Hak løget og hvidløgsfeddene fint. Varm olien i en gryde og svits løgene, uden at de tager farve. Tilsæt kødet og steg det, til det ændrer farve, mens du rører i det af og til.
Hæld tomater og tomatpuré i gryden sammen med krydderurter, salt og peber, og lad kødsaucen simre ved svag varme i en halv time. Smag saucen til.
Bechamelsaucen
Smelt smørret i en gryde. Tilsæt melet og rør godt. Lad blandingen bage lidt i gryden. Tilsæt mælken lidt ad gangen og pisk godt imellem hver gang, så der ikke kommer klumper i saucen. Lad saucen simre i 10 minutter under jævnlig omrøring, så den ikke brænder på.
Smag din bechamelsauce til med muskatnød, salt og hvid peber og rør mozzarellaen i.
Sådan samler du en lasagne
Smør et ildfast fad på 18×25 cm med smør. Læg et lag kødsauce i bunden. Læg lasagneplader ovenpå. Læg dernæst et lag bechamelsauce og igen lasagneplader. Fortsæt på denne måde, indtil du har opbrugt al kødsauce og bechamelsauce.
Du skal afslutte med bechamelsauce og sikre dig, at alle lasagneplader er dækket, og at saucerne kommer helt ud til kanten. Ellers ender du med tørre kanter.
Riv parmesanosten på et rivejern og drys den hen over toppen af din lasagne. Sæt husholdningsfilm henover lasagnen og lad den trække i køleskabet i mindst 2 timer. Den kan sagtens stå længere tid i køleskabet.
Varm ovnen op til 200° (alm. ovn, ikke varmluft) og bag lasagnen i 25 minutter. Hæv varmen til 220° og bag den i yderligere 15 minutter. Stik med en kniv i lasagnen, så du er sikker på, at lasagnepladerne har fået nok. Især, hvis du springer trækketiden i køleskabet over og går direkte til bagningen.
Hvis der er risiko for, at din lasagne bliver for mørk, skal du dække toppen til med et stykke sølvpapir.
Noter
Hvis I mod forventning ikke får spist det hele, kan lasagne fryses ned eller stilles i køleskabet til dagen efter.Vi har ikke haft en mikroovn i mange år, så i stedet hælder jeg en slat vand i bunden af det fad, lasagnen skal varmes i og sætter et stykke sølvpapir henover. Lasagnen varmes i en 200° varm ovn i ca. 20 minutter.Fjern evt. alufolien de sidste fem-ti minutter. Stik en kniv ind midt i lasagnen og mærk på knivens spids, om den er varm. Så er lasagnen det også;-)
Tags Italiensk, Oksekød, Pasta
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!