• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Desserter & drikke / Gammeldags æblekage – præcis som du husker den

Gammeldags æblekage – præcis som du husker den

18. oktober 2018 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

MMMMMM… Kan du se det for dig? Du sidder i din bedstemors køkken og midt på bordet står en gennemsigtig glasskål med gammeldags æblekage i? Og om lidt får du lov at dykke ned i mindet om, hvor godt sådan én smager?

Gammeldags æblekage. En klassiker fra Bagvrk.dk.

Gammeldags æblekage smager af barndom

Jeg kan godt smage det i min mund. Der findes ikke noget bedre end at smage på den søde, bløde æblegrød, lagt i lag med rasp og makroner, som stadig er lidt sprøde – og toppet med en sød, blød flødeskum.

Junior er en af mine hårdeste kritikere. På den gode måde. Han havde plaget om gammeldags æblekage i et par dage, før jeg forbarmede mig. Min æblekage smagte præcis så fantastisk, som den skulle. Der kom dog en lille dråbe malurt i bægeret: “Det var da godt, at du ikke piskede fløden bare en lille smule mere, mor. Jeg er ikke sikker på, det havde været lige så godt med smør på toppen!”

Men han har jo ret. Lad være med at piske fløden for meget. Den skal være blød og kun sætte bløde toppe, når du løfter op i piskeriset. Omvendt må der heller ikke være flydende fløde i bunden af skålen. Så hold øje med fløden, når du pisker!

Gammeldags æblekage. En klassiker fra Bagvrk.dk.

Jeg brugte Royal Gala æbler til min æblegrød. Det er mine yndlingsæbler, når de er rå. Og de smager også godt, når de er kogt til mos.

Du bestemmer selv, hvordan du vil anrette den gammeldags æblekage. Jeg har anrettet min i glas. Måske har du en gennemsigtig glasskål ligesom bedstemors. Og har du lyst til at lægge firkanter af ribsgele på toppen, så gør du bare det.

Gammeldags æblekage. En klassiker fra Bagvrk.dk.

Har du lyst til at bage en æblekage i stedet, skulle du prøve denne nemme, krydrede æblekage, som smager himmelsk.

Gammeldags æblekage. En klassiker fra Bagvrk.dk.

Gammeldags æblekage

En klassisk, dansk dessert, som man aldrig går fejl af.
5 fra 1 stemme
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 15 minutter min
Tilb. tid 20 minutter min
Samlet tid 35 minutter min
Ret Dessert
Køkken Dansk
Antal 4 personer
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

Æblemos

  • 800 g æbler
  • 1/2 dl vand
  • 2 tsk vanillesukker (eller en vanillestang)
  • 75 g sukker

Æblekagerasp

  • 75 g rasp
  • 20 g sukker
  • 1 spsk smør
  • 100 g makroner
  • 2 dl piskefløde
  • 1 spsk sukker
  • Evt. ribsgele til pynt

Sådan gør du
 

  • Skræl æblerne, fjern kernehuset og del æblerne i mindre tern.
  • Læg æblerne i en gryde sammen med vand, vanillesukker og sukker og bring det i kog. 
  • Lad det simre ved svag varme, indtil du nemt kan mose æblerne, 15-20 minutter. Mos æblerne med en gaffel og lad æblemosen køle af.
  • Lad smørret smelte på panden. Tilsæt rasp og 20 g sukker og lad det blive gyldent ved medium varme, mens du hele tiden rører i det. Hæld raspen ud på et stykke bagepapir og lad det køle af.
  • Knus makronerne og bland dem med raspen. Pisk fløden til bløde toppe sammen med den sidste spiseskefuld sukker.
  • Læg æblemos og æblekagerasp skiftevis i lag i portionsglas (eller en glasskål). Gem en lille smule rasp til at drysse på toppen.
  • Top æblekagen med flødeskum og drys med lidt rasp – eller pynt med klatter af ribsgele.
  • Stil æblekagen i køleskabet indtil servering.

Noter

Æblemosen kan laves i forvejen og fryses ned. Ligeledes kan raspen ristes og blandes med makroner i god tid. Læg æblekagen sammen minimum et par timer, før den skal spises, så den får lov at sætte sig.
Tags Æble, Dessert, Flødeskum, Rasp
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!
Følg mig på Instagram.

Tags: Æble, Billig, Børnevenlig, Dansk klassiker, Dessert, Efterår, Familiefavorit, Flødeskum, Nem opskrift, Vanille

Previous Post: « Julebag – en boganmeldelse og Berliner Pfannkuchen
Next Post: Halloweenroulade – ikke så svær endda, eller? »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Anne-mette

    18. oktober 2018 kl. 15:09

    Uhm, gammeldags æblekage går man aldrig galt i byen med. For mig er den helt rigtige lavet med knuste tvebakker blandet med sukker. Min mormor har sikkert ristet det i margarine – det brugte man jo altid – men jeg rister nu i smør. Kan så efterfølgende finde på at tilsætte lidt ristede makroner …. Det er med gammeldags æblekage som med frikadeller …. Massere af opskrifter ☺️. Det ser indbydende ud i portionsglad, som du har anrettet

    Besvar
    • Lene

      18. oktober 2018 kl. 19:11

      Tak, Anne-Mette:-)
      Jeg tror, den største fordel ved at portionsanrette er, at man ikke spiser mere end en portion;-)
      Der findes hundredevis af opskrifter, og hver familie har sin egen.
      Ha’ en dejlig dag!
      Kh Lene

      Besvar
      • Anne-Mette

        19. oktober 2018 kl. 14:55

        I lige måde til dig. Og ja, fordelen er helt klart, at man kun spiser 1 glas :-)). Men det ser altså også godt ud.
        Kh Anne-Mette

        Besvar
        • Lene

          19. oktober 2018 kl. 15:00

          Tak, Anne-Mette:-) Kh Lene

          Besvar
  2. Jenny

    26. oktober 2018 kl. 18:24

    Tvebakker, men kun knust ikke ristet og ikke ekstra sukker, min mormors æblekage er utopia for mig

    Besvar
    • Lene

      26. oktober 2018 kl. 19:03

      Jeg er også ret vild med tvebakker:-)
      Kh Lene

      Besvar
  3. aageschlaikjar@yahoo.com

    12. marts 2021 kl. 23:22

    Har boet i Canada i 50 år udlært dansk kok. Har lavet mange forskelligt dejlig dansk mad. Min Canadiske Kone elsker dansk mad.
    Hved siden af din opskrift tilsætter jeg også fint hakket mandler, går godt sammen.
    Æblekage, fiskefrikadeller dejlig dansk mad.
    Mange tak Anne- Mette.
    Hilsen Aage.

    Besvar
    • Lene Tranberg

      13. marts 2021 kl. 13:17

      Hej Aage.
      Dejligt, at du kunne bruge opskriften. Det lyder lækkert med de hakkede mandler.
      Ha’ en dejlig dag!
      Kh Lene

      Besvar
  4. aageschlaikjar@yahoo.com

    12. marts 2021 kl. 23:25

    Har boet i Canada i 50 år udlært dansk kok. Har lavet mange forskelligt dejlig dansk mad. Min Canadiske Kone elsker dansk mad.
    Hved siden af din opskrift tilsætter jeg også fint hakket mandler og himbærsyltetøj , går godt sammen.
    Æblekage, fiskefrikadeller dejlig dansk mad.
    Mange tak Anne- Mette.
    Hilsen Aage.

    Besvar
  5. Bente Hansen

    2. oktober 2021 kl. 12:32

    5 stars
    Uimodståelig gammeldags æblekage. Den bedste opskrift, jeg har prøvet.
    Tak!

    Med venlig hilsen
    Bente

    Besvar
    • Lene Tranberg

      2. oktober 2021 kl. 12:33

      Hej Bente:-)
      Tak for din søde kommentar. Vi er også begejstrede for den hos os:-)

      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Fristende chokoladesmåkager: Én bid, og du er afhængig;-)
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…
  • Pitabrød så englene synger – så kan Jacob godt…
  • Jordbærtærte som Lagkagehusets – verdens…
  • Hvidløgsmarinerede rejer – en nem opskrift til…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme