• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Forudbestilling
  • Opskrifter
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Desserter & drikke / Sund hindbærmousse uden sukker – en dessert med få kalorier

Sund hindbærmousse uden sukker – en dessert med få kalorier

1. februar 2018 af Lene Tranberg

Gå direkte til opskrift

Der var engang… Ja, sådan starter alle store eventyr. Men der var altså engang, hvor jeg var af den faste overbevisning, at motion var overvurderet. Jeg hadede at løbe! Det var så KEDELIGT! Hvis jeg bare var lidt viljefast, kunne jeg sagtens regulere min vægt ved at spise mindre og spise sundere. Jeg fandt en kogebog, “Spis maven flad”, og derfra stammer denne opskrift på en sund hindbærmousse.

Sund hindbærmousse

Spar på kalorierne

Hvis man gerne vil gøre noget ved sin vægt, har man i det store hele to knapper at skrue på: At spise færre kalorier, end man forbrænder – eller at forbrænde flere kalorier, end man indtager.

“Spis maven flad – Sådan gør du!” er en lille letlæst sag af Charlotte Hartvig og Majbritt Engell. Udenpå står der “111 skønne opskrifter” og “Bestseller”. Det allerbedste var, at den kostede en 50’er i Føtex dengang. Det turde jeg godt binde an med. Nej, det allerbedste var, at det rent faktisk virkede:-)

Sukkerfri hindbærmousse

Ihærdighed belønnes, og jeg var ihærdig og vedholdende. Men nu, hvor jeg har taget fat i bogen igen, har jeg også kigget i mine noter i telefonen. Det er fem år siden, jeg startede på flad-mave-kuren, som kort fortalt er en omlægning til en kost, der forbrænder mavefedt og det fedt, der sidder omkring organerne.

Jeg målte og vejede mig første gang den 29. januar 2013, og da jeg skrev det sidste notat ind den 22. marts, havde jeg tabt mig 6 kilo, 7 cm omkring hoften og 12 cm omkring taljen! Kuren forsager kulhydrater, men hylder det sunde fedt, som fx er i mandler og andre nødder.

Sund hindbærmousse

Men dette indlæg skulle slet ikke handle om slankekure! Jeg skulle bare bruge en opskrift på en sund dessert til et Instagram-billede…

Sund hindbærmousse med få kalorier

En sund hindbærmousse er lynhurtig at lave og kan sagtens laves nogle timer i forvejen. Jeg har pyntet med et frisk hindbær, drysset med lidt pink glimmer. Du kan bruge alle slags frossen frugt, så der er plads til variation.

Det anbefales, at man koger købte, frosne hindbær før brug, men har du frosne hindbær fra din egen have, er der ikke nogen risiko ved dem. Iflg. kogebogen indeholder hindbærmoussen kun 100 kcal pr. portion. Fik jeg sagt, at den er sund?

Savner du inspiration til dessert, så kig på alle mine dessertopskrifter her.

Hindbærmousse

Hindbærmousse uden sukker

En lækker og frisk dessert med kun få kalorier.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 5 minutter min
Samlet tid 5 minutter min
Ret Dessert
Køkken Dansk
Antal 4 personer
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 1 avocado
  • 300 g skyr naturel
  • 130 g frosne hindbær
  • ½ tsk flydende sødemiddel
  • ½ tsk vanillesukker
  • 20 g mandler eller hasselnødder
  • Evt. friske hindbær eller mynteblade til pynt

Sådan gør du
 

  • Skrab kødet ud af avocadoen og blend det sammen med skyr, hindbær, sødemiddel og vanillesukker. Fordel moussen i fire portionsglas.
Tags Avocado, Hindbær, Sund, Supernem, Uden sukker
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!
Sund hindbærmousse
Følg mig på Instagram.

Tags: Avocado, Dessert, Gæster, Hindbær, Nem opskrift, Skyr, Sukkerfri, Sund, Uden sukker, Vanille

Previous Post: « Sunde vafler til morgenmad? Supernemme vafler.
Next Post: Valentinsdag – dyrk kærligheden<3 »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Mette

    1. februar 2018 kl. 18:55

    Hej Lene. Kan man bruge noget andet end skyr, da jeg Ikke bryder mig om det. Evt græsk yoghurt? Hilsen Mette

    Besvar
    • LT

      1. februar 2018 kl. 18:59

      Hej Mette:-)
      Ja, du kan sagtens bruge græsk yoghurt. Det er jo lige så tykt som skyr, så det vil gå fint.
      God fornøjelse:-)
      Kh Lene

      Besvar
  2. Janni

    15. maj 2021 kl. 8:40

    Skal man koge hindbærrene ?

    Besvar
    • Lene Tranberg

      15. maj 2021 kl. 10:26

      Hej Janni:-)
      Der står i teksten over opskriften, at det altid anbefales at give købte hindbær et opkog. Hvis dine bær er fra egen have, er det ikke nødvendigt.

      God weekend!

      Kh Lene

      Besvar
  3. Michelle

    19. december 2023 kl. 23:09

    Hej. Kan desserten laves dagen før servering????

    Besvar
    • Lene Tranberg

      5. januar 2024 kl. 14:13

      Hej Michelle.
      Beklager det sene svar, så det er fint, du skrev til mig på Instagram i stedet:-)
      Du kan godt lave desserten dagen før.

      God weekend.

      Kh Lene

      Besvar
  4. Katja

    14. januar 2025 kl. 12:06

    Kan man undlade avocadoen?

    Besvar
    • Lene Tranberg

      18. januar 2025 kl. 16:18

      Hej Katja:-)
      Det kan du i princippet godt, men den bliver mere fyldig og lækker med avocado i.
      God fornøjelse.
      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Pastel de Nata – sprød butterdej, silkeblød…
  • Verdens bedste romkugler – tril dig til lykke…
  • Jordbærtærte som Lagkagehusets – verdens…
  • Gulerodsboller med kærnemælk og chia – verdens…
  • Hvidløgsmarinerede rejer – en nem opskrift til…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme