• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Aftensmad / Kylling med mango, karry og kokosmælk – nem aftensmad

Kylling med mango, karry og kokosmælk – nem aftensmad

27. januar 2021 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Ender din aftensmad også med at være de samme retter, som kører i ring uden meget variation? Det er nogle gange så lidt, der skal til, for at man fornyer sig, men man skal aktivt vælge det til. I aftes lavede jeg noget helt nyt til aftensmaden, nemlig kylling med mango, karry og kokosmælk.

Kylling med mango Bagvrk.dk

Hverdagsmad skal være nemt at lave. Når det ikke tager meget mere end en halv time, er det allerbedst. Sådan en ret er den her.

Har du brug for inspiration til at lave madplan, har jeg delt vores madplan med 50 yndlingsretter i det her indlæg. Det gør hverdagen nemmere, at der lægges en plan for aftensmaden, og sammen med inspirationen fra vores liste, er der en tom liste, du selv kan udfylde med din families livretter.

Kylling med mango udvalgt Bagvrk.dk

Kylling med mango

Overvejelserne gik på kylling i karry, mulligatawny, eller tikka masala. Heldigvis lå der en moden mango i frugtskålen. I skuffen med konserves stod en dåse kokosmælk, og i grønsagsskuffen var der røde snackpebre.

Hvis du er lige så heldig med beholdningen, kan du lave aftensmad på under 40 minutter.

Mangoens søde smag komplementerer karry og kylling så fint. Retten er farverig med gule, røde og grønne nuancer, og når du får maden i munden, er der fest på din tunge.

Drys lidt kokosmel og strimler af basilikumblade henover ved servering. Det pynter.

Kylling med mango hånd Bagvrk.dk

Vil du have daglig inspiration?

Hvis du vil inspireres på daglig basis, så følg mig på Instagram. Der deler jeg billeder og tekster hver dag, så du kan få lyst til kager, brød eller aftensmad som min kylling med mango.

Kylling med mango udvalgt Bagvrk.dk

Kylling med mango, karry og kokosmælk

En asiatisk inspireret ret, som er hurtig at lave.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 15 minutter min
Tilb. tid 20 minutter min
Samlet tid 35 minutter min
Ret Aftensmad
Køkken Asiatisk
Antal 4 personer
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 1 spsk olivenolie
  • 1 stort løg, finthakket
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 3 cm frisk ingefær, finthakket
  • 2-3 tsk karry
  • 350 g kylling i mundrette stykker
  • 2 stængler bladselleri i små tern
  • 1 ds kokosmælk
  • 2 dl vand
  • 1 moden mango i 1×1 cm tern
  • 1 rød snackpeber i små tern
  • Salt og friskkværnet peber

Ris

  • 4 dl jasminris
  • 8 dl vand
  • 1 tsk groft salt

Pynt

  • Kokosmel
  • Frisk basilikum i strimler

Sådan gør du
 

  • Svits løg, hvidløg og ingefær i olien, uden at det tager farve. Tilsæt karry, kylling og bladselleri og svits det med, til kyllingen skifter farve.
  • Hæld kokosmælk, vand og halvdelen af mangoen ved og lad det simre, indtil kyllingen er gennemstegt.
  • Imens koger du risene: Sæt ris, vand og salt over at koge i en gryde med låg. Når vandet koger, skruer du helt ned for varmen og lader det simre i 10 minutter. Sluk under gryden og lad risene hvile under låg i yderligere 10 minutter. Rør risene igennem med en gaffel.
  • Tilsæt peberfrugt og resten af mangoen til saucen og smag den til, før du drysser kokosmel og basilikumstrimler over og serverer.

Noter

Rester af retten er fryseegnede i op til tre måneder.
Tags Hverdagsmad, Kylling, Supernem
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!

Tags: Aftensmad, Børnevenlig, Familiefavorit, Gryderet, Hurtig, Hverdagsmad, Kokos, Kylling, Mango, Nem, Nem opskrift, Ris

Previous Post: « Regnbuekrymmel – nem og festlig, hjemmelavet krymmel
Next Post: Fejlfinding – “hvorfor ser min kage anderledes ud?” »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Hindbærsnitter – små, mundrette kager uden snit
  • Fristende chokoladesmåkager: Én bid, og du er afhængig;-)
  • Hvidløgsmarinerede rejer – en nem opskrift til…
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…
  • Verdens bedste blommemarmelade med rosmarin og…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme