bruge til kyskager, rutebiler, Pavlova eller fuglereder m.m. 😊.
    Jeg kommer æggehviderne i et glas med film over og opbevarer dem i køleskabet, til jeg en af dagene bager marengs af dem.
    Tak for alle dine fine opskrifter og gode vejledninger. 👍

    Besvar
  2. Ellen

    14. september 2025 kl. 14:47

    Hej Lene
    Jeg skal have gæster fredag og søndag begge gange til en let sensommerfrokost, og jeg tænker, at jeg skifter det traditionelle ostefad ud med en creme brulee.
    Det vil jo være det nemmeste, hvis jeg kan lave til begge dage samtidig – tror du, at jeg kan det?

    Besvar
  3. Thomas Holland Krogh

    7. februar 2026 kl. 9:46

    Mine blev desværre overbagte, tror jeg forsøger at bage i vandbad næste gang

    Besvar
    • Lene Tranberg

      9. februar 2026 kl. 12:47

      Hej Thomas:-)
      Åh, hvor træls.
      Jeg hepper på, det lykkes dig næste gang.

      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Hindbærsnitter – små, mundrette kager uden snit
  • Fristende chokoladesmåkager: Én bid, og du er afhængig;-)
  • Hvidløgsmarinerede rejer – en nem opskrift til…
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…
  • Verdens bedste blommemarmelade med rosmarin og…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme