• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Desserter & drikke / Varm chokolade – “Hvor blev ham den anden af?”

Varm chokolade – “Hvor blev ham den anden af?”

28. november 2018 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Kender du den om Rudolf? Ja, du gør:-) Men kender du også den om Rudolfs ven, som forsvandt på mystisk vis? Han blev til varm chokolade… Som du kan se på billedet, tænker Rudolf: “Hvor blev ham den anden af?”

Spis chokolade og drik varm chokolade - Rensdyrmælk - af Bagvrk.dk.

Jeg dagdrømmer, når jeg står i mit køkken og leger kreativt. Jeg finder på små historier om de ting, jeg er i gang med. Og tit smågriner jeg lidt, fordi det, der kommer ud af mine hænder, er fjollet og ser sjovt eller fjoget ud. Jeg hygger mig allermest, når jeg kan se noget særligt i de ting, jeg er ved.

Rudolf og hans ven er lidt ligesom elgene i tegnefilmen ‘Boog & Elliot’. Ikke for kløgtige, men ret dorske. Har du ikke set filmen, så se, om du kan finde den et sted. Den er et godt grin.

Varm chokolade - Rensdyrmælk - af Bagvrk.dk.

Etiketterne til varm chokolade

‘Rensdyrmælk’ er fin som en lille kalender- eller adventsgave. Eller en værtindegave her i december. De er ikke svære at lave. Det, som var sværest var faktisk at lave skabelonen til at sætte på toppen af posen. Den bandede jeg lidt over. Men nu er den her og klar til, at du selv kan printe skabelonen ud. Download PDF-filen via dette link:

Varm chokolade – Rensdyrmælk – PDF med skabelon til fire etiketter.

Jeg har købt de små folieposer i Søstrene Grene, men du kan helt sikkert finde dem andre steder også.

Varm chokolade - Rensdyrmælk - af Bagvrk.dk.

Formen og rensdyret

Støbeformen til chokoladerne er fra Nyborgs Room. Den er lavet i silikone, så når først chokoladen har sat sig i køleskabet, er den nem at trykke ud af formen. Hullerne måler 2,5×5,5 cm. Da chokoladen var stivnet, limede jeg de to dele sammen omkring en rørepind i træ med lidt smeltet chokolade. Gevir, næse og øjne er også sat fast med smeltet chokolade.

Varm chokolade - Rensdyrmælk - af Bagvrk.dk.

Gevirerne er næsten lavet i frihånd. Jeg lavede en lille skabelon på et stykke madpapir og tegnede med chokolade efter den, men med kunstnerisk variation. Sørg blot for, at chokoladegevirerne ikke er for tynde, for så knækker de nemt.

Varm chokolade - Rensdyrmælk - af Bagvrk.dk.

Rensdyrenes næser er røde chokoladeknapper fra Carlettis Bridgeblanding, og endelig er sukkerøjnene nogle, jeg selv har lavet. Dem finder du opskriften på i indlægget om sukkerøjne.

De små skumfiduser har jeg haft liggende et stykke tid. Derfor er de lidt rynkede. Men da de kom i den varme chokolade, puffede de fint op igen.

Varm chokolade - Rensdyrmælk - af Bagvrk.dk.

(Det gør overhovedet ingenting, at skumfiduserne er rynkede, for sidste holdbarhedsdato er endnu ikke overskredet. – Og desuden kan skumfiduser holde sig stort set for evigt pga. det høje sukkerindhold.)

Varm chokolade - Rensdyrmælk - af Bagvrk.dk.

Varm chokolade eller rensdyrmælk

En sød og sjov gave, som blot skal lægges i et krus varm mælk, så den smelter til varm chokolade.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 40 minutter min
Tilb. tid 20 minutter min
Køletid 2 timer t
Samlet tid 3 timer t
Ret Drikke
Køkken Jul
Antal 8 stk.
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 300 g mørk chokolade
  • 50 g mælkechokolade
  • 8 røde chokoladeknapper
  • 16 små sukkerøjne
  • 8 rørepinde i træ
  • 4 håndfulde miniskumfiduser
  • 8 folieposer

Sådan gør du
 

  • Hak den mørke chokolade og smelt den over vandbad. Hæld chokoladen i en engangssprøjtepose eller en frysepose. Klip spidsen af og fordel chokoladen til kanten i 16 rum i silikoneformen.
  • Bank formen mod bordet et par gange, så du fjerner evt. luftlommer i chokoladen.
  • Resten af den mørke chokolade gemmes til at samle rensdyrene med. 
  • Hak den lyse chokolade, og smelt den over vandbad. Hæld chokoladen i en engangssprøjtepose eller en frysepose. Klip spidsen af og tegn 8 gevirer med chokoladen på et stykke madpapir. 
  • Stil begge slags chokolade på køl og lad dem stivne. Tryk firkanterne af mørk chokolade ud af silikoneformen.
  • Smelt resten af den mørke chokolade over vandbad. Lim to firkanter sammen med chokolade. De samles, ryg mod ryg, rundt om en rørepind. 
  • På den ene side af rensdyret limer du gevir, øjne og næse fast med smeltet chokolade. Lad chokoladen stivne helt.
  • Læg et rensdyr i hver foliepose, hæld en halv håndfuld miniskumfiduser i som snefnug, og sæt en papetiket på foroven på posen med hæfteklammer.

Noter

Rensdyrmælk skal selvfølgelig opbevares køligt, indtil du skal forære dem væk.
Tags Chokolade, Jul
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!
Varm chokolade - Rensdyrmælk - af Bagvrk.dk.
Følg mig på Instagram.

Tags: Advent, Billig, Børnevenlig, Chokolade, Efterår, Familiefavorit, Gaveidé, Jul, Nem opskrift, Skumfiduser, Vinter

Previous Post: « Æbleskiver – de er da hjemmelavede ;-) Nem opskrift til julehygge
Next Post: Pebermynteboller – en ny slags juleboller »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Gåsebryst – den klassiske konditorkage
  • Flammkuchen – Den bedste opskrift på tysk pizza
  • Sprøde birkes – bag selv nemme smørbirkes som bagerens
  • Jordbærtærte som Lagkagehusets – verdens…
  • Langtidsstegt flæskesteg – sådan får du…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme