• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Aftensmad / Grøn ærtesuppe – en supernem, dejlig hverdagssuppe

Grøn ærtesuppe – en supernem, dejlig hverdagssuppe

26. september 2021 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Ærtesuppe er en supernem hverdagssuppe med få ingredienser. Den er klar på en halv times tid, alt efter hvor store stykker du skærer kartoflerne i. Suppen er fyldig og helt uimodståelig med sin lysegrønne farve.

Ærtesuppe

Grøn ærtesuppe er nem hverdagsmad

I disse dage foretrækker vi blød og flydende kost til aftensmad. Junior har fået bøjle på de nederste tænder og strammet den øverste bøjle, så bisserne er ømme. Derfor graver vi i bagkataloget over supper, vi ikke har fået længe.

Grøn ærtesuppe minder ikke om nogen anden suppe. Fordi ærterne ikke koges længe, men blot tør op i den varme suppe, har den en frisk og let sødlig ærtesmag af nyblancherede ærter.

Da jeg var barn, kunne jeg tilbringe timer med at spise friske ærter! Jeg elskede at åbne den tykke bælg og lade ærterne trille ind i munden. Når jeg skulle hjælpe med at bælge ærter, var det ikke alle ærterne, der kom i skålen. Eller, jo, de kom i skålen, men kun for at jeg kunne tage en hel håndfuld ærter og putte dem ind i munden. Sådan har jeg det stadig.

Ærtesuppe

Ærter er min yndlingsgrønsag over alle! Ærtesuppe er ligesom en varm sommerdag i ærtebedet. Lysende grøn med en sødlig smag af ærter.

Der er ikke mange ben i at lave en ærtesuppe. Du behøver ikke engang bruge friske ærter. Det går fint med frosne, fine ærter. Jeg serverede min ærtesuppe med et par dråber fløde til at lave et fint mønster med – og et lækkert grydebrød med sprød skorpe. Det ville også klæde suppen med lidt sprødstegt bacon.

Ærtesuppe
Ærtesuppe udvalgt Bagvrk.dk

Grøn ærtesuppe

En saftig lysegrøn suppe med få ingredienser. Nem hverdagsmad.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 5 minutter min
Tilb. tid 25 minutter min
Samlet tid 30 minutter min
Ret Aftensmad, Suppe
Køkken Dansk
Antal 4 personer
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 25 g smør
  • 3 mellemstore kartofler (ca. 350 g)
  • 8 dl grønsagsbouillon
  • 300 g frosne ærter
  • ½ dl piskefløde
  • Salt og friskkværnet peber
  • 1-2 tsk kryddereddike (eller citronsaft)
  • 150 g frosne ærter

Sådan gør du
 

  • Skræl kartoflerne og skær dem i små tern. Smelt smørret i en gryde. Svits kartoflerne i 5 minutter, uden at de tager farve. Hæld grønsagsbouillonen ved, og lad kartoflerne simre deri, indtil de er møre.
  • Sluk under gryden og tilsæt de 300 g frosne ærter. Lad dem trække i suppen et par minutter og blend så suppen, til den er jævn. Det kan enten gøres i blender eller foodprocessor ad et par omgange – eller du kan gøre det direkte i gryden med en stavblender.
  • Hæld suppen tilbage i gryden og tilsæt fløden. Varm suppen godt igennem og smag den til med salt, friskkværnet peber og kryddereddike eller citronsaft. Lige inden servering blander du de sidste 100 g frosne ærter i.

Noter

Server din ærtesuppe med godt brød til. Pynt evt. suppen med et par dråber fløde.
Du kan også servere sprøde bacontern til suppen.
Tags Efterår, Hverdagsmad, Supernem, Suppe
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!

Tags: Ærter, Billig, Bouillon, Børnevenlig, Efterår, Hurtig, Hverdagsmad, Kartofler, Natmad, Nem, Suppe, Vegetarisk

Previous Post: « Hjemmebagte bagels. Nemt brød til sandwiches.
Next Post: Brunnerbasser – eller fynske berlinere! Kan du se det for dig? »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Hindbærsnitter – små, mundrette kager uden snit
  • Fristende chokoladesmåkager: Én bid, og du er afhængig;-)
  • Hvidløgsmarinerede rejer – en nem opskrift til…
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…
  • Verdens bedste blommemarmelade med rosmarin og…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme