• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Kager / Verdens bedste brownie serveret med kokosmousse

Verdens bedste brownie serveret med kokosmousse

31. oktober 2017 af Lene Tranberg

Gå direkte til opskrift

Her får du den allerbedste opskrift på brownie. En saftig, blød en af slagsen.

August havde inviteret gæster til halloween. Et par drenge fra klassen, som han skulle ud at trick-or-treat’e sammen med, og ind imellem skulle de have aftensmad. Jeg ville lave en lasagne med et uhyggeligt ansigt.

Der skulle selvfølgelig også være en kage af en slags. Det år blev den ikke lige så stor og uhyggelig som sidste års blodige kage med glaze. Der var også grænser for, hvor meget man kan spise til dessert efter lasagne. Men en blød, saftig brownie kan alle li’.

Halloweenbillede med brownie Bagvrk.dk

Jeg købte nogle halloween-støbeforme for lang tid siden. Jeg forsøgte at bage chokoladekage i dem, men kagerne gik totalt i stykker, da jeg forsøgte at få dem ud.

Jeg tænkte, det ville gå bedre med en mousse, som kunne støbes i formen og derefter komme i fryseren, før den skulle vendes ud. Det blev til denne dessert, brownie med kokosmousse.

Kokosmousse RIP på brownie halloween Bagvrk.dk

Jeg var på et spændende kursus i weekenden, hvor den dygtige fotograf, Pia Enghild øste ud af sine tips og tricks til et godt madfoto. Jeg håber, resultatet kan ses på mine billeder i nærmeste fremtid, efterhånden som jeg får øvet mig.

Forventningsafstemning

Pia havde bagt en brownie, som hun ville tage billeder af sammen med os, men hun var slet ikke tilfreds med sit resultat. Hun havde tidligere fået kørt en brownie i taxa fra København for at tage billeder af den, og havde nøje fulgt den opskrift, hun havde taget billederne til. Men resultatet var slet ikke blevet, som hun havde forventet.

Færdigbagt brownie med valnødder Bagvrk.dk

Hun ærgrede sig. Hun svor, at hun aldrig ville prøve den opskrift igen. Og det er jo sådan, det er. Hvis man ikke får kagen til at lykkes, når den ikke ligner billedet, hvis der er uklarheder i opskriften eller hvis den bare ikke bliver, som man forventer, så prøver man jo ikke opskriften igen. Måske besøger man aldrig hjemmesiden eller bloggen igen.

Møgærgerligt, hvis siden ellers bugner af gode opskrifter? Derfor håber jeg, at du, kære læser, sender mig en besked eller smider en kommentar under mine indlæg, hvis du har spørgsmål, eller hvis der går et eller andet galt undervejs. Jeg vil gerne svare dig – og jeg vil gerne have, at du kommer igen.

Brownie udvalgt billede Bagvrk.dk

Der er noget, der hedder forventningsafstemning. Pia havde smagt kagen på forhånd, så derfor havde hun en klar forventning til, hvordan kagen skulle smage.

Hvis hun nu ikke havde smagt den før, men forventede, at kagen skulle være svampet og lækker, og hun så endte ud med en mere kageagtig brownie (som der er nogen, der godt kan li’), levede den ikke op til hendes forventninger, og hun ville blive skuffet.

Brownie

Min yndlingsbrownie er blød og lidt snasket. Blød i midten. Ikke hævet og kageagtig. Heller ikke tør. Hvis du gerne vil have en anden slags brownie end det, må du finde en anden opskrift. For ellers bliver du skuffet.

Brownie med kaffe i baggrunden Bagvrk.dk

Jeg bagte min brownie i en lille bradepande på 21×31 cm. Stykkerne skulle nemlig blive store nok til, at der var plads til kokosmoussen ovenpå. Du kan sagtens putte andre nødder i dejen, hvis du vil. Jeg er bare lidt vild med valnødder. Opskriften på kokosmoussen finder du under brownien.

Brownie udvalgt billede Bagvrk.dk

Brownie

En snasket, fugtig brownie.
5 fra 1 stemme
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 15 minutter min
Tilb. tid 30 minutter min
Samlet tid 45 minutter min
Ret Kage
Køkken Bagværk
Antal 24 stykker

Ingredienser
  

  • 190 g smør
  • 260 g mørk chokolade, grofthakket
  • 450 g sukker
  • 5 æg, str. M/L
  • 2 spsk neutral olie
  • 45 g mørk kakao
  • 120 g mel
  • 80 g valnødder

Sådan gør du
 

  • Tænd ovnen på 200 grader (alm. ovn, ikke varmluft).
  • Nøddernes smag fremhæves, når de ristes, før de bruges i kagen. Rist valnødderne i den varme ovn i 8-10 minutter. Rør i dem undervejs. Gnid nødderne i et rent viskestykke, til de brune hinder falder af. Hak nødderne groft.
  • Reducer varmen til 175°, stadig alm. ovn.
  • Klargør en lille bradepande på 21×31 cm ved at lægge bagepapir i den. Jeg smurte bradepanden, og lagde først et tilklippet stykke på den ene led, og derefter på den anden led. Det gør det nemt at tage brownien ud, når den er kold. Du kan også gøre bagepapiret vådt, og vride det op som en karklud. Så er det nemt at få papiret helt ud i hjørnerne.
  • Denne dej skal ikke piskes med håndmixer eller køkkenmaskine. Du skal kun bruge et håndpiskeris og en dejskraber. Sigt mel og kakao sammen i en skål.
  • Smelt smør i en lille gryde, lad det bruse op. Tag gryden af varmen, og hæld den hakkede chokolade i. Lad det stå et øjeblik, før du rører det sammen, så du har en homogen chokolademasse. Hæld sukkeret i en skål, og tilsæt chokoladen. Rør godt i sukkeret. Tilsæt æggene ét ad gangen og rør godt imellem hvert æg. Bland olien i.
  • Bland valnødderne i det sigtede mel. Tilsæt melet ad to omgange, og brug dejskraberen til at vende melet ind i dejen. Rør ikke for meget, for så bliver kagen tung og kompakt.
  • Hæld dejen i den lille bradepande, og bag din brownie i nederste tredjedel af ovnen i ca. 30 minutter. Når du stikker en trætandstikker ned i midten af kagen, skal der være fugtige krummer på, når du trækker den op. Tandstikkeren må ikke være ren, for så har kagen fået for meget. Kagen skal virke lidt underbagt.
    Brownie
  • Lad din brownie afkøle helt, før du tager den ud af formen, og skærer den i pæne firkanter. Det gøres nemmest ved at tage en skarp kniv med et tyndt blad (fx. en forskærerkniv), dyppe den i varmt vand, før du tørrer vandet af og lægger ét snit i kagen. Vask kniven af for kage, dyp den i varmt vand igen og skær i kagen…

Noter

En brownie kan sagtens fryses, hvis du ikke får spist det hele.
Tags Chokolade, Dessert, Supernem
Kokosmouse på brownie halloween Bagvrk.dk

Kokosmousse

En blød kokosmousse, som kan støbes i silikoneforme.
5 fra 1 stemme
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 1 time t
Frysetid 3 timer t
Samlet tid 4 timer t
Ret Dessert
Køkken Bagværk
Antal 12 portioner

Ingredienser
  

  • 6 blade husblas
  • 1 dåse kokosmælk, ikke light
  • 1 ds sødet, kondenseret mælk
  • 1½ tsk vanillesukker
  • 2½ dl piskefløde
  • Evt. frugt- eller pastafarve

Sådan gør du
 

  • Læg husblas i blød i koldt vand i 20 minutter. Ryst dåsen med kokosmælk. Hæld kokosmælken i en lille gryde, knug vandet af husblassen, og kom det i gryden. Varm kokosmælken, indtil husblassen smelter, men ikke længere. Hæld kokosmælken i en skål, og tilsæt vanillesukker og kondenseret mælk.
  • Lad kokosmassen køle af til stuetemperatur. Pisk fløden til bløde toppe og bland ca. 1/3 over i kokosmassen. Rør godt, til det er jævnt. Vend forsigtigt kokosmoussen sammen med resten af flødeskummet, så du bevarer fløden så luftig som muligt.
  • Der bliver ca. 1,2 liter mousse. Skyl dine silikoneforme med koldt vand og stil dem på en plade, som kan gå i fryseren.
  • Du kan sagtens farve moussen, hvis du vil. Jeg fyldte først de forme, hvor moussen skulle være hvid. Jeg farvede resten af moussen med lidt orange pastafarve, og fyldte i formene med græskarrene. Til sidst farvede jeg resten af moussen med lidt sort frugtfarve, og fyldte formene til de sorte katte op.
  • Fyld moussen i formene og sæt dem i fryseren i minimum 3 timer. Når moussen er frossen, er det nemt at få figurerne ud. Træk i hjørnerne af formen, indtil kanterne slipper, og tryk dem derefter ud.
  • Opbevar moussen i fryseren indtil en halv time før servering. Læg dem på et stykke brownie og læg evt. lidt frugt eller en edderkop ved siden af;-)

Noter

Kokosmoussen kan laves og støbes i god tid og blot opbevares i fryseren.
Tags Halloween, Kokos, Sommer
Orange kokosmousse på brownie græskar halloween Bagvrk.dk
Følg mig på Instagram

Tags: Børnevenlig, Bradepandekage, Chokolade, Dessert, Fest, Gæster, Halloween, Kokos, Mousse, Moussekage, Nødder, Rørekage

Previous Post: « Halloweenmarengs med blodsprøjt eller som marengsmumier – nem opskrift på marengs
Next Post: Bagvrks bedste juleopskrifter – top 7, 2017 »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Ole Meyer

    31. oktober 2017 kl. 17:16

    Altid super opskrifter Lene.
    God inspiration,

    Svar
    • LT

      31. oktober 2017 kl. 18:01

      Tak, Ole:-) Ha’ en dejlig aften!
      Kh Lene

      Svar
  2. Anne-Lise Mika

    31. oktober 2017 kl. 18:00

    Bageform er fra? Og dine fine glaskopper med “underkop” hvor er de fra? Lækker kage..

    Svar
    • LT

      31. oktober 2017 kl. 18:05

      Hej Anne-Lise:-)
      Du mener de forme, jeg støbte moussen i? Dem har jeg købt i Imerco.
      De superfine glaskopper købte jeg i Ikea i går. De kostede 9,- pr. kop og 12,- for to kork-underkopper. Så billigt, at jeg burde have købt mange flere:-)
      Ha’ en dejlig aften!
      Kh Lene

      Svar
  3. Nina

    1. november 2017 kl. 17:32

    Ej, hvor lyder det lækkert! Jeg har ingen forme, så det må jeg vidst lige have fat i og så afprøve opskriften.

    Svar
    • LT

      1. november 2017 kl. 17:41

      Hej Nina:-)
      Ellers kan du lægge bagepapir i en form/lille bradepande, hælde moussen i og sætte den i fryseren til den er frossen, og så enten varme en udstikker-ring op og stikke moussen ud – eller skære den i firkanter med en varm kniv. – Og så sætte stykkerne i fryseren igen, til du skal bruge dem.
      Medmindre du mangler en undskyldning for at købe silikoneforme, for så gør du jo bare det;-)
      God aften!
      Kh Lene

      Svar
      • Nina

        1. november 2017 kl. 17:54

        🙂
        Ej, jamen så vil jeg prøve mig med udstikkere – fandt lige en flyver i skuffen i går.
        Tak for tippet!

        Svar
        • LT

          1. november 2017 kl. 17:56

          Det var kun så lidt

          Svar
  4. Pia

    14. december 2017 kl. 21:00

    Vil jeg kunne bruge denne kokosmousse som fyld i en lagkage ? Er helt vild med kokos

    Svar
    • LT

      14. december 2017 kl. 21:05

      Hej Pia
      Ja, det vil du. Men i sommer lavede jeg en piña colada lagkage, hvor der også var kokosbunde og Maliburom i. Måske skulle du kaste et blik på den opskrift også?
      God fornøjelse med det
      Kh Lene

      Svar
      • Pia

        15. december 2017 kl. 14:58

        Hej Lene.

        Tusinde tak for svar, vores trunte bliver 10 på søndag og vi får gæster både lørdag og søndag jeg vil fluks gå i gang med lagkagerne, colada kagen ser vildt lækker ud, men jeg må begrænse mig og må nøjes med kokosbundene, ananascurden skal laves som et tvist til den fede og søde kokos , er sikker på at den kage vil imponere vores gæstet..god jul til dig og dine. mvh Pia:-)

        Svar
        • LT

          15. december 2017 kl. 17:08

          Hej Pia:-)
          Rigtig god fornøjelse med kagerne og tillykke med datteren. Det er stort at fylde rundt:-)
          Du ønskes også en glædelig jul med dine kære.
          Kh Lene

          Svar
    • LT

      14. december 2017 kl. 21:07

      Linket til opskriften på Piña Colada lagkagen er her: https://bagvrk.dk/pina-colada-lagkage/

      Svar
  5. Pernille

    21. marts 2018 kl. 12:13

    Hvis man skulle bage din lækre brownie i spring form, hvilken størrelse ville du så mene var mest passende?

    Svar
    • LT

      21. marts 2018 kl. 12:19

      Hej Pernille.
      Hvis du halverer opskriften passer den til en springform med en diameter på 23-24 cm. (Bagetiden skal måske være 22-25 min, tænker jeg.)
      Det er ikke nemt med 2,5 æg, så enten kan du bruge 3 små eller to store.
      Kh Lene

      Svar
  6. Mie Damsted Jørgensen

    10. oktober 2018 kl. 10:04

    Hej Lene
    Altid hyggeligt at følge med.
    Sjovt tilfælde, for jeg har de sidste par dage gået med tanken om at lave brownie men som muffins.
    Hvad tænker du så med bagetid?

    Knus Mie

    Svar
    • Lene

      10. oktober 2018 kl. 10:07

      Hej Mie:-)
      Tak:-)
      Jeg vil gætte på 18-20 minutter, når det er i muffinstørrelse.

      Knus Lene

      Svar
  7. Hanne

    5. marts 2020 kl. 16:53

    Jeg skal til at lave (min første) en moussekage. Tror du at denne brownie ville egne sig som bund til det eller er den for blød/snakket til det?

    Svar
    • Lene Tranberg

      5. marts 2020 kl. 20:14

      Hej Hanne:-)
      Brownien er ret blød og snasket (som sådan nogle nu skal være).
      Hvis du vil have en mere “stabil”, men umådeligt lækker chokoladekage, skal du bage en mudcake: bagvrk.dk/mudcake
      God fornøjelse:-)
      Kh Lene

      Svar
  8. Malene

    26. juli 2020 kl. 21:16

    Kære Lene.
    Vil kokosmoussen kunne fungere som en slags creme ovenpå brownien, hvis jeg dropper husblassen? Jeg vil nemlig gerne servere brownien som en dessert(kage) og uden en skærefast mousse ovenpå. Ved ikke, om min forklaring er til at forstå
    Mvh. Malene

    Svar
    • Lene Tranberg

      26. juli 2020 kl. 21:26

      Kære Malene:-)
      Moussen vil blive for flydende, hvis du helt undlader husblassen, men hvis du skærer ned på den, vil den blive mere blød;-)
      God bagelyst!

      Kh Lene

      Svar
  9. Lene

    22. juli 2021 kl. 19:56

    Smager den af chokolade og ikke “bare” af kakao? Altså er den sådan rigtig chokoladesnasket? 🙂

    Svar
    • Lene Tranberg

      23. juli 2021 kl. 9:47

      Hej Lene:-)
      Ja, den smager af chokolade og er lækker, klistret og snasket;-)
      God bagelyst!

      Kh Lene

      Svar
  10. Lene

    23. juli 2021 kl. 22:29

    5 stars
    Mums! Den er præcis som jeg håbede. Den smager af chokolade (og nødder) og er rigtig snasket! Glæder mig allerede til næste stykke i morgen – med jordbær, hindbær og ribs til 😀

    Har du noget godt tip til at få den af bagepapiret uden den brækker/går i stykker? Den var helt klistret fast, hvilket jo er lækkert, når den skal spises, men yderst upraktisk her.

    Svar
    • Lene Tranberg

      24. juli 2021 kl. 1:21

      Hej Lene:-)
      Tusind tak for rosen:-)
      Det allerbedste tip er at vende brownien på hovedet, når den er kølet helt af (evt i køleskab), så du nemmest kan trække papiret af.
      Jeg synes dog, den plejer at være til at skære ud og tage af papiret, når den er kølet af.
      God fornøjelse med den i morgen!

      Kh Lene

      Svar
      • Lene

        25. juli 2021 kl. 9:50

        Må prøve at sætte den i køleskabet næste gang, inden jeg tager papiret af – for bages igen, det skal den helt sikkert! Så er jeg også sikker på den er gennemkold, for det var den nok ikke helt den anden dag
        Men lækker det er den – også her på tredje dagen

        Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk profilbillede Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er surdejsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Instagram

🇩🇰 I dag fejrer vi Dannebrogs fødselsdag - 🇩🇰 I dag fejrer vi Dannebrogs fødselsdag - og her hos mig betyder det flagkage, selvfølgelig!
For når man ikke har en flagstang, må man bage det selv😉

Den her klassiker med jordbær og hyldeblomstmousse går man aldrig galt i byen med - og du finder opskriftslink i min story (eller på bloggen, hvis du ser med senere: Søg på flagkage på Bagvrk.dk).

🎂 Pro tip: Hyldeblomstmoussen skal være stiv - ligesom nationalfølelsen i dag🇩🇰🇩🇰

#flagkage #valdemarsdag #dannebrogskage #bagvrk #søndagskage #allekanbage #hjemmebag #hjemmebagt #lagkage #lækkersulten #lækkerier
🥐 Er det en snegl - eller bare en virkelig flot 🥐 Er det en snegl - eller bare en virkelig flot bolle?
De her fibersnegle er grove, men med masser af bid, saft og smag🤎
Perfekte til madpakken, brunchbordet eller som et lækkert mellemmåltid. 

👩🏼‍🍳Vil du bage med? Opskriften finder du i første kommentar👇🏻
🎥 Næste gang viser jeg forskellen på at skære med kniv vs. sytråd - det gør faktisk en verden til forskel!

👉🏻 Gem opskriften til næste bagedag. 
📲 Send reelen til én, der elsker snegle med god samvittighed. 
❤️ Synes godt om, hvis du vil se flere nemme og lækre hverdagssnacks!

#fibersnegle #sundeboller #hjemmebag #bageglæde #bagværk #bollerderdur #madpakkeinspiration #bagvrk #bagedag #nemmeopskrifter #hverdagsmad #brunchideer #snackinspiration #allekanbage #hjemmebagteboller #hjemmebagt #nemopskrift
Nogle brød SKAL bare bages. Focaccia er ét af de Nogle brød SKAL bare bages. Focaccia er ét af dem.
Det er simpelt, smagfuldt og ret svært ikke at elske:
Supernem dej, tynd, sprød skorpe, luftig krumme - og den magiske kombination af olivenolie, flagesalt og rosmarin.

Det passer til alt fra suppe og salat til tapas og grill - og det kræver hverken langtidshævning eller avanceret teknik.

Swipe for opskriften, gem den - og bag et brød, der stjæler opmærksomheden ved bordet.

Hvad ville du servere det til?

#allekanbage #bageglæde #focaccia #madbrød #hjemmebag #brødbagning #gærbrød #gærdej #bagværk #bagvrk #hjemmebagt #italienskbrød #lækkersulten #nemopskrift #nemmeopskrifter
Her stod jeg og passede mig selv, mens jeg skrabte Her stod jeg og passede mig selv, mens jeg skrabte glasset for det sidste af en ny, lækker dessert - og så sprang der nærmest et stykke kage af skeen og ned på gulvet🤷🏼‍♀️😂

Ingen kom til skade under optagelsen af denne film😉😅

Ha’ en skøn onsdag😃

#allekanbage #bagvrk #fraklip #ups #dessertiglas #lækkersulten #lækkerier #grinlidtafdigselv #grinlidtmere #værglad #smil
🎶 Der findes to slags kunst: Musik og focaccia 🎶 Der findes to slags kunst: Musik og focaccia 🎨🍞
I dag får du begge dele på én gang!
Mens Mozart spiller, danser mine fingre blidt hen over dejen, for focaccia skal prikkes med kærlighed 💛

Det her er verdens nemmeste og bedste madbrød - og ALLE kan være med! 🙌🏻

Om et par dage deler jeg opskriften i en karrusel, så du også kan trylle en luftig, sprød og lækker focaccia frem i dit eget køkken 🫒🥰

Indtil da: Læn dig tilbage, nyd musikken – og glæd dig til at bage med 🎵
Ha’ en skøn weekend☺️

#allekanbage #bagvrk #hjemmebag #focaccia #madbrød #hjemmebagt #bageglæde #bagværk #nemmeopskrifter #nemopskrift #italienskbrød
Smid, hvad du har i hænderne! Det er pizzadag i d Smid, hvad du har i hænderne! Det er pizzadag i dag🤩🍕
Derfor er det deep pan pizza-aften hos os i dag🍕🎉 (Og så endda på en fredag😉)

Hvorfor? Fordi du simpelthen ikke får bedre pizza end den her! (Har du smagt den, ved du, jeg har ret😉)

Deep pan pizzaen har en ultratynd, sprød skorpe, et luftigt indre, og det lækreste fyld på toppen: Blød, frisk mozzarella, en supernem tomatsauce, pepperoni, jalapenos og oregano.

En simpel, seriøst lækker, smovsende, saftig, sprød, sanselig, spektakulær, sørens god pizza!

Behøver du (virkelig?) flere gode argumenter, kan du gemme opslaget her, så du har opskriften til en anden dag. 

Det var bare det. Dejlig pizzadag til dig😃🍕

#pizzafredag #deeppanpizza #bagvrkspizza #allekanbage #verdensbedstepizza #pizzaaften #pizzapizzapizza #aftensmadinspiration #hjemmelavetpizza #hjemmebagtpizza #bagvrk
Kæmpekanelsneglen - rullet og klar til at imponer Kæmpekanelsneglen - rullet og klar til at imponere! 😍
Her viser jeg, hvordan du samler den - trin for trin. Det er faktisk meget lettere, end du tror 💪🏻

💬 Har du prøvet at bage den? Eller tør du godt kaste dig ud i det? Skriv “JA” i kommentaren, hvis du er klar! 🙌🏻

👉🏻 Selve opskriften finder du i min karrusel fra den 17. maj - scroll tilbage og gem den, hvis du ikke allerede har gjort det 💾 (Eller søg den frem på Bagvrk.dk)

🎥 Gem videoen her, så du kan finde den igen, når dejen er klar!

Rigtig god bagelyst☺️

#bagværk #kanelsnegl #kæmpekanelsnegl #bageglæde #bagvrk #hjemmebag #kageinspiration  #reelopskrift #allekanbage #hjemmebagt #lækkersulten #lækkerier #nemmeopskrifter #nemopskrift
Tør du lade være? Hvis du også følger mig, få Tør du lade være?
Hvis du også følger mig, får du alle mine tips og tricks til at lykkes med bagværk i køkkenet - direkte i dit feed😊

#bagvrk #allekanbage #hjemmebag #bageglæde #bagværk #hjemmebagt #nemmeopskrifter #bagvrkssmåtipsstorforskel
🍪 Jeg tror, jeg skal bage cookies i dag. Hvad m 🍪 Jeg tror, jeg skal bage cookies i dag. Hvad med dig?

Det får ikke problemerne til at forsvinde, men måske hjælper det lidt😁😂

#godtråd #bagvrk #allekanbage #bageglæde #kageterapi #bageterapi
Følg på Instagram

Søg

Andre læser også:

  • Jordbærtærte som Lagkagehusets – verdens…
  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…
  • Fristende chokoladesmåkager: Én bid, og du er afhængig;-)
  • Fødselsdagsboller – de bedste og blødeste bamseboller
  • Vandbakkelseskagemand til fødselsdag – sådan gør du!

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2025 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme