• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Forudbestilling
  • Opskrifter
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Kager / Hjemmelavede sukkerøjne – jeg holder øje med dig;-)

Hjemmelavede sukkerøjne – jeg holder øje med dig;-)

25. september 2017 af Lene Tranberg

Forudbestil Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Har du prøvet at regne på, hvad sukkerkrymmel koster? Hvis du fx skulle købe sukkerøjne til at sætte på en kage? En hurtig googlesøgning viser mig, at 24 sukkerøjne koster ca. kr. 28,- Jeg fik ca. 600 ud af en æggehvide og lidt flormelis. Har jeg så lige sparet kr. 690,-, hvis vi antager, at mine råvarer kostede ca. kr. 10,-? Nej, ikke helt. Jeg har jo også brugt lidt tid på det.

Sukkerøjne

Hjemmelavede sukkerøjne

Men hvis vi nu antager, at jeg selv vil bestemme, hvordan mine sukkerøjne skal se ud. Hvor store de skal være. Så har jeg vundet på det:-) Sukkerøjne og anden krymmel kan holde sig i evigheder, op til et år endda. Meeen jeg skal da til at bage kager, der skal øjne på nu. 300 kager i runde tal, hvis der kun skal et par på hver. Det er godt nok mange kager;-) Jeg tror, der kunne slippes et monster eller to løs til halloween, så de kan blive brugt. Måske endda et treøjet uhyre?

Sukkerøjne

Det er såre simpelt at lave krymmel. Måske har du tidligere læst mit indlæg om krymmel i en bestemt farve? Eller det lidt mere udfordrende regnbuekrymmel? Det er bare en æggehvideglasur, som tørres i ovnen. Jeg endte med lidt ekstra sort glasur, da jeg havde opbrugt al den hvide glasur. Det blev til en stak overskæg. Man ved aldrig, hvornår man kan få brug for overskæg, vel?

Sukkerøjne

Sukkerøjne

Masser af sukkerøjne, som du helt selv bestemmer, hvordan skal se ud. Supernemt.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 30 minutter min
Tilb. tid 45 minutter min
Samlet tid 1 time t 15 minutter min
Ret Kagepynt
Køkken Bagværk
Antal 600 stk.

Udstyr

  • 1 lille pensel
  • 1 skål med vand
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 1 æggehvide
  • Flormelis
  • Sort pastafarve
  • Mørk kakao

Sådan gør du
 

  • Pisk æggehviden let skummende med et piskeris. Rør æggehviden med en passende mængde flormelis, til du har en lidt stiv glasur.
  • Tag en mindre del af glasuren fra og farv den sort. Jeg puttede lidt kakaopulver i den sorte glasur sammen med pastafarven for at få den mørkere. Selvom glasuren kun er mørkegrå, når du har blandet den, bliver den mørkere, når den får lov at stå lidt.
  • Hæld glasuren i to engangssprøjteposer. I posen med den hvide glasur havde jeg sat en rund tylle med en åbning på 5 mm. Sprøjteposen med den sorte glasur klippede jeg bare spidsen af, så jeg fik et hul på 1½ mm bredde.
  • På bagepapir afsættes hvide øjne. Du bestemmer, om de skal være runde eller ovale. Når du har tegnet en eller to rækker hvide øjne, tager du din pensel, dypper spidsen i vand og tørrer den let i en ren karklud.
  • Herefter går du alle “øjenæblerne” efter, og dupper let med penslen på dem, så der ikke er nogen toppe, der stikker op. Skyl penslen engang imellem og dup den igen i karkluden.
    Sukkerøjne
  • Med den sorte glasur afsætter du en prik på de hvide sukkerøjne. Igen går du alle prikkerne efter med penslen, så der ikke er små toppe.
  • De sorte prikker behøver ikke sidde lige i midten af øjet. Hvis du sætter dem skævt for midten, har du mulighed for at vende og dreje øjnene, så dine kager kan blive skeløjede eller kigge opad. Du har uendelige muligheder;-)
  • Bliv ved med at tegne øjne et par rækker ad gangen, indtil du har opbrugt al æggehvideglasuren. Jeg fik to bageplader med sukkerøjne. Da jeg havde brugt al den hvide glasur, havde jeg stadig lidt sort glasur til overs. Den blev brugt til små, sorte overskæg. Du kan også lave øjenbryn, hvis du vil.
    Sukkerøjne
  • Den hurtigste måde at tørre sukkerøjne på er i ovnen. (Alternativt kan du lade dem stå ved stuetemperatur og tørre. Det tager ca. 24 timer.)
  • Sæt ovnen på 80° varmluft og tør øjnene i 30-45 minutter alt efter størrelse. Øjnene skal let slippe bagepapiret, når de er helt tørre. Lad øjnene stå i ovnen med en grydeske i klemme i ovnlågen, indtil ovnen er helt kold.

Noter

Opbevar de hjemmelavede sukkerøjne i fx. syltetøjsglas (måske endda sorteret efter størrelse?), indtil du skal bruge dem.
Tags Glasur, Krymmel
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!

Sukkerøjne

Følg mig på Instagram

Tags: Billig, Børnevenlig, Familiefavorit, Glasur, Halloween, Kagepynt, Krymmel, Nem opskrift

Previous Post: « Spøgelsesmarengs – Boooh! Blev du bange?
Next Post: Kakaoroulade med navn på – og bloggens et års fødselsdag »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Birgitte

    16. oktober 2020 kl. 10:51

    Hej Lene.
    Hvor skal pladen være i ovnen? Ved du hvor mange g flormelis ca? ?vh Birgitte

    Besvar
    • Lene Tranberg

      16. oktober 2020 kl. 10:56

      Hej Birgitte:-)
      Pladen kan være i nederste tredjedel eller i midten. Det betyder knap så meget, når det er lav temperatur og varmluft.
      Jeg ved desværre ikke, hvor meget flormelis, jeg brugte. Jeg vejer det aldrig af til glasur, for der er også forskelle på æggehvidernes størrelse.
      God bagelyst!

      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Jordbærtærte som Lagkagehusets – verdens…
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…
  • Hvidløgsmarinerede rejer – en nem opskrift til…
  • Hindbærsnitter – små, mundrette kager uden snit
  • Napolitansk pizza – den bedste pizzadej til…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme