• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Aftensmad / Verdens bedste lasagne er nem hverdagsmad

Verdens bedste lasagne er nem hverdagsmad

4. januar 2018 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Vi bruger ikke samme opskrift, når vi laver lasagne her i huset. Morten bruger Jamie Olivers, jeg bruger “min egen”. Det er ligesom med boller i karry. Jeg laver den altid på samme måde, men har aldrig skrevet opskriften ned, for den ligger bare i hånden. Men nu er den tilgængelig for dig også, for min opskrift er faktisk for god til kun at være i mit hoved.

Lasagne

Det er nogle gange en god øvelse at beskrive, hvordan man gør og hvor meget man putter i, for man bliver mere opmærksom på det, man laver. Mere nærværende og mere nøjagtig.

Giv din lasagne lov til at trække

Det tager tid at lave lasagnen, for den skal helst stå og trække et par timer, før den bliver rigtig god. Lasagnen får lov at sætte sig, samle sig og blødgøre pladerne. Du kan sagtens lave en ekstra stor portion kødsovs – eller bolognese, som den jo hedder – og samle lasagnen efter aftensmaden. Bare stil den i køleskabet til næste aften, bag den og vupti har du slow food lasagne på “et øjeblik”:-)

Lasagne til halloween

I anledning af halloween lavede jeg et ansigt på toppen. Og dobbelt portion. Det er selvfølgelig bare pjat, og sådan serverer jeg den ellers ALDRIG. Men har du lyst, så gør det endelig. Jeg tegnede ansigtet op med en tandstikker i det øverste lag bechamelsauce, dryssede med parmesan, tegnede konturerne op med chilisauce (kunne godt have været ketchup) og satte skæve tænder af gulerod i munden og jalapeños og oliven som øjne. Øjenbrynene var lidt persille, men brug fantasien. Du kan lave hvad som helst. Også en klassisk lasagne uden noget pjat;-)

Lasagne

Det perfekte lasagnefad

Jeg drømmer om et ildfast fad, som passer til købe-lasagneplader, uden at man skal stå og knække hjørner af. Det findes ikke. Eller, jeg har i hvert fald ikke kunnet opstøve et. Så jeg står troligt og knækker plader hver gang for at den kommer til at se ordentligt ud.

Lasagne

Uanset hvad, er det besværet og arbejdet værd. Tørre kanter, der svupper op og ikke er kogt ordentligt er træls at spise. Sådan er denne ikke… Den er blød og cremet med ost i bechamelsaucen – uden at osten trækker lange tråde, når man tager et stykke.

Vil du selv lave dine lasagneplader, finder du min opskrift her. Opskriften på cannelloni er også værd at kaste et blik på, hvis du vil have variation i dine italiensk retter.

Lasagne

Lasagne

Den bedste lasagne bolognese med bechamelsauce, mozzarella og parmesan.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 40 minutter min
Tilb. tid 40 minutter min
Trækketid 2 timer t
Samlet tid 3 timer t 20 minutter min
Ret Aftensmad
Køkken Italiensk
Antal 4 personer
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

Kødsauce

  • 2 spsk olivenolie
  • 1 løg, finthakket
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 500 g hakket oksekød
  • 1½ spsk tørret oregano
  • 1 kvist timian eller 1 tsk tørret
  • 2 laurbærblade
  • 1 ds hakkede tomater
  • 1 lille ds tomatpuré (70 g)
  • Salt og friskkværnet peber

Bechamelsauce

  • 50 g smør
  • 65 g hvedemel
  • ½ l mælk
  • Revet muskatnød
  • Salt og friskkværnet hvid peber
  • 100 g revet mozzarellaost

Derudover

  • 250 g lasagneplader
  • 35 g hel parmesan

Sådan gør du
 

Kødsaucen

  • Hak løget og hvidløgsfeddene fint. Varm olien i en gryde og svits løgene, uden at de tager farve. Tilsæt kødet og steg det, til det ændrer farve, mens du rører i det af og til.
  • Hæld tomater og tomatpuré i gryden sammen med krydderurter, salt og peber, og lad kødsaucen simre ved svag varme i en halv time. Smag saucen til.

Bechamelsaucen

  • Smelt smørret i en gryde. Tilsæt melet og rør godt. Lad blandingen bage lidt i gryden. Tilsæt mælken lidt ad gangen og pisk godt imellem hver gang, så der ikke kommer klumper i saucen. Lad saucen simre i 10 minutter under jævnlig omrøring, så den ikke brænder på.
  • Smag din bechamelsauce til med muskatnød, salt og hvid peber og rør mozzarellaen i.

Sådan samler du en lasagne

  • Smør et ildfast fad på 18×25 cm med smør. Læg et lag kødsauce i bunden. Læg lasagneplader ovenpå. Læg dernæst et lag bechamelsauce og igen lasagneplader. Fortsæt på denne måde, indtil du har opbrugt al kødsauce og bechamelsauce.
  • Du skal afslutte med bechamelsauce og sikre dig, at alle lasagneplader er dækket, og at saucerne kommer helt ud til kanten. Ellers ender du med tørre kanter.
  • Riv parmesanosten på et rivejern og drys den hen over toppen af din lasagne. Sæt husholdningsfilm henover lasagnen og lad den trække i køleskabet i mindst 2 timer. Den kan sagtens stå længere tid i køleskabet.
  • Varm ovnen op til 200° (alm. ovn, ikke varmluft) og bag lasagnen i 25 minutter. Hæv varmen til 220° og bag den i yderligere 15 minutter. Stik med en kniv i lasagnen, så du er sikker på, at lasagnepladerne har fået nok. Især, hvis du springer trækketiden i køleskabet over og går direkte til bagningen.
  • Hvis der er risiko for, at din lasagne bliver for mørk, skal du dække toppen til med et stykke sølvpapir.

Noter

Hvis I mod forventning ikke får spist det hele, kan lasagne fryses ned eller stilles i køleskabet til dagen efter.
Vi har ikke haft en mikroovn i mange år, så i stedet hælder jeg en slat vand i bunden af det fad, lasagnen skal varmes i og sætter et stykke sølvpapir henover. Lasagnen varmes i en 200° varm ovn i ca. 20 minutter.
Fjern evt. alufolien de sidste fem-ti minutter. Stik en kniv ind midt i lasagnen og mærk på knivens spids, om den er varm. Så er lasagnen det også;-)
Tags Italiensk, Oksekød, Pasta
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!
Lasagne
Følg mig på Instagram

Tags: Aftensmad, Billig, Børnevenlig, Familiefavorit, Halloween, Hverdagsmad, Italiensk, Nem aftensmad, Nem opskrift, Pasta, Slowfood

Previous Post: « Mercimuffins – god karma og chokoladerester efter jul
Next Post: Gulerodsbrød – lige så godt som gulerodsbollerne »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Jesper Jensen

    13. maj 2018 kl. 17:58

    Den lyder bare SUPER lækker. Jeg har altid elsket lasagne,men aldrig turde give mig i hak med den grundet bechamel saucen,men du får det til at lyde nemt. Skal den bage længere hvis ikke den trækker? Skal den bage længere hvis man tilsætter skivede gulerødder og blad seleri? Til sidst,hvordan opvarmer du den hvis den har været frosset ned?
    Tusind tak for at dele din opskrift som jeg vil prøve i morgen.
    Mvh

    Besvar
    • Lene

      13. maj 2018 kl. 18:16

      Hej Jesper:-)
      Tak for din dejlige besked. Det er altså ikke så svært at lave sauce (når man lige ved, hvordan selvfølgelig)
      Hvis den ikke trækker, skal den have lidt længere, måske 5-10 minutter, men hvis du på et tidspunkt har tiden, skal du unde dig selv at lade den trække, for den bliver virkelig meget bedre af det:-)
      Hvis du blander grønsagerne i kødsaucen, behøver den ikke bage længere.
      Når jeg har frosset lasagnen ned, tager jeg den gerne op aftenen før og sætter den i køleskabet, så den kan tø langsomt op. Jeg tager den ud af køleskabet en halv til en hel time, før den skal i ovnen, så den ikke er helt iskold.
      God fornøjelse med lasagnen:-)
      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • En skøn duft af efterår: En bagt æblekage er…
  • Den perfekte Waldorfsalat: En klassisk favorit med…
  • Hindbærsnitter – små, mundrette kager uden snit
  • Fødselsdagsboller – de bedste og blødeste bamseboller
  • Verdens bedste kringle – Bedre end Søren Ryge kringle!

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme