• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Kager / Blåbærmuffins eller blåbærcupcakes. Superlækre og nemme kager.

Blåbærmuffins eller blåbærcupcakes. Superlækre og nemme kager.

25. juli 2017 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Blåbærmuffins eller blåbærcupcakes? Uanset, hvad du kalder dem, er de her saftige, luftige og lækre. (Og de kommer alligevel ikke, når ud kalder;-) Du må kalde dem lige, hvad du vil.)

Blåbærcupcakes

Når de voksne får fine longdrink-cupcakes, som de strawberry daiquiri cupcakes, jeg bagte i sidste uge, skal børnene ikke snydes for cupcakes eller muffins, vel?

Vores mødregruppe har mødtes ca. 6 gange om året de sidste snart 13 år. Vi har allesammen drengebørn, som nu er ved at være teenagere. En gang imellem forbarmer vi os og inviterer vores mænd med til en sommer- eller julefest.

I år blev det en grillfest, hvor vi fik Eton mess med kiwi til dessert, sammen med en lille kage. En enkelt af drengene kan ikke tåle hverken kiwi eller jordbær, så derfor fik alle børnene blåbærcupcakes til desserten.

Blåbærmuffins blåbærcupcakes med blåbærglasur Bagvrk.dk

Blåbærmuffins med frosne blåbær er nemt

Der er frosne blåbær i dejen. Det, synes jeg, helt klart er nemmest. – Og såmænd også billigst. Jeg brugte frosne blåbær i glasuren, hvor jeg blendede blåbærrene, passerede dem gennem en sigte og blandede det med flormelis til en tyk glasur.

Det eneste sted, hvor frosne blåbær ikke gør sig, er som pynt op kagerne. Men hvis det er så meget udenfor sæsonen, at det eneste, du kan opdrive, er de frosne bær, så bag disse blåbærcupcakes alligevel, for de smager helt fantastisk, også uden de friske bær som pynt.

Blåbærmuffins blåbærcupcakes med blåbærglasur Bagvrk.dk

Blåbærmuffins

Saftige, luftige, lækre blåbærmuffins, som er supernemme at bage.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 20 minutter min
Tilb. tid 22 minutter min
Samlet tid 42 minutter min
Ret Kage
Køkken Bagværk
Antal 12 stk.
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 125 g smør
  • 125 g sukker
  • 2 æg, str. M/L, stuetemperatur
  • 1 spsk citronsaft
  • 125 g hvedemel (gerne med lavt proteinindhold)
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk natron
  • 100 g frosne blåbær
  • 1 tsk hvedemel (gerne med lavt proteinindhold)

Til pynt

  • 100 g blåbær
  • Saft af ½ citron
  • Flormelis
  • 125 g friske blåbær

Sådan gør du
 

  • Varm ovnen op til 180°. (Alm. ovn, ikke varmluft.) Sæt 12 papirforme i en fast muffinform.
  • Pisk smør og sukker godt sammen, så det bliver lyst og luftigt. (Jeg bruger K-spaden i min røremaskine. Du kan sagtens bruge håndmixer i stedet.) Tilsæt æggene et ad gangen, pisk godt mellem hvert æg. Rør citronsaft i dejen.
  • Sigt mel, bagepulver og natron sammen i en skål. Vend melet i dejen med lange tag med en dejskraber. Rør ikke for meget, for så bliver kagerne kompakte. Det skal kun lige blandes godt.
  • Bland den sidste teskefuld mel sammen med blåbærrene og vend dem i dejen. Melet forhindrer, at bærrene synker til bunds.
  • Fordel dejen i muffinformene og bag kagerne i ca. 22 minutter. Mærk efter med en tandstikker, om de er gennembagte, eller der følger dej med op. Lad dine blåbærcupcakes køle af på en rist.
    Blåbærmuffins blåbærcupcakes med blåbærglasur Bagvrk.dk
  • Blend blåbærrene til glasuren sammen med citronsaft. Hæld blandingen i en sigte over en skål og lad det dryppe igennem. Passér det sidste gennem sigten med en ske for at få det hele med. Stil pureen til side.
  • Når dine blåbærcupcakes er kølet helt af, røres en tyk glasur af blåbærpuré og flormelis. Fordel glasuren på kagerne og pynt med friske blåbær. (Og måske en lille parasol;-))

Noter

Blåbærmuffins kan fryses uden glasur.
Tags Blåbær, Cupcakes, Muffins, Supernem
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!
Blåbærcupcakes
Følg mig på Instagram

Tags: Bagværk, Billig, Blåbær, Børnevenlig, Cupcakes, Glasur, Hurtig, Muffins, Nem opskrift, Opskrift, Rørekage

Previous Post: « Strawberry daiquiri cupcakes – cupcakes inspireret af drinken
Next Post: Berlin – en kageguide »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Velkommen til Bagvrks Bageskole – nyt på bloggen
  • Grønne padronpeber – pimientos de padrón…
  • Babyshower cupcakes – en særlig anledning til at fejre
  • Store marengs med tyggegummi og chokoladestriber
  • Chokoladescones – de bedste scones, som holder…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme