Mig: “Hvad er det dog, du går og spiser, dreng?” Den 20-årige: “Jeg fik lige sådan en lyst til kanelgifler…” Det er ikke ret tit, at vi ikke har kage i huset i forvejen, men forestil dig en langlemmet søn med en pose Pågen kanelgifflar i hånden, hvor han stikker den ene efter den anden i munden… Jeg medgiver gerne, at de er bløde og smager af langt mere end én, men ligefrem at spise købte kanelgifler? Ham igen: “Jamen, du har jo aldrig bagt nogen?”

Se godt efter på billedet herover. Får du ikke bare lyst til at gå i køkkenet og bage kanelgifler så hurtigt som muligt?

Der skulle to forsøg til, før jeg ramte størrelsen og fik dem til at blive stående uden at vælte. De smager dejligt og der er endda mere fyld i de her end i de købte. Efter en hurtig tur i ovnen på fjerdedagen, smagte de stadig som nybagte. Jeg ved præcis, hvad der er i mine gifler, og det er ikke så ringe endda.

Det første hold gifler blev for store, og de væltede i ovnen. Alt smørret i fyldet flød ud og lå under bagepapiret. Jeg googlede Pågen kanelgifflar og fandt den indlysende forskel: Der er ikke smør i fyldet i kanelgifler! Bagemargarine har et andet smeltepunkt og sammensætning end smør, og der ender ikke en masse snask under bagepapiret. Jo, margarinen smeltede også, men den blev dog på papiret og blev delvis suget op i kagen igen, da den kølede af på pladen efter bagning.

Smør >< margarine spørgsmålet

Hvis du insisterer på at bruge smør i dejen, ville jeg gribe fyldet anderledes an. Jeg ville pensle med smeltet smør og fordele sukkerblandingen ovenpå, før jeg folder dejen sammen. På den måde er der ikke så meget smør, der kan smelte i fyldet.

Du skal ikke blive bange, hvis der løber fyld ud af dine kanelgifler, selvom du bruger margarine. Det kan ikke undgås, når du bager noget med fyld af fedtstof og sukker, fordi det smelter. Men der er så meget fyld i giflerne, at der gerne skulle blive meget tilbage. Lad dem køle af på pladen og klistre fast til det kanelfyld, der ligger under dem. Så bliver de gode alligevel.

Jeg brugte smør i dejen, også i anden portion, som lykkedes over al forventning. Størrelsen blev den rigtige, og de blev stående. Kanelgifler skal stå MEGET tæt på bagepapiret. Så har de nemlig ikke plads til at vælte omkuld. Og skulle de yderste i rækken alligevel gøre det, hjælper du dem lige på plads med en paletkniv, når de kommer ud af ovnen og stadig er varme.

Er rørsukker bare rørsukker?

Det korte svar er: Nej! Min rørsukker er meget finkornet og holder derfor godt på fedtstoffet, så fyldet ikke flyder ud. Det kan godt betale sig at blende sit sukker, når det er til fyld. Jo mere overflade sukkeret har, jo bedre holder det sammen på fyldet. Så mange fine korn er bedre end få grove sukkerkorn.

Til dejen tog jeg udgangspunkt i min kæmpekanelsnegl. (Hvis du ikke har prøvet den, så burde du. Du er virkelig gået glip af noget!) Jeg halverede dejen og rettede lidt til. Jeg skar ned i gærmængden, så mine kanelgifler ikke ville hæve så voldsomt. Og endelig rullede jeg dejen endnu tyndere ud. De endte med at blive helt fantastiske:-)

Lad være med at bage giflerne for længe. De må gerne være lidt lyse og bløde. Jeg penslede ikke mine, men hvis du vil, kan du pensle med lidt sammenpisket æg. Det er også vigtigt, at du husker at lægge et hårdtopvredet viskestykke over de varme kanelgifler, så fugten bevares indeni brødet i stedet for at fordampe.

Kanelgifler, 24 stk.

Dej

• 1 dl. mælk
• 10 g gær
• 1 æg, str. M/L, stuetemperatur
• 2 spsk. sukker
• 1 nip salt
• ¼ tsk. kardemomme
• 50 g blødt smør
• 280 g hvedemel

Kanelfyld

• 150 g bagemargarine, stuetemperatur
• 100 g farin
• 50 g rørsukker
• 2 spsk. kanel
• 2 spsk. Maizena

Evt. lidt sammenpisket æg til pensling.

Lun mælken til den er håndvarm og opløs gæren heri. Tilsæt æg, sukker, salt, kardemomme og halvdelen af melet og bland det godt sammen. Ælt det bløde smør ind i dejen og tilsæt herefter resten af melet. Ælt dejen i 5-8 minutter, til den er blød og smidig. (Dejen er stadig lidt klistret. Det skal den være, hvis du ikke vil have tørre kanelgifler.)

Dæk skålen til med en opklippet frysepose, fastgjort med en elastik og stil dejen til hævning et lunt sted i en times tid, til den har fordoblet sin størrelse. (Jeg hævede min dej i ovnen ved 37°.)

Imens rører du kanelfyldet sammen til en ensartet masse. Bare lad det stå ved stuetemperatur, så det er nemt at fordele på dejen.

Udrulningen

Ælt dejen kort igennem på et let meldrysset bord. (Jo mindre mel, du ælter ind, jo bedre resultat får du.) Rul dejen tyndt ud til en rektangel på ca. 40×45 cm. Flyt på dejen undervejs, så den ikke klæber fast til bordet.

Fordel kanelfyldet jævnt på dejen. Skær dejen igennem på midten, så du har to halvdele på 20×45 cm. Fold fra midten af dejen (ikke rulle, for du vil ikke have runde kanelgifler), så du starter med at lægge tre cm af dejen ind over fyldet hele vejen hen og derefter folde den videre, så du har “rullet” en flad rulle, der er 45 cm lang. Afslutningen af dejen skal være nederst. (Kig på billedet herunder. Så giver det mere mening.)

Skær enden af rullen og del den i stykker á 3½ cm bredde. Kanelgifler skal stå ret tæt på pladen, i rækker med skærefladerne mod hinanden. Der skal kun være 3-4 mm mellemrum. På den måde kan de læne sig lidt op ad hinanden i ovnen, så de ikke triller helt rundt. Dæk giflerne til med et viskestykke, vredet hårdt op i varmt vand og lad dem efterhæve et lunt sted i 30 minutter.

Imens varmer du ovnen op til 200° (alm. ovn, ikke varmluft). Pensl dine gifler med lidt sammenpisket æg, hvis du vil.

Bagningen

Bag dine færdighævede kanelgifler i nederste tredjedel af ovnen i 10-12 minutter. (Hvis de bliver meget skæve i ovnen, kan du efter 8 minutters bagetid åbne ovnen og skubbe hver række gifler tættere sammen med to paletknive, så de står helt tæt og oprejst.) Gifler skal ikke være mørke og sprøde, men lidt lyse.

Når du tager pladen ud, så ret evt. rækkerne til med to paletknive, så de står pænt på pladen og ikke er skæve. Læg igen det hårdtopvredne viskestykke over dine kanelgifler og lad dem køle af.

Der skal hverken glasur eller noget på kanelgifler, men det vil jeg lade være helt op til dig. Du får alligevel fedtede fingre af at spise dem, så hvorfor ikke også slikke glasur af fingrene?

Kanelgifler er fryseegnede, men ellers holder de sig også fint i en frysepose ved stuetemperatur. Hvis du vil lune dem inden servering, så varm ovnen op til 200°, kør hurtigt giflerne ind under den kolde hane og sæt dem på bagepapir, før du luner dem i ovnen i 3-5 minutter.

Velbekomme – og tak, fordi du læste med:-)

PS: Vidste du, at du kan følge Bagvrk på Facebook og Instagram? Hvis ikke, så klik på linkene her til venstre og lær mig bedre at kende.