• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Snacks & sundt / Energibar eller müslibar – mellemmåltid med god samvittighed

Energibar eller müslibar – mellemmåltid med god samvittighed

13. november 2017 af Lene Tranberg

Gå direkte til opskrift

En sund müslibar eller energibar er en sjældenhed, hvis man skal købe dem. De er ofte fyldt med sirup eller andet sukkerholdigt for at klistre dem sammen. Derfor er den her opskrift lavet på en anden og sundere måde.

Energibar Bagvrk.dk

Kalder du det myslibar, müeslibar, müslibar, mueslibar – eller bare energibar? Hvad ville du søge opskriften under, hvis du ikke lige vidste, hvor du skulle lede på min side? Derfor hedder det nu en energibar, for så slipper jeg udenom alle stavemåderne og min egen ubeslutsomhed.

I mine energibarer er der kun 25 g honning til 20 barer. Der er hverken tilsat sukker, sirup eller ekstra fedt udover det, der er i kernerne. Mine energibarer bliver nemlig klistret sammen af udblødte chiafrø. Det betyder, at kalorieindholdet kun er 68 kcal pr. energibar. Er det ikke OK? Når de oven i købet smager godt? De får nemlig også sødme fra hakkede abrikoser.

Honning tilsættes for at samle massen Bagvrk.dk
Honning tilsættes for at samle massen.

En købe-energibar med mange kalorier

Jeg er ret vild med en helt bestemt købe-energibar. Med mandler og græskarfrø. Den er ret sød, og indeholder hele 147 kcal. Jeg behøver ikke de puffede ris, der er i. Og jeg har helt sikkert hverken brug for sirup eller alle kalorierne. Til gengæld vil jeg gerne have et lille, nemt mellemmåltid, som ikke behøver være kage.

Granolabar Bagvrk.dk

Mit udgangspunkt er, at hvis du får en energibar i hånden, spiser du det hele. Uanset om den indeholder 147 eller 68 kcal. Det er også ligemeget, om jeg kunne have nøjedes med at spise halvdelen for at stille lækkersulten eller det øjeblikkelige energibehov. Jeg spiser det hele. Endnu en grund til at lave en sundere version.

Energibar massen efter bagning Bagvrk.dk

Improviser og brug det, du har

I princippet kan du lave dem med de ingredienser, du lige har i skabet. Du behøver ikke hirseflagerne, hvis du kun har havregryn. Du kan bruge andre tørrede frugter som rosiner eller tranebær, hvis det er dem, du har på lager. Mængderne skal bare passe nogenlunde, og du kan ikke undvære chiafrøene, for det er dem, der binder det hele sammen. Prøv at putte lidt kanel i, eller lav tynde striber af mørk chokolade henover barerne. Prøv dig endelig frem og lad mig vide, hvordan det gik med dine barer:-)

Andre sunde alternativer er de her knækbrød med kerner eller rugchips.

Mueslibar Bagvrk.dk
Energibar Bagvrk.dk

Energibar

Sundere muesli- eller energibarer.
5 fra 1 stemme
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 10 minutter min
Tilb. tid 25 minutter min
Samlet tid 35 minutter min
Ret Snack
Køkken Dansk
Antal 20 stk.

Ingredienser
  

  • 3 spsk chiafrø
  • 1 dl vand
  • 50 g mandler
  • 50 g græskarkerner
  • 35 g sesamfrø
  • 50 g havregryn
  • 50 g hirseflager
  • 10 tørrede abrikoser, ca. 70 g
  • 25 g honning

Sådan gør du
 

  • Læg chiafrøene i blød i vandet i minimum en halv time. Rør rundt med en gaffel, så alle frø er våde. De skal svulme op og blive til en tyk grød, når de er klar.
  • Varm ovnen op til 175° (alm. ovn, ikke varmluft). Læg et stykke bagepapir på en bageplade.
  • Hak mandler og græskarkerner groft. Bland mandler, græskarkerner, sesamfrø og gryn, og bred det ud i et jævnt lag på bagepapiret. Rist blandingen i ovnen i ca. 10 minutter. Rør i det undervejs. Hak imens abrikoserne fint med en tung, skarp kniv.
  • Fór en brødform på 12×30 cm med bagepapir. Det gøres nemmest ved at gøre papiret vådt og vride det op som en karklud. Så kan det komme helt ud i hjørnerne, og blive der.
  • I en skål blander du de endnu varme nødder og gryn, de udblødte chiafrø, abrikoserne og honningen til en klistret masse. Fordel denne masse i brødformen, og tryk det godt sammen.
  • Bag din energibar i nederste tredjedel af ovnen i ca. 15 minutter. Massen skal være fast og kun let gylden i kanterne.
  • Lad energibaren køle lidt af i formen, før du tager den ud, og lader den køle helt af på en rist. Skær nu energibarerne ud i passende stykker. Mine var 3×6 cm.

Noter

Læg energibarerne i en lufttæt bøtte med mellemlægspapir imellem lagene, og opbevar dem i køleskabet. Du kan også pakke hver energibar ind i mellemlægspapir, så de er nemme at tage med i madpakken eller sportstasken. Jeg lukkede de små pakker med en klat lim fra limpistolen, så jeg ikke behøvede bruge tape.
Tags Kerner, Madpakke, Mellemmåltid, Snack, Sport
Nødder og havregryn ristes i ovnen Bagvrk.dk
Nødder, kerner og havregryn ristes i ovnen.
Den færdige masse til energibarer Bagvrk.dk
Den færdige masse til energibarer.
Massen fordeles i formen og presses sammen Bagvrk.dk
Massen fordeles i formen og presses sammen.
Følg mig på Instagram.

Tags: Børnevenlig, Chiafrø, Familiefavorit, Græskar, Madpakker, Mandler, Mellemmåltid, Nem opskrift, Snack, Snacks, Sund, Tilbehør

Previous Post: « Spejderlommer – en ny kage og en stor tak til alle frivillige
Next Post: Vaniljekranse med mandelmel, takker og smørsmag – eller vanillekranse? »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Hanne Camilla Dyrnes

    22. november 2017 kl. 12:50

    Hei Lene, tror du man kan bruke ferdigkjøpt musli og blande den med bløtlagte chiafrø, honning og aprikoser? Det er jo enkelt å veie opp ca 235 gram. Ser at vi har så mye musli hjemme fordi det har blitt kjøpt nytt når min datter – som er veganer – kommer hjem, uten at vi sjekker om vi har fra før. Og hun spiser jo ikke så mye :).

    Ha en fin dag! Vi våknet til sne, men nå har det smeltet.

    Beste hilsen Hanne @50kilomel

    Svar
    • LT

      22. november 2017 kl. 13:02

      Hej Hanne:-)
      Det tror jeg sagtens, du kan. Det er da en fin måde at få brugt det på:-) God fornøjelse.
      Her regner det kun…
      Kh Lene

      Svar
  2. Simone

    17. december 2017 kl. 22:36

    Mine energibarer blev ikke som håbet…
    Da jeg ristede blandingen i ovnen i 10 minutter, måtte jeg efter 9 minutter hastigt rive pladen ud af ovnen, da halvdelen var blevet brændt. Efter at have sorteret det brændte fra, tilsatte jeg chia-blanding og honningen, som godt nok gjorde massen klistret, men åbenbart ikke klistret nok. For massen blev presset ned i formen (og blev en sammenhængende “boks” af musli), men da de skulle skæres efter afkøling, smuldrede det hele. Det smager nu godt 🙂

    Svar
    • LT

      18. december 2017 kl. 5:27

      Hej Simone:-)
      Det er jeg ked af at høre. Det lyder som om, din ovn varmer meget mere end min. Er du måske kommet til at bruge varmluft i stedet for almindelig ovnindstilling? Det gør nemlig meget for temperaturen…
      Det smuldrende kan jeg ikke forklare, når du har både udblødt chia og honning i. De gange, jeg har lavet barerne, er de kommet ud som på billederne…
      Jeg håber, de lykkes bedre næste gang.
      Ha’ en dejlig dag og god jul:-)
      Kh Lene

      Svar
      • Simone

        18. december 2017 kl. 21:52

        Jeg tænkte også, at det nok var ovnen!
        Nej jeg brugte helt almindelig ovnfunktion – var meget opmærksom på netop det, hehe 🙂
        Næste gang forsøger jeg mig mere lidt mere honning, hvis konsistensen bliver “tør” igen. Det eneste jeg udelod, var abrikoserne, men det er jo heller ikke dem, der får det hele til at hænge sammen. Dog tilsatte jeg én teske kakaopulver – mon det har suget lige præcis den mængde, der fik barerne til at hænge sammen? De er i hvert fald smuldrende og meget bløde, ikke sprøde.

        Rigtig god jul 🙂

        Svar
        • LT

          19. januar 2018 kl. 10:16

          Hej Simone:-)
          Beklager det sene svar…
          Jo, abrikoserne får det også til at hænge sammen. Al tørret frugt, som hakkes, bliver klistret, og dermed griber det fat i de frø, der ligger ved siden af.
          Du behøver ikke bruge abrikoser, men kan sagtens bruge tranebær, rosiner eller hvad du nu har lyst til:-)
          God dag!
          Kh Lenr

          Svar
  3. Sarah

    21. juni 2018 kl. 18:31

    Hej..
    Jeg kan ikke tåle honning, og må derfor skifte det ud med sirup .. hvad ligger kcal så på.. pr bar.. ved ikke hvordan det udregnes..?
    På forhånd tak
    S.R..

    Svar
    • Lene

      21. juni 2018 kl. 18:40

      Hej Sarah:-)
      Jeg har tjekket kalorieindholdet på både sirup og honning, og de ligger meget ens, så kcal er det samme.
      Kh Lene

      Svar
  4. Carina

    30. august 2018 kl. 18:10

    Hej! Jeg vil kaste mig ud i disse skønheder! Er det en specifik honning? Fast eller det der flydende? Er ikke helt inde i “honning” 😀

    Mvh
    Carina H.

    Svar
    • Lene

      30. august 2018 kl. 18:13

      Hej Carina:-)
      Gør det, de er rigtig gode;-)
      Nej, det var bare en ganske almindelig lysegul honning, jeg brugte anden gang. Første gang brugte jeg en slat af en meget speciel blomsterhonning, vi havde fået i gave fra Yemen, så det kommer sig ikke så nøje, hvilken honning du bruger:-)
      Kh Lene

      Svar
      • Carina

        30. august 2018 kl. 18:16

        Tak for hurtigt svar!
        Jeg glæder mig til at prøve dem:)
        God aften:)

        Svar
        • Lene

          30. august 2018 kl. 18:19

          Tak i lige måde:-)

          Svar
  5. Josephine

    19. februar 2019 kl. 6:47

    Hej Lene
    Hvordan er holdbarheden på barerne?
    Du skriver godt nok, at de skal i køleskab, men jeg overvejede at have et par stykker i en lufttæt bøtte i handskerummet i bilen. Jeg har nemlig brug for at kunne have noget mættende energirigt der, til eventuelle energikriser på vej fra arbejde og direkte til træning.

    Svar
    • Lene

      19. februar 2019 kl. 7:12

      Hej Josephine:-)
      På denne tid af året virker handskerummet vel nærmest som et køleskab:-) Barerne er jo uden konserveringsmidler af nogen art, så jeg ville nok ikke tage flere med, end du får spist i løbet af et par dage. Jeg har dog ikke oplevet, at de er blevet dårlige.
      God fornøjelse og god træning;-)
      Kh Lene

      Svar
  6. Tina Morsing Nielsen

    23. marts 2020 kl. 11:30

    Hej. Er fristet af at prøve dine müslibar. Ville man kunne erstatte abrikoser med friske dadler eller bliver det for sødt?
    Mvh. Tina

    Svar
    • Lene Tranberg

      23. marts 2020 kl. 11:35

      Hej Tina:-)
      Det ville jeg ikke tøve med at gøre. Barerne er nemlig ikke så søde i forvejen;-)
      God fornøjelse!
      Kh Lene

      Svar
  7. Caroline

    2. april 2020 kl. 8:12

    hejsa.
    Hvad vejer en bar i gram?

    Svar
    • Lene Tranberg

      2. april 2020 kl. 8:26

      Hej Caroline:-)
      Det kan jeg faktisk ikke huske. Mit umiddelbare gæt udfra ingredienslisten er omkring 20 g.
      Kh Lene

      Svar
  8. lena

    13. februar 2021 kl. 16:55

    Hej Lene 🙂
    Sikke en lækker opskrift, som jeg klart skal prøve af 😀
    Når man udbløder chia frøene, skal den ene dl vand så med over i blandingen eller sies fra?

    Svar
    • Lene Tranberg

      13. februar 2021 kl. 17:34

      Hej Lena:-)
      Tusind tak:-)
      Jeg plejer at udbløde chiafrøene så længe, at de bliver til en tyk grød. Det hele kommer over i blandingen.
      God fornøjelse:-)

      Kh Lene

      Svar
  9. Lena

    14. februar 2021 kl. 15:40

    Tak for svar
    De smager så godt! Og fulgte din opskrift til punkt og prikke jeg forstår bare ikke hvordan du kan få det til så få kalorier jeg lavede dobbelt portion, og har scannet alle tingene ung i lifesum med mængde/vægt osv. men appen siger at der er 299 kcal i pr bar og jeg har 40 bar i alt. Ved du hvordan det kan være??

    Svar
    • Lene Tranberg

      14. februar 2021 kl. 17:26

      Hej Lena:-)
      Dejligt, du kunne li’ dem:-)
      Jeg brugte ikke lifesum, men en anden app, da jeg lavede opskriften.
      299 lyder af ekstremt meget, når jeg sammenligner med en købt energibar med masser af sukker, hvor der “kun” var 147 kcal i?
      Det lyder i mine ører, som om der enten er en indtastningsfejl eller en regnefejl? 🙂
      Kh Lene

      Svar
      • Lena

        20. februar 2021 kl. 10:08

        Ja. Syntes jeg virkelig også. Men har eftertjekket mange gange er virkelig underligt.

        Svar
  10. Victoria

    16. marts 2021 kl. 9:56

    3 spsk ciafrø 146 kcal
    1 dl vand 0 kcal
    50g mandler 307 kcal
    50g græskarkerner 287 kcal
    35g sesamfrø 221 cal
    50g havre 190 kcal
    50g hirse 190 kcal
    70g abrikos 169 kcal
    25g honning 76 kcal
    Til sammen: 1586 kcal
    Per stk (20) 79,3 kcal

    Svar
  11. Vibeke

    23. maj 2021 kl. 15:18

    5 stars
    Hej

    Jeg havde ikke hirseflager, så brugte i stedet quinoaflager og dadler i stedet for abrikos.
    Da de var kolde skar jeg dem op og kom lidt smeltet chokolade på og dryssede derefter med finthakkede peanuts. De smager mega godt.

    Det med peanuts på, gjorde jeg, fordi jeg synes de manglede lidt salt.

    De skal helt sikkert laves igen. Tak for opskriften.

    Svar
    • Lene Tranberg

      23. maj 2021 kl. 20:51

      Hej Vibeke:-)
      Det lyder lækkert med peanuts sammen med chokoladen. Det må jeg helt sikkert prøve en dag.
      Tak for inspirationen:-)

      Kh Lene

      Svar
  12. Marie

    8. september 2021 kl. 8:44

    Hej Lene.

    De ser lækre ud – dem skal jeg helt sikkert prøve kan de fryses ned?

    Mvh Marie

    Svar
    • Lene Tranberg

      8. september 2021 kl. 10:55

      Hej Marie-1qa:-)
      Det har jeg ikke prøvet, så det må du lade komme an på en prøve;-) Jeg kan dog ikke se, hvorfor de ikke skulle kunne fryses.
      God fornøjelse!

      Kh Lene

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk profilbillede Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er surdejsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Instagram

🥐 Er det en snegl - eller bare en virkelig flot 🥐 Er det en snegl - eller bare en virkelig flot bolle?
De her fibersnegle er grove, men med masser af bid, saft og smag🤎
Perfekte til madpakken, brunchbordet eller som et lækkert mellemmåltid. 

👩🏼‍🍳Vil du bage med? Opskriften finder du i første kommentar👇🏻
🎥 Næste gang viser jeg forskellen på at skære med kniv vs. sytråd - det gør faktisk en verden til forskel!

👉🏻 Gem opskriften til næste bagedag. 
📲 Send reelen til én, der elsker snegle med god samvittighed. 
❤️ Synes godt om, hvis du vil se flere nemme og lækre hverdagssnacks!

#fibersnegle #sundeboller #hjemmebag #bageglæde #bagværk #bollerderdur #madpakkeinspiration #bagvrk #bagedag #nemmeopskrifter #hverdagsmad #brunchideer #snackinspiration #allekanbage #hjemmebagteboller #hjemmebagt #nemopskrift
Nogle brød SKAL bare bages. Focaccia er ét af de Nogle brød SKAL bare bages. Focaccia er ét af dem.
Det er simpelt, smagfuldt og ret svært ikke at elske:
Supernem dej, tynd, sprød skorpe, luftig krumme - og den magiske kombination af olivenolie, flagesalt og rosmarin.

Det passer til alt fra suppe og salat til tapas og grill - og det kræver hverken langtidshævning eller avanceret teknik.

Swipe for opskriften, gem den - og bag et brød, der stjæler opmærksomheden ved bordet.

Hvad ville du servere det til?

#allekanbage #bageglæde #focaccia #madbrød #hjemmebag #brødbagning #gærbrød #gærdej #bagværk #bagvrk #hjemmebagt #italienskbrød #lækkersulten #nemopskrift #nemmeopskrifter
Her stod jeg og passede mig selv, mens jeg skrabte Her stod jeg og passede mig selv, mens jeg skrabte glasset for det sidste af en ny, lækker dessert - og så sprang der nærmest et stykke kage af skeen og ned på gulvet🤷🏼‍♀️😂

Ingen kom til skade under optagelsen af denne film😉😅

Ha’ en skøn onsdag😃

#allekanbage #bagvrk #fraklip #ups #dessertiglas #lækkersulten #lækkerier #grinlidtafdigselv #grinlidtmere #værglad #smil
🎶 Der findes to slags kunst: Musik og focaccia 🎶 Der findes to slags kunst: Musik og focaccia 🎨🍞
I dag får du begge dele på én gang!
Mens Mozart spiller, danser mine fingre blidt hen over dejen, for focaccia skal prikkes med kærlighed 💛

Det her er verdens nemmeste og bedste madbrød - og ALLE kan være med! 🙌🏻

Om et par dage deler jeg opskriften i en karrusel, så du også kan trylle en luftig, sprød og lækker focaccia frem i dit eget køkken 🫒🥰

Indtil da: Læn dig tilbage, nyd musikken – og glæd dig til at bage med 🎵
Ha’ en skøn weekend☺️

#allekanbage #bagvrk #hjemmebag #focaccia #madbrød #hjemmebagt #bageglæde #bagværk #nemmeopskrifter #nemopskrift #italienskbrød
Smid, hvad du har i hænderne! Det er pizzadag i d Smid, hvad du har i hænderne! Det er pizzadag i dag🤩🍕
Derfor er det deep pan pizza-aften hos os i dag🍕🎉 (Og så endda på en fredag😉)

Hvorfor? Fordi du simpelthen ikke får bedre pizza end den her! (Har du smagt den, ved du, jeg har ret😉)

Deep pan pizzaen har en ultratynd, sprød skorpe, et luftigt indre, og det lækreste fyld på toppen: Blød, frisk mozzarella, en supernem tomatsauce, pepperoni, jalapenos og oregano.

En simpel, seriøst lækker, smovsende, saftig, sprød, sanselig, spektakulær, sørens god pizza!

Behøver du (virkelig?) flere gode argumenter, kan du gemme opslaget her, så du har opskriften til en anden dag. 

Det var bare det. Dejlig pizzadag til dig😃🍕

#pizzafredag #deeppanpizza #bagvrkspizza #allekanbage #verdensbedstepizza #pizzaaften #pizzapizzapizza #aftensmadinspiration #hjemmelavetpizza #hjemmebagtpizza #bagvrk
Kæmpekanelsneglen - rullet og klar til at imponer Kæmpekanelsneglen - rullet og klar til at imponere! 😍
Her viser jeg, hvordan du samler den - trin for trin. Det er faktisk meget lettere, end du tror 💪🏻

💬 Har du prøvet at bage den? Eller tør du godt kaste dig ud i det? Skriv “JA” i kommentaren, hvis du er klar! 🙌🏻

👉🏻 Selve opskriften finder du i min karrusel fra den 17. maj - scroll tilbage og gem den, hvis du ikke allerede har gjort det 💾 (Eller søg den frem på Bagvrk.dk)

🎥 Gem videoen her, så du kan finde den igen, når dejen er klar!

Rigtig god bagelyst☺️

#bagværk #kanelsnegl #kæmpekanelsnegl #bageglæde #bagvrk #hjemmebag #kageinspiration  #reelopskrift #allekanbage #hjemmebagt #lækkersulten #lækkerier #nemmeopskrifter #nemopskrift
Tør du lade være? Hvis du også følger mig, få Tør du lade være?
Hvis du også følger mig, får du alle mine tips og tricks til at lykkes med bagværk i køkkenet - direkte i dit feed😊

#bagvrk #allekanbage #hjemmebag #bageglæde #bagværk #hjemmebagt #nemmeopskrifter #bagvrkssmåtipsstorforskel
🍪 Jeg tror, jeg skal bage cookies i dag. Hvad m 🍪 Jeg tror, jeg skal bage cookies i dag. Hvad med dig?

Det får ikke problemerne til at forsvinde, men måske hjælper det lidt😁😂

#godtråd #bagvrk #allekanbage #bageglæde #kageterapi #bageterapi
Skal du bruge dejspade eller dejkrog til gærdej? Skal du bruge dejspade eller dejkrog til gærdej?
Svaret er: Dem begge! 🙌

Først samler jeg dejen - og ælter smørret i - med dejspaden.

Så tilsætter jeg resten af melet og skifter til dejkrogen.

Nu skal der æltes, til dejen er blank, slipper skålen og kan trækkes ud i et flot glutenvindue - det er dér, magien sker! ✨🥰

En lille ting, der gør en kæmpe forskel for din gærdej!

#bagvrk #allekanbage #bagetip #bageglæde #bagvrkssmåtipsstorforskel #bagvrksbageskole #bagvrkssmåtips #hjemmebag #hjemmebagt #bagværk #gærdej #gærbrød #røremaskine
Følg på Instagram

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Jordbærtærte som Lagkagehusets – verdens…
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…
  • Fristende chokoladesmåkager: Én bid, og du er afhængig;-)
  • Fibersnegle – Sunde boller og et smart trick
  • Fødselsdagsboller – de bedste og blødeste bamseboller

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2025 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme