• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Marengs & småkager / Tranebærcookies med hvid chokolade – søde, salte og helt vidunderlige

Tranebærcookies med hvid chokolade – søde, salte og helt vidunderlige

21. november 2017 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Tranebærcookies…

Er en cookie en julesmåkage? Må man kun bruge tranebær i det amerikanske køkken? Og kun til Thanksgiving? Er det ikke synd, nu når de har den mest perfekte, julerøde farve? Man kan købe tørrede tranebær hele året. Man kan bruge dem i salat, i müesli, i energibarer eller bare til at spise som en sund(ere) snack. Men tørrede tranebær gør sig rigtig godt i en cookie som de her tranebærcookies, hvor de får modspil af hvid chokolade og lidt salt.

Tranebærcookies

Hvis de kun havde været med hvid chokolade og tranebær, havde det været en meget sød oplevelse. Men fordi der kommer lidt salt i, bliver smagen pludselig mere afbalanceret og interessant. Du kan sagtens bruge andre tørrede bær end tranebær. Prøv fx. med tørrede blåbær – eller tørret ananas?

Tranebærcookies

Bløde, seje tranebærcookies

Jeg kan bedst li’ bløde cookies. De må gerne være faste i kanten, men mine cookies skal være tykke og bløde i midten. Og lidt seje i det. Og helst ikke sprøde. De skal være chewy, som det hedder på engelsk… Disse tranebærcookies er alt det:-)

Og hvordan? Der er et par hemmeligheder til det, som jeg afslører for dig her:

  1. Jeg bruger natron som hævemiddel. Jeg har prøvet mange opskrifter på cookies. Dem, jeg bedst kan li’, er der natron i, for det er de blødeste cookies, som ikke bliver så sprøde som dem med bagepulver.
  2. Jeg har dejen på køl i minimum to timer, før den rulles til kugler. Når dejen er kold, flyder den ikke så meget ud.
  3. Der er Maizena majsstivelse i min dej. Ligesom Maizena bruges til at tykne og afstive fx. vanillecreme, holder den også på cookiedejen, så den ikke flyder ud og bliver flad.
  4. Dejen lægges på afkølede bageplader. Hvis den lægges på en varm plade, der næsten lige er kommet ud af ovnen, begynder din cookie at smelte og flyde ud. Vent derfor, til bagepladen er kølet af, før du lægger nye cookies på.
Tranebærcookies

Der bliver ca. 65 cookies af portionen. Du behøver ikke bage dem allesammen på én gang, for cookies smager endnu bedre, når de er nybagte. I stedet kan du trille dejen til kugler som beskrevet nedenfor, sætte dem i fryseren, til de er frosne, og derefter pakke kuglerne i en frysepose og gemme dem i op til 3 måneder.

Skriv temperatur og bagetid på posen, før du lægger dem i fryseren. Frossen cookie-dej behøver ikke tøes op før bagning. Bare giv dem et par minutter længere, end opskriften angiver.

En virkelig lækker bradepandekage med tranebær er den her med tranebærcoulis.

Tranebærcookies

Tranebærcookies med hvid chokolade

Søde, salte og helt vidunderlige cookies.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 15 minutter min
Tilb. tid 10 minutter min
Hviletid 2 timer t
Samlet tid 2 timer t 25 minutter min
Ret Småkage
Køkken Amerikansk, Bagværk
Antal 65 stk.
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 170 g smør, stuetemperatur
  • 150 g farin
  • 50 g sukker
  • 2 tsk vanillesukker
  • 1 æg, str. M/L, stuetemperatur
  • 250 g hvedemel (gerne med lavt proteinindhold)
  • 1 spsk Maizena majsstivelse
  • 1 tsk natron
  • ¼ tsk fint salt
  • 125 g hvid chokolade
  • 125 g tørrede tranebær

Sådan gør du
 

  • Rør det bløde smør godt sammen med farin, sukker og vanillesukker. Hæld ægget i og rør igen godt, til konsistensen er jævn.
  • Bland mel, Maizena, natron og salt godt sammen med et piskeris og sigt det over i skålen med de våde ingredienser. Bland godt, men kun lige indtil der ikke er synligt mel i dejen.
  • Hak den hvide chokolade i grove stykker og rør den i dejen sammen med de tørrede tranebær.
  • Lad dejen hvile i køleskabet i minimum to timer.
  • Varm ovnen op til 175° (alm. ovn, ikke varmluft). Beklæd bagepladerne med bagepapir.
  • Vej din dej til tranebærcookies af i små klumper á 13-15 gram, hvis du vil have dem i samme størrelse som mine. Tril dem til en kugle imellem håndfladerne og læg dem med afstand på bagepladen.
  • Bag dine tranebærcookies i 10-11 minutter, til kanten netop begynder at tage farve. Lad dem afkøle ca. 5 minutter på pladen, ellers er de for bløde at flytte rundt med. Flyt dem over på bageristen og lad dem afkøle helt, før du lægger dine cookies i en kagedåse.

Noter

Tranebærcookies opbevares bedst i tætlukkede kagedåser.
 
Den ubagte dej kan fryses ned i kugler i op til 3 måneder.
Tags Hvid chokolade, Jul, Småkager, Supernem, Tranebær
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!
Tranebærcookies
Tranebærcookies

Tags: Bagværk, Billig, Børnevenlig, Cookies, Hvid chokolade, Jul, Nem opskrift, Småkager, Tranebær

Previous Post: « Rugbrødschips – hvordan bliver de sexede?
Next Post: Lebkuchen – tyske honningkager på min måde »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Jeannie

    29. november 2018 kl. 9:48

    Hejsa. Kan dagen godt hvile til næste dag? Mvh Jeannie

    Besvar
    • Lene

      29. november 2018 kl. 10:05

      Hej Jeannie:-)
      Ja, det kan du godt. God fornøjelse;-)
      Kh Lene

      Besvar
  2. Wicky

    29. oktober 2020 kl. 9:29

    Uhh de er gode de smager også lækkert hvis man tilføjer lidt lakrids pulver

    Besvar
    • Lene Tranberg

      29. oktober 2020 kl. 9:34

      Hej Wicky:-)
      Tak:-) Lakrids går også godt sammen med hvid chokolade og tranebær;-)

      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Taquitos med kylling – når 7-Eleven snacks…
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…
  • Jordbærtærte som Lagkagehusets – verdens…
  • Fødselsdagsboller – de bedste og blødeste bamseboller
  • Æltefrit grydebrød – verdens nemmeste brød

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme