• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Kager / Cremetærte med babypærer – eller andre slags frugt

Cremetærte med babypærer – eller andre slags frugt

6. februar 2019 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

[Reklame/produkttest] Du ved, når du er på ferie sydpå, fx i Frankrig, kan man købe de skønneste kager med fyld af vanillecreme. En tynd, sprød bund, en tyk creme eller budding, og hvis du er heldig, er der også frugt ovenpå. Kunne du spise en cremetærte?

Cremetærte med babypærer. En opskrift fra Bagvrk.dk.

Nem vanillecreme

Jeg plæderer altid for, at du koger din vanillecreme selv. Det er nemlig ikke ret svært. Men engang imellem er en pulvercreme på sin plads. Forestil dig fx., at du har stor lyst til at bage fastelavnsboller, men du har kun ét æg tilbage, og det skal du bruge i dejen?

Jeg har fået lov at teste Dr. Oetkers bagestabile kagecreme. Det er en lækker, lysegul creme med masser af vanilleprikker. Cremen kan nemt gøres bagefast ved at bruge mindre mælk – eller den kan blandes med flødeskum til en konditorcreme. Det står altsammen bag på posen, så her kan alle være med.

Cremetærte med babypærer. En opskrift fra Bagvrk.dk.
Cremetærte med babypærer. En opskrift fra Bagvrk.dk.

Cremetærte

Min mand mener, at der bør være creme i alle slags kager. Ellers er det ikke en kage! Derfor er han også vild med de franske cremedesserter og står for Crème Brûléen her i huset. (Måske også fordi han får lov at lege med sukkerbrænderen;-))

Cremetærte med babypærer. En opskrift fra Bagvrk.dk.

Dåsen med de små babypærer har jeg købt i Tyskland. Faktisk har jeg haft den til at stå et års tid, fordi jeg ikke kunne beslutte mig for, hvad jeg skulle bruge den til. Jeg MÅTTE bare have den med hjem, da jeg så den.

Hvis du ikke kan skaffe en dåse babypærer, kan du bruge en hvilken som helst anden slags dåsefrugt. Husk blot, at frugten skal dryppe godt af, før du lægger den på cremen.

Cremetærte med babypærer. En opskrift fra Bagvrk.dk.

Mørdejen

Mørdejen er ret simpel at lave. Der er mandelmel i (faktisk bare fintblendede, usmuttede mandler, fordi jeg ikke havde mere mandelmel) og flormelis, så tærten er fin og sprød, uden at man kan se små sukkerkorn.

Dejportionen passer både til en tærteform på 24 cm i diameter og den aflange form på 13×35 cm, som jeg har brugt.

Husk, at mørdej skal samles hurtigt med ægget, så du ikke kommer til at varme dejen op, så smørret bliver blødt.

Jeg ruller dejen tyndt ud lige efter den er klar, lægger den i den smurte tærteform og lader den hvile i køleskabet i en times tid, så den er helt kold.

Geleen på toppen

Denne cremetærte er fin og elegant. Dejen er rullet helt tyndt ud. Cremen er lys og blød. Pærerne er små og fine. Geleen er kun et tyndt lag.

Jeg tilføjede lidt hakkede mandler på toppen af cremen, før den blev bagt og et drys lysegrønt pærekrymmel, da geleen var stivnet.

Geleen er blot vandet fra pærerne, lidt sukker og husblas.

Cremetærte med babypærer. En opskrift fra Bagvrk.dk.

Cremetærte med babypærer

En tynd mandelmørdej, vanillecreme, babypærer, mandler og gelé på toppen.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 40 minutter min
Tilb. tid 35 minutter min
Køletid 3 timer t
Samlet tid 4 timer t 15 minutter min
Ret Dessert, Kage
Køkken Bagværk
Antal 10 personer
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

Vanillecreme

  • 1 pose Dr. Oetker økologisk Vanilje Kagecreme
  • 5½ dl mælk

Mørdej

  • 25 g mandelmel (eller blendede mandler)
  • 135 g hvedemel (gerne med lavt proteinindhold)
  • 50 g flormelis
  • 75 g koldt smør
  • ½ sammenpisket æg, str. M/L

Fyld

  • 1 dåse hele babypærer (210 g nettovægt)
  • 10 g smuttede, grofthakkede mandler

Gelé og pynt

  • 2 blade husblas
  • 2 dl lage fra pærerne
  • 2 tsk sukker
  • ½ tsk Dr. Oetker Vanilla Extract
  • Dr. Oetker Leafy pærekrymmel

Sådan gør du
 

Start med vanillecremen

  • Bland Dr. Oetker pulveret til kagecreme med en deciliter mælk i en skål. Bring resten af mælken i kog i en lille gryde. Når mælken koger, hælder du pulverblandingen over i mælken. 
  • Pisk godt og bliv ved med at røre, indtil cremen har kogt et minuts tid og er tyknet. 
  • Skrab al cremen over i en skål. Dæk den til med husholdningsfilm, helt ned på overfladen, så der ikke dannes skorpe, og stil cremen til afkøling.

Mørdej

  • Bland mandelmel, hvedemel, flormelis og det kolde smør i mindre tern i en blender, til det ligner groft sand. Saml hurtigt dejen med ægget. 
  • Rul dejen tyndt ud på et meldrysset bord. Flyt på dejen en gang imellem, og drys med lidt mere mel, så dejen ikke klæber fast til bordet. Hav hele tiden den samme overflade opad, så får du den pæneste udrulning.
  • Smør en tærteform på 13×35 cm (eller en rund på ca. 24 cm) godt med smør og læg dejen i. Løft lidt op i kanterne, når du lægger og presser siderne på plads.
  • Prik dejen med en gaffel, og stil formen med mørdejen i køleskabet i minimum en time. Imens laves cremen.

Fyld

  • Hæld de små babypærer i en sigte over en skål, og lad dem dryppe godt af. Gem saften.
  • Når mørdejen er kold og fast, og cremen er afkølet til håndvarm, varmes ovnen op til 190° (alm. ovn, ikke varmluft).
  • Fordel vanillecremen i tærtebunden. Sæt pærerne jævnt i cremen, og drys med de grofthakkede mandler.
  • Bag tærten nederst i ovnen i 30-35 minutter, til kanten er gylden. Lad tærten afkøle helt.

Gelé og pynt

  • Udblød husblassen i koldt vand i 20 minutter. Varm den sigtede saft fra pærerne op i en lille gryde sammen med sukkeret og vanille ekstrakt. 
  • Når sukkeret er smeltet, knuges husblassen for overskydende vand og smeltes i den varme saft. Hæld saften i en lille kande og lad det afkøle til stuetemperatur.
  • Når kagen er kølet af, hældes geléen over vanillecremen. Stil kagen i køleskabet (eller fryseren), indtil geléen har sat sig helt. Drys med Leafy krymmel.
  • Skær cremetærten i trekantede stykker med en tung, skarp kniv.

Noter

Cremetærte skal opbevares i køleskabet og kan holde sig et par dage. Server den tempereret.
Tags Creme, Mandler, Mørdej, Pære
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!
Cremetærte med babypærer. En opskrift fra Bagvrk.dk.

PS: Vanilje kagecreme, pærekrymmel og vanilla extract har jeg fået tilsendt som en gave fra Dr. Oetker. Jeg har ikke tjent en krone på at skrive dette indlæg og bruge ingredienserne, men Forbrugerombudsmanden kræver, at alle opslag med omtale af gaver tydeligt markeres, så du ved, at jeg har fået det gratis. Du finder linket til Dr. Oetkers økologiske sortiment her.

Cremetærte med babypærer. En opskrift fra Bagvrk.dk.

Tags: Billig, Creme, Dessert, Gæster, Gelé, Mørdej, Nem opskrift, Pære, Tærte

Previous Post: « Kærestebreve med kirsebær – Will you be my Valentine?
Next Post: Kartoffelsalat – det her er verdens bedste opskrift! »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Bianca

    6. februar 2019 kl. 14:56

    Super idé til sammensætning

    Besvar
    • Lene

      6. februar 2019 kl. 15:15

      Tak, Bianca:-)
      Ja, du må jo bare bage en magen til;-)
      Kh Lene

      Besvar
  2. Carina

    6. februar 2019 kl. 15:04

    Det kunne godt være noget man skulle prøve, dog uden pærer – men med noget andet

    Besvar
    • Lene

      6. februar 2019 kl. 15:14

      Hej Carina:-)
      Jeg tænker, den kunne være vildt lækker med ferskner, abrikoser eller mandariner på også:-)
      Kh Lene

      Besvar
  3. Jeanette

    6. februar 2019 kl. 19:30

    Hvor ser den bare lækker ud
    Jeg elsker creme i kager, og jeg elsker pæretærte..Så det er den perfekte sammensætning. Mmm siger jeg bare.

    Besvar
    • Lene

      6. februar 2019 kl. 19:48

      Hej Jeanette:-)
      Tusind tak:-) Du må bare i gang med at bage.
      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Gåsebryst – den klassiske konditorkage
  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Surdej – sådan starter du en surdej og holder…
  • Sprøde birkes – bag selv nemme smørbirkes som bagerens
  • Franskbrød – helt klassisk plus test af bageenzymer
  • Verdens bedste romkugler – tril dig til lykke…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme