• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Boller & brød / Chokoladebrud – bløde og store. Verdens bedste!

Chokoladebrud – bløde og store. Verdens bedste!

21. januar 2020 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Du har lyst til noget lækkert. Måske helst lidt usundt. Lyst brød. Med masser af mørk chokolade og måske tranebær. I dag skal du bage chokoladebrud. Til gengæld behøver du faktisk ikke putte smør på;-)

Chokoladebrud med tranebær smeltet chokolade Bagvrk.dk

Bagvrks nyhedsbrev og E-bog

Dagen i går var noget helt særligt for mig. Jeg udgav en E-bog Bagvrks bedste boller, som man kan downloade, når man har tilmeldt sig mit nyhedsbrev.

Jeg har puslet med det længe. Eller i hvert fald med drømmen om et nyhedsbrev. Nyhedsbrevet var nævnt blandt mine ønsker for 2019. Og igen for 2020. Og allerede her midt i januar kan jeg sætte kryds ved det ønske:-)

Der er allerede en del, der har tilmeldt sig, og jeg håber selvfølgelig, der kommer flere til hen ad vejen. Alle drømme starter i det små, men man har lov at drømme sig større. Og forhåbentlig bliver 2020 året, hvor vi sammen sætter Bagvrk på landkortet.

Bagvrks bedste boller

Bagvrks bedste boller var en E-bog på 28 sider. Den indeholdt 7 favoritopskrifter, fotos, en masse tips og tricks – og ikke mindst en video, hvor man kunne lære at trille helt runde, ensartede boller. Det er nemlig ikke så svært (når man blot ved hvordan).

Jeg var stolt af E-bogen! Min helt egen. Med egne billeder. Mine tricks. Og så var den altså dødflot;-)

Chokoladebrud med tranebær højformat Bagvrk.dk

Chokoladebrud

Ideen til chokoladebrud kom til mig, sidst jeg bagte gulerodsbrud. Selvfølgelig kan man putte andet end gulerødder og kerner i brud. Det er helt ligetil.

Jeg havde blot undervurderet, hvor godt det smagte! Lune, bløde chokoladebrud med let smeltede, mørke chokoladestykker og grofthakkede, søde tranebær…

Chokoladebrud med tranebær før hævning Bagvrk.dk
Den rustikke dej lægges på bagepladen i klatter. De skal ikke være pæne og ensartede.

Det er supernemt at bage chokoladebrud, når dejen ikke skal formes. Den skal blot hakkes i småstykker og blandes med æg og fyld. Her kan alle være med, og børnene vil elske at få lov at gå amok på dejen og hakke løs.

Chokoladebrud med tranebær efter hævning Bagvrk.dk
De færdighævede chokoladebrud klar til ovnen.

Kan du ikke li’ tranebær, kan du bruge noget andet. Nødder, for eksempel. Eller blot nøjes med chokoladen, som selvfølgelig kan være hvid eller mælkechokolade i stedet for mørk.

Bare bag dem:-D

Chokoladebrud med tranebær krumme udvalgt billede Bagvrk.dk

Chokoladebrud

Bløde chokoladebrud med chokolade og tranebær.
5 fra 1 stemme
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 30 minutter min
Tilb. tid 15 minutter min
Hævetid 2 timer t
Samlet tid 2 timer t 45 minutter min
Ret Brød
Køkken Bagværk
Antal 8 stk.
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 2½ dl lunkent vand
  • 25 g gær
  • 40 g sukker
  • 1 tsk groft salt
  • 40 g blødt smør, stuetemperatur
  • 500 g hvedemel, gerne med glutenindhold på 12%
  • 1 æg, str. M/L
  • 40 g grofthakkede, tørrede tranebær
  • 100 g grofthakket, mørk chokolade

Sådan gør du
 

  • Smuldr og opløs gæren i det lunkne vand. Tilsæt sukker, salt og halvdelen af melet. Ælt det godt, før du tilsætter smørret og ælter videre, indtil smørret er godt fordelt.
  • Ælt resten af melet ind i dejen og ælt den grundigt i 6-8 minutter. Dejen er ret fast, men smidig, når den er færdigæltet. Tilsæt ikke mere mel.
  • Læg dejkuglen på et let meldrysset bord. Dæk den til med et tørt viskestykke, og lad den hæve en times tid.
  • Pres en stor fordybning i dejen. Læg chokolade og tranebær i fordybningen og slå ægget ud oveni.
  • Med en bordskraber eller en kniv hakkes dejen i småstykker, mens du blander chokolade, tranebær og æg ind i dejen. Vend dejen rundt, så det hele bliver blandet godt. Dejen skal ikke æltes til en ensartet kugle, den skal være knoldet og rustik at se på.
  • Del dejen i 8 klatter, som du løfter over på en bageplade, beklædt med bagepapir. Dæk chokoladebruddene til med et viskestykke og lad dem hæve endnu en times tid.
  • Varm ovnen op til 220° (alm. ovn, ikke varmluft). Bag dine chokoladebrud i nederste tredjedel af ovnen i ca. 15 minutter.
  • Dæk chokoladebruddene til med et viskestykke, når de kommer ud af ovnen, så dampen bevares inde i brødet og holder det blødt. Flyt stykkerne over på en bagerist, stadig med viskestykket over og lad dem afkøle.

Noter

Chokoladebrud smager allerbedst, når de er lune. De holder sig fint et par dage i en frysepose ved stuetemperatur, men er lige så gode efter en tur i fryseren.
Tags Boller, Chokolade, Supernem, Tranebær
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!

Har du også lyst til at bage gulerodsbrud, finder du opskriften på dem her.

Chokoladebrud med tranebær lavformat Bagvrk.dk
Følg mig på Instagram

Tags: Børnevenlig, Chokolade, Dansk klassiker, Familiefavorit, Gær, Gærbrød, Gærdej, Mellemmåltid, Nem opskrift, Snacks, Tranebær

Previous Post: « Knækbrød med frø og kerner – sundere snacks til det nye år
Next Post: Krydderkage, som min mor lavede den<3 Dansk klassiker »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Annette

    21. januar 2020 kl. 11:54

    Hej Lene jeg vil bare høre, jeg får nyhedsbrevet, hvordan får jeg så adgang til din E-Bog???

    Besvar
    • Lene Tranberg

      21. januar 2020 kl. 12:01

      Hej Annette:-)
      Kort efter du har skrevet dig op til nyhedsbrevet, får du to mails. Den første er med de oplysninger, du har opgivet. Den næste er en velkomstmail med et link til download af bogen.
      Hvis du med nyhedsbrevet mener, at du får en mail, hver gang jeg udgiver et nyhedsbrev, skal du skrive dig op på ny her på siden. Jeg må ikke bare overføre mails fra den gamle liste til den nye uden samtykke.
      Husk at tjekke spamfilter, hvis nu velkomstmailen lander det forkerte sted.
      Ha’ en dejlig dag:-)
      Kh Lene

      Besvar
  2. Malene

    21. januar 2020 kl. 19:58

    Mums det opskrift må prøves lækker ser ud og ser nemt ud

    Besvar
    • Lene Tranberg

      21. januar 2020 kl. 20:33

      Tak, Malene:-)
      Ja, du kan roligt gå i køkkenet;-)
      Kh Lene

      Besvar
      • Monika Maria Wolk

        16. september 2021 kl. 10:39

        De ser så gode ud og skal bages sammen med min datter i eftermiddag

        Besvar
        • Lene Tranberg

          16. september 2021 kl. 11:06

          Hej Monika:-)
          Det glæder mig. God bagelyst;-)

          Kh Lene

          Besvar
  3. Pia

    26. januar 2020 kl. 20:25

    Mums de ser gode ud. De må prøves en anden weekend, hvor børnene skal forkæles:) kh Pia

    Besvar
  4. Helle

    2. februar 2020 kl. 14:32

    Kan jeg ikke bare lave en dobbelt portion dej og så komme chokolade i halvdelen og gulerødder i den anden når de skal hakkes?
    Helle

    Besvar
    • Lene Tranberg

      2. februar 2020 kl. 14:43

      Hej Helle:-)
      Jo, det kan du sagtens.
      God fornøjelse!
      Kh Lene

      Besvar
      • Anne

        22. maj 2020 kl. 14:05

        5 stars
        Nøj, hvor er de lækre!
        Tusinde tak for en kanon god opskrift 🙂

        Besvar
        • Lene Tranberg

          22. maj 2020 kl. 15:15

          Hej Anne:-)
          Tusind tak for din besked. Det glæder mig, du også er vild med dem:-)

          Kh Lene

          Besvar
  5. Linet Pihl Olsen

    2. marts 2023 kl. 5:44

    Hejsa 😊
    Kan man lave dejen aftenen før og sætte på køl?
    Hilsen Linet

    Besvar
  6. Emma

    25. august 2024 kl. 18:36

    De ser lækre ud! Kan man fryse dejen?
    Hilsen Emma

    Besvar
    • Lene Tranberg

      4. september 2024 kl. 13:47

      Hej Emma:-)
      Jeg har ingen erfaring med at fryse den ubagte dej. Du kan evt bage dem et par minutter kortere end i opskriften og så fryse dem ned, så du kan lune dem nogle minutter efter optøning.
      God bagelyst.

      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Velkommen til Bagvrks Bageskole – nyt på bloggen
  • Grønne padronpeber – pimientos de padrón…
  • Babyshower cupcakes – en særlig anledning til at fejre
  • Store marengs med tyggegummi og chokoladestriber
  • Chokoladescones – de bedste scones, som holder…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme