• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Kager / Blå babycupcakes eller spejderblå cupcakes til et jubilæum

Blå babycupcakes eller spejderblå cupcakes til et jubilæum

16. juni 2018 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

I dag er det Ryds Gruppes fødselsdag, hurra, hurra, hurra! Måske er dette en spejderblå jubilæumscupcake, måske er det babycupcakes til barnedåb eller babyshower. Eller måske er det blå cupcakes til blå studenter? Du bestemmer selv, hvad du kalder dem. For mig er det spejderblå cupcakes.

Spejderblå babycupcakes. En opskrift fra Bagvrk.dk.

Spejderjubilæum

Min spejdergruppe har nemlig 50 års jubilæum i år. Det fejrer de i dag med en midsommerfest, som lige har fået lidt ekstra festligheder puttet oveni de sædvanlige aktiviteter.

I virkeligheden er det ikke min spejdergruppe længere, for jeg har ikke været leder i over 1½ år, men det er Juniors spejdergruppe, og de har en særlig plads i mit hjerte.

Én gang spejder, altid spejder. Jeg var spejder, fra jeg var 7 til jeg flyttede hjemmefra som 20-årig.  Og igen da min yngste startede som spejder for 4 år siden, fordi der ikke var ledere nok, til at der var plads til ham.

Spejderblå babycupcakes. En opskrift fra Bagvrk.dk.

Jeg kan godt savne spejderlivet en gang imellem, men det er mest det sociale med de andre ledere. Det kompenserer de heldigvis for ved at invitere mig med, når de mødes sommer og vinter til en hyggeaften.

Jeg er stadig blå i hjertet. Min søn har fået lige så mange store oplevelser, som jeg selv fik. Jeg vil endda mene, at han er gjort af et sejere stof end jeg, for da jeg var barn, sov vi ikke udenfor om vinteren. Det gør de nu om stunder.

Nutidens børn er ikke så vattede, som man påstår. I hvert fald ikke de spejdere, jeg kender. De er stadig nogle gæve børn, både drenge og piger. Har du lyst til at læse mere om min taknemmelighed overfor spejderledere – og frivillige i al almindelighed – så læs mit indlæg om Spejderlommer.

Spejderblå babycupcakes. En opskrift fra Bagvrk.dk.

Jeg kan desværre ikke selv deltage i jubilæumsfesten. Til gengæld sender vi familiens mest værdige repræsentant. Men det, jeg kan, er at bage nogle kager til at sælge i caféen.

Blå babycupcakes

Spejdernes tørklæder er lyseblå med mørkeblå kant. Mine babycupcakes er lyseblå med mellem- blå hyldeblomstcreme. Efter jeg bagte mine lyserøde babyshower cupcakes, kommer der vist aldrig smørcreme på en kage hos mig igen.

Spejderblå babycupcakes. En opskrift fra Bagvrk.dk.

Jeg overvejede, om det skulle være en almindelig konditorcreme på kagerne. Men eftersom det er en midsommerfest, og midsommer er duften af hyldeblomster i mit univers, så skulle cremen smage af hyldeblomstsaft.

Lad mig give dig et godt råd: Undgå at bruge pasteuriserede æggeblommer, når du skal lave cremen. De æggeblommer i bægre, som jeg brugte i dag, var i hvert fald så orange, at det viste sig at være umuligt at farve cremen lyseblå. Den blev først lysegrøn pga sammenblandingen af æggeblomme og den blå farve, så jeg var nødt til at putte mere farve i, så cremen til sidst blev en kølig blå.

Spejderblå babycupcakes. En opskrift fra Bagvrk.dk.

Det er ikke den rigtige Ryds-blå, men jeg turde ikke putte mere end en lille smule lilla farve i af skræk for at ende op med en creme, som var helt forkert. Til gengæld vil jeg eksperimentere mere med cremen, for selvom det ikke var den rigtige blå, var det en meget smuk blå.

Jeg har brugt Progel til at farve med. Det køber man i en lille tube, så det er nemt at dosere. Jeg synes ikke, at Wiltons pastafarve havde den rigtige farve blå. Derfor var jeg nødt til at skifte til Progel. Jeg har brugt babyblå til kagerne og cremen, hvorefter jeg farvede den yderligere med en marineblå og en lille smule Wilton lilla.

Spejderblå babycupcakes. En opskrift fra Bagvrk.dk.

Flagene i kagerne har jeg bare printet ud fra et Word-dokument. Gruppens logo er en tyr med et bjerg i baggrunden, fordi hytten ligger på Tyrsbjerg. Det har jeg sat ind i et dokument, kopieret på siden, printet, skåret ud efter en lineal og klæbet sammen med spraylim omkring et grillspyd af træ. Supernemt til alle lejligheder.

Spejderblå babycupcakes. En opskrift fra Bagvrk.dk.

Jeg har denne gang prøvet at lægge cremen i køleskabet natten over, før jeg sprøjtede den på kagerne. Det blev ikke helt så flot, som på de lyserøde babyshower cupcakes, så derfor vil jeg anbefale dig at sprøjte det på efter 1-2 timer i køleskabet i stedet.

Bag babycupcakes, så snart du finder på en anledning. Du bestemmer farven.

God midsommer!

Spejderblå babycupcakes. En opskrift fra Bagvrk.dk.

Blå babycupcakes

De blå cupcakes med hyldeblomstfrosting er perfekte til barnedåb, babyshower eller som her til en spejdercafé.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 40 minutter min
Tilb. tid 18 minutter min
Køletid 2 timer t
Samlet tid 2 timer t 58 minutter min
Ret Kage
Køkken Bagværk, Dansk
Antal 12 stk.
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

Hyldeblomstcreme

  • 2 blade husblas
  • 1½ dl koncentreret hyldeblomstsaft 1:4 eller 1:5
  • 2 æggeblommer (ikke pasteuriserede)
  • 50 g sukker
  • 15 g Maizena
  • 1½ dl piskefløde
  • Blå pastafarve

Kagedej

  • 125 g blødt smør, stuetemperatur
  • 125 g sukker
  • 1½ tsk vanillesukker
  • 2 æggehvider, stuetemperatur
  • 125 g hvedemel (gerne med lavt proteinindhold)
  • 1 tsk bagepulver
  • 60 g yoghurt naturel
  • Babyblå pastafarve

Sådan gør du
 

Start med hyldeblomstcremen

  • Udblød husblassen i koldt vand i minimum 20 minutter.
  • Varm hyldeblomstsaften op til kogepunktet i en lille gryde. Imens pisker du æg, sukker og vanillesukker tykt i en skål. Sigt Maizenaen over i æggemassen, og bland det godt uden at piske.
  • Hæld den varme saft i æggemassen i en tynd stråle. Bland det godt, og hæld det hele tilbage i gryden. Kog massen op under omrøring. Pas på, den ikke brænder på.
  • Først skummer cremen op, og derefter tykner den. Tag gryden af blusset. Knug husblassen fri for vand, og lad den smelte i den varme creme.
  • Bland det godt, før du hælder cremen over i en flad skål (eller en tallerken), dækker den med husholdningsfilm helt ned på overfladen, og lader cremen afkøle til stuetemperatur.
  • Når cremen er kølet af, pisker du fløden til bløde toppe. (Fløden må ikke være stiv, men der må heller ikke være flydende fløde i bunden af skålen.)
  • Pisk hyldeblomstcremen godt igennem. Bland først 1/4 af flødeskummet i cremen, til det er blandet godt. Derefter vender du resten af flødeskummet i cremen ad et par omgange.
  • Dette gøres nemmest med lange tag med en dejskraber, så du ikke slår luften ud af flødeskummet. Farv cremen i den ønskede blå farve.
  • Klargør en engangssprøjtepose med en åben tyl med takker. Jeg lavede striber med den marineblå pastafarve, indvendig i sprøjteposen.
  • Sæt en klemme på forneden på posen, så den bløde hyldeblomstcreme ikke løber ud af posen. Hæld cremen i sprøjteposen, luk med en klemme foroven, og læg sprøjteposen i køleskabet i minimum en time, til hyldeblomstcremen er stivnet og klar til at tylle ud på kagerne.

Lyseblå cupcakes

  • Varm ovnen op til 175° (alm. ovn, ikke varmluft). Klargør en fast muffinform med 12 huller ved at sætte papirmuffinforme i hullerne.
  • Pisk smørret lyst og let med sukker og vanillesukker. Tilsæt æggehviderne en ad gangen og pisk godt imellem hver. Skrab skålens sider ned, så alt bliver blandet godt.
  • Bland yoghurt med lidt babyblå pastafarve. Der skal ikke ret meget i, så dryp forsigtigt for at dosere farven. (Du kan altid justere farven til sidst, hvis den bliver for bleg.)
  • Sigt mel og bagepulver sammen i en skål. Bland det godt med et piskeris, så bagepulveret bliver jævnt fordelt.
  • Rør halvdelen af melet i dejen med lange tag med en dejskraber. Du skal ikke piske, for så får du kompakte muffins. Rør yoghurten i og derefter resten af melet. Rør ikke længere, end at det lige er blandet godt, så der ikke er mere synligt mel.
  • Fordel dejen i de 12 forme. De må max være 3/4 fyldte. Bag kagerne i nederste tredjedel af ovnen i 18-20 minutter. Lad dem afkøle fem minutter i den faste form, før du flytter kagerne over på en bagerist, og lader dem afkøle helt.

Pynt

  • Tyl en roset af hyldeblomstcreme ved at starte på midten af kagen. Sæt et flag i kagen og sælg den i en spejdercafé;-) (Eller server den til et babyshower eller en barnedåb for en kommende drengemor. – Eller til en flok sultne handelsstudenter.)

Noter

Kagerne er fryseegnede uden frosting i op til tre måneder.
Tags Baby, Barnedåb, Cupcakes, Hyldeblomst, Muffins, Vanille
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!
Spejderblå babycupcakes. En opskrift fra Bagvrk.dk.
Følg mig på Instagram

Tags: Babyshower, Barnedåb, Børnevenlig, Creme, Cupcakes, Gæster, Hyldeblomst, Kagetapas, Moussekage, Muffins, Rørekage, Sommer, Spejder

Previous Post: « Jordbærkoldskål – en supernem sommerdessert
Next Post: Krydrede kiks med surdej – sådan bruger du dine surdejsrester »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Lene-Henriette Neesgaard

    31. juli 2025 kl. 12:53

    Hej navnesøster!
    Jeg skal til det der babyshower hos min datter (jeg skal være MORMOR) men jeg bor i Struer og hun i Århus – og i aftenvagt dagen før – så er spørgsmålet: skal jeg vente med at sprøjte kagerne til jeg er der – eller hvad…
    Du kunne sgu også bare lade være med at have sådan nogle lækre kager 🤣 men tak for dig ❤️

    Besvar
    • Lene Tranberg

      5. august 2025 kl. 13:18

      Hej Lene-Henriette:-)
      Haha, ja, det beklager jeg med lækkerheden;-)
      Ulempen ved at vente med at sprøjte toppen på er, at kanten på opsprøjtningen bliver hakket, fordi luftboblerne er stivnet i moussen.
      Hvis du har mulighed for det, ville jeg sprøjte dem op dagen før og opbevare dem på køl natten over.

      God fornøjelse og tillykke med det kommende barnebarn.

      Kh Lene

      Besvar
  2. Tina

    3. august 2025 kl. 15:35

    Hej kan man lave frosting dagen før den skal bruges?

    Besvar
    • Lene Tranberg

      5. august 2025 kl. 13:15

      Hej Tina.
      Ja, det kan du i princippet godt, men den vil ikke lægge sig så pænt, fordi den vil være stivnet og der kommer hakker i kanten af opsprøjtningen.
      God bagelyst.

      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Høje kanelsnegle af wienerdej – nem opskrift…
  • Blodig kage – den uhyggeligste halloween dessert
  • Softkernerugbrød med gær – nemt rugbrød så du…
  • Napolitansk pizza – den bedste pizzadej til…
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…
  • Othellolagkage – udførlig opskrift på den…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme