• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Kager / Kanelsneglemuffins – om at genopfinde en klassiker

Kanelsneglemuffins – om at genopfinde en klassiker

31. august 2017 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Kanelsneglemuffins er “kanelsnegle” bagt i en muffinform, dog af af en rørt kagedej. Der er ingen hæve- eller ventetid, men bare en lækker smag.

Kanelsneglemuffins

Jeg har (måske) fået en god idé. Jeg vil prøve at genopfinde klassiske kager, men bage dem som muffins i stedet for deres originale udseende. Smagsindtrykket skal altså være som det plejer, men kagen skal kunne bages i en papirmuffinform og se ud som en muffin eller cupcake.

Det lykkedes meget godt med kanelmuffins og Mille Marie muffins, som er en nyfortolkning af drømmekagen, dog tilsat marcipan i dejen, for det holder Mille Marie meget af. I dag har jeg prøvet kræfter med Kanelsneglemuffins, som smager som kanelsnegle, men som sagt bagt med en muffindej og i papirform.

Kanelsneglemuffins

Kanelsneglemuffins

Der er altså ikke tale om en klassisk kanelsnegl af gærdej, som bare er lagt i en muffinform og bagt sådan. Vi taler om en rørt kagedej, men med smag som kanelsnegl, ikke?

Muffins holder sig friske og bløde i længere tid end gærdej. Her tre dage efter bagning er kagen stadig lækker og svampet, men glasuren er noget tør. Kager er naturligvis allerbedst, når de er nybagte, men du kan godt bage disse dagen før. Og ellers kan de sagtens fryses, hvis du er i rigtig god tid:-)

Det, en kanelsnegl smager af, er kardemomme i gærdejen, og smør, farin og kanel i remoncen – allerhelst sammen med en vanillecreme. Når man på denne måde nedbryder kagen og trækker de forskellige smage ud af den, er det ikke ret svært at kombinere sig frem til en opskrift.

Kanelsneglemuffins

Hvis du nu har en yndlingskage af den klassiske slags, som du tænker ville være rart at have i en muffinform, så man kan have den med på skovtur, vil du så ikke lægge en kommentar eller sende mig besked på anden vis? Så vil jeg overveje at lægge dit ønske i kurven til de andre ideer, der ligger og ulmer lidt.

Kanelsneglemuffins

Kanelsneglemuffins

Muffins bagt med smag af kanelsnegle. Hurtige, nemme og uden hævetid.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 20 minutter min
Tilb. tid 20 minutter min
Samlet tid 40 minutter min
Ret Kage
Køkken Bagværk, Dansk
Antal 12 stk.
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

Dej

  • 125 g blødt smør, stuetemperatur
  • 125 g sukker
  • 2 æg, str. M/L, stuetemperatur
  • 2 spsk mælk
  • 125 g hvedemel (gerne med lavt proteinindhold)
  • 1 tsk bagepulver
  • ¼ tsk kardemomme

Remonce

  • 50 g smør
  • 100 g brun farin
  • 1 spsk stødt kanel
  • 1 spsk pulver til vanillecreme
  • 1 spsk mælk

Glasur

  • ½ æggehvide
  • 50 g flormelis, ca.

Sådan gør du
 

  • Varm ovnen op til 180° (alm. ovn, ikke varmluft) og læg 12 papirforme i en muffinform med 12 huller.
  • Rør smørret lyst og luftigt sammen med sukkeret. Tilsæt æggene ét ad gangen og pisk godt imellem dem. Tilsæt mælken og pisk igen. Husk at skrabe skålens sider ned, så du får det hele med.
  • Bland mel, kardemomme og bagepulver godt, (gerne med et piskeris) og vend det i smør/sukker/æggeblandingen. Du skal ikke piske, for så får du kompakte muffins. Det skal kun vendes i, så der ikke er tørt mel.

Lav remoncen på dette tidspunkt

  • Imens smelter du smørret til remoncen i en lille gryde og pisker vanillecremepulveret godt sammen med mælken i en lille skål. (Bare med et piskeris.)
  • Tag gryden fra varmen, når smørret er smeltet og tilsæt farin, kanel og vanillecremen og rør godt, til det hele er jævnt. Vanillecremen stabiliserer smør og farin, så det ikke skiller ad, men giver en tyk remonce. Hæld remoncen i en engangssprøjtepose og klip spidsen af.

Tilbage til kagerne

  • Fordel ⅔ af dejen i de 12 muffinforme. Fordel ca. halvdelen af remoncen ovenpå dejen, og brug en tandstikker til at blande remoncen lidt med dejen, så der tegnes striber.
    Kanelsneglemuffins
  • Fordel herefter resten af dejen ovenpå og tegn spiralmønstre på med resten af remoncen. – Så det ligner en kanelsnegl… Hvis du har remonce til overs, kan du enten lægge en spiral mere ovenpå eller tegne en cirkel rundt langs kanten af kagen.
    Kanelsneglemuffins
  • Bag dine kanelsneglemuffins i nederste tredjedel af ovnen i cirka 20 minutter. Mærk efter med en tandstikker, om de er gennembagte, eller der følger dej med op.
  • Lad dine kanelsneglemuffins afkøle i muffinformen i fem minutter, før du tager dem ud og lader dem afkøle helt på en bagerist.
    Kanelsneglemuffins

Glasur

  • Hæld æggehviden i en skål og pisk den med et håndpiskeris, til den skummer let. Tilsæt flormelis lidt ad gangen og pisk igen, til du har en tyk glasur. Hæld glasuren i en engangssprøjtepose, klip spidsen af og tegn spiraler ovenpå dine kager.

Noter

Kanelsneglemuffins er naturligvis fryseegnede uden glasur.
Tags Cupcakes, Kanel, Muffins, Supernem
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!

Kanelsneglemuffins
Følg mig på Instagram.

Tags: Billig, Børnevenlig, Cupcakes, Dansk klassiker, Familiefavorit, Glasur, Hurtig, Kanel, Muffins, Nem opskrift, Rørekage

Previous Post: « Blommechutney – krydret tilbehør til asiatisk mad og grill
Next Post: Hagrids kage – er det Black Magic? Nem chokoladelagkage. »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Cecilie

    12. oktober 2019 kl. 14:23

    Hej Lene
    Tusind tak for endnu en dejlig opskrift! Vi har allerede nydt disse kager flere gange!
    Hvis mn vil fryse dem, fryses de så bare med papirsformen og lader du dem så bare tø op på køkkenbordet? Og så glasur på når de er tøede? Eller hvordan gør man lige?

    Besvar
    • Lene Tranberg

      12. oktober 2019 kl. 14:27

      Hej Cecilie:-)
      Tak for din søde besked;-D
      Lige præcis. Med papirform, uden glasur og optøning på køkkenbordet.
      Ha’ en dejlig weekend!
      Kh Lene

      Besvar
  2. Cecilie

    15. oktober 2019 kl. 8:51

    Tusind tak for det hurtige svar!
    Oplever du også at papirformen er meget våd lige når de kommer ud? Og er det en bestemt type/mærke du bruger? Synes nemlig dine ser ud til at holde formen bedre end dem jeg brugte sidst

    Besvar
    • Lene Tranberg

      15. oktober 2019 kl. 8:56

      Hej Cecilie:-)
      De fleste af mine forme har jeg købt i Netto. Det er dog ved at være længe siden, jeg har set dem blandt deres spotvarer, så jeg var heldig at have købt rigeligt ind sidst;-)
      Jeg bruger altid en fast muffinform af metal, så kagerne holder formen under bagning. Jeg lader dem kun stå i formen i fem minutter, før jeg tager dem ud og lader dem køle af på en rist, så de kan komme af med dampen.
      Måske er det derfor?

      Kh Lene

      Besvar
  3. Pia

    8. oktober 2020 kl. 15:42

    Uha, de er goe’

    Besvar
    • Lene Tranberg

      8. oktober 2020 kl. 15:43

      Tak, Pia:-)
      Men ja, de er både gode og nemme;-)

      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Hindbærsnitter – små, mundrette kager uden snit
  • Fristende chokoladesmåkager: Én bid, og du er afhængig;-)
  • Hvidløgsmarinerede rejer – en nem opskrift til…
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…
  • Verdens bedste blommemarmelade med rosmarin og…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme