Læg husblas i blød i koldt vand i 20 minutter. Ryst dåsen med kokosmælk. Hæld kokosmælken i en lille gryde, knug vandet af husblassen, og kom det i gryden. Varm kokosmælken, indtil husblassen smelter, men ikke længere. Hæld kokosmælken i en skål, og tilsæt vanillesukker og kondenseret mælk.
Lad kokosmassen køle af til stuetemperatur. Pisk fløden til bløde toppe og bland ca. 1/3 over i kokosmassen. Rør godt, til det er jævnt. Vend forsigtigt kokosmoussen sammen med resten af flødeskummet, så du bevarer fløden så luftig som muligt.
Der bliver ca. 1,2 liter mousse. Skyl dine silikoneforme med koldt vand og stil dem på en plade, som kan gå i fryseren.
Du kan sagtens farve moussen, hvis du vil. Jeg fyldte først de forme, hvor moussen skulle være hvid. Jeg farvede resten af moussen med lidt orange pastafarve, og fyldte i formene med græskarrene. Til sidst farvede jeg resten af moussen med lidt sort frugtfarve, og fyldte formene til de sorte katte op.
Fyld moussen i formene og sæt dem i fryseren i minimum 3 timer. Når moussen er frossen, er det nemt at få figurerne ud. Træk i hjørnerne af formen, indtil kanterne slipper, og tryk dem derefter ud.
Opbevar moussen i fryseren indtil en halv time før servering. Læg dem på et stykke brownie og læg evt. lidt frugt eller en edderkop ved siden af;-)
Noter
Kokosmoussen kan laves og støbes i god tid og blot opbevares i fryseren.
Tags Halloween, Kokos, Sommer
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!