Tænd ovnen på 175° (alm. ovn, ikke varmluft). Beklæd en firkantet form med målene 21x21 cm med bagepapir. Det gøres nemmest ved at gøre bagepapiret vådt, vride det op som en klud og brede det ud i formen. På den måde kan du få bagepapiret helt ud i hjørnerne.
Smelt smørret, tag gryden af varmen og tilsæt den hakkede mørke chokolade. Lad det stå et øjeblik, før du rører i det, indtil al chokoladen er smeltet.
Imens piskes æggene med farin, sukker og vanillesukker, til det bliver tykt og luftigt.
Sigt mel og kakao ned i æggemassen, hæld den smeltede chokolade derned og vend dejen rundt med lange tag med en dejskraber, indtil dejen er jævn.
Hæld dejen i formen og drys med de grofthakkede påskeæg. Bag din påskebrownie i nederste tredjedel af ovnen i ca. 23 minutter.
Hvis du stikker en trætandstikker ned i kagen og trækker den op igen, skal der stadig hænge dej ved. Kagen må ikke gennembages helt, for så blive den tør.
Lad kagen afkøle helt, før den skæres ud i 16 pæne firkanter. Det gøres nemmest ved at tage en skarp kniv med et tyndt blad (fx. en forskærerkniv), dyppe den i varmt vand, før du tørrer vandet af og lægger ét snit i kagen. Vask kniven af for kage, dyp den i varmt vand igen og skær i kagen…