• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Marengs & småkager / Havregryncookies – virkelig gode, men ikke sunde;-)

Havregryncookies – virkelig gode, men ikke sunde;-)

13. april 2020 af Lene Tranberg

Forudbestil Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Hvis du leder efter en opskrift på lækre, store havregryncookies med blød midte, et lidt sejt bid, masser af smag, valnødder og chokolade, skal du blive hængende. Hvis du derimd er på udkig efter en sund opskrift på havregryncookies, kigger du det forkerte sted;-)

Havregryncookies udvalgt billede Bagvrk.dk
Se lige den smeltede chokolade i den her nybagte havregryncookie:-)

Havregryncookies

Solskin og tørvejr er kommet for at blive. Håber jeg. Hvis man skal finde noget positivt i disse coronatider, er det, at dagene bliver lysere, og solen skinner mere. Den evigt silende regn, som lå tungt over os de sidste mange måneder, er endelig holdt op. Jorden er atter tør i haven.

Selv i solskin kan man have lyst til kage. Havregryncookies er nemme at bage og superfleksibelt bagværk. Du kan lave dejen i god tid og sætte den i køleskabet. Du kan fryse dejen ned i kugler og bage dem en anden dag. Eller du kan gøre som jeg: Lave dejen, bage cookies – og spise dem med det samme!

En stak havregryncookies supernemme at bage Bagvrk.dk

Kan cookies blive for store? Nej, vel? Selvfølgelig kan du lave mindre cookies af den her dej, det bestemmer du selv. Jeg vil bare anbefale dig at bage dem så store som mine. Ellers kan du umuligt nøjes med to.

Brug de nødder og den chokolade, du har i huset. Eller undlad det, hvis du ikke har nogen af delene. Resten af ingredienserne har du helt sikkert. Bag, bag, bag;-)

Havregryn cookies klar til ovnen Bagvrk.dk

I modsætning til mange andre cookies, er de her lige så gode dagen efter, som den dag de blev bagt. Det er havregrynene, som holder på fugtigheden.

Har du lyst til andre slags cookies end de her, skal du bage mine nutellacookies eller chokoladecookies. De kan også varmt anbefales.

Havregryncookies set oppefra Bagvrk.dk
Havregryncookies udvalgt billede Bagvrk.dk

Havregrynscookies

Store cookies med blød midte, lidt sejt bid og masser af chokolade og nødder.
4.34 fra 3 stemmer
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 15 minutter min
Tilb. tid 12 minutter min
Samlet tid 27 minutter min
Ret Kage, Småkage
Køkken Bagværk
Antal 27 stk.
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 200 g smør, let blødt
  • 130 g brun farin
  • 170 g sukker
  • 2 tsk vanillesukker
  • 2 æg, str. M/L, stuetemperatur
  • 225 g hvedemel (gerne med lavt proteinindhold)
  • 1 tsk natron
  • 100 g grofthakket chokolade
  • 100 g grofthakkede valnødder (eller andre nødder)
  • 175 g havregryn

Sådan gør du
 

  • Tænd ovnen på 180° (alm. ovn, ikke varmluft). Klargør bageplader med bagepapir.
  • Rør smør, farin, sukker og vanillesukker godt sammen (med røremaskine eller håndmixer). Tilsæt æggene et ad gangen, og rør godt imellem hvert æg.
  • I en skål blander du melet godt med natron. Hæld det i røreskålen sammen med nødder og chokolade. Rør det ind i dejen. Tilsæt havregrynene og rør igen, til de er godt fordelt. Dejen skal ikke æltes eller røres længe. Den skal bare samles.
  • Sæt evt. dejen på køl. (Så bliver den nemmere at lave kugler af.)
  • Sæt 9 kugler dej på hver bageplade med god afstand. Bag dine havregryncookies i nederste tredjedel af ovnen i ca. 12 minutter, til kanten bliver gylden.
  • Lad kagerne køle af på bagepapiret, før du flytter dem til en rist og lader dem afkøle helt, før du putter dem i en kagedåse (eller bare spiser dem direkte fra pladen).

Noter

Sæt dejen i ensartede kugler på fx en tallerken og løsfrys dem, før du lægger dem i en frysepose. Skriv på posen, hvilken temperatur og tid de skal bages ved. De ubagte havregryncookies kan fryses ned i op til 3 måneder.
 
Hvis du laver mindre cookies, skal de selvfølgelig bage i kortere tid.
Tags Chokolade, Havregryn, Supernem, Valnødder
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!
Havregryn cookies med nødder og chokolade Bagvrk.dk

Tags: Bagværk, Billig, Chokolade, Cookies, Dansk kage, Familiefavorit, Havregryn, Hurtig, Nem opskrift, Nødder, Småkager

Previous Post: « Snobrød – spejdertricks og varme pølser
Next Post: Jordbærtærte som Lagkagehusets – verdens bedste opskrift! »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Mirah

    1. september 2021 kl. 20:16

    5 stars
    De smager sindssygt godt ❤️
    Helt klart de bedste Cookies jeg har smagt
    Og ja lave dem store man kan ikke nøjes med end nå man først er igang
    Elsker den her opskrift bager dem hele tiden til min familie og venner

    Besvar
    • Lene Tranberg

      2. september 2021 kl. 11:04

      Hej Mirah:-)
      Tusind tak for din søde besked:-)
      Men du har ret. En er aldrig nok;-)

      Ha’ en dejlig dag!

      Kh Lene

      Besvar
  2. Regitze Birketoft

    11. maj 2025 kl. 10:14

    3 stars
    Når jeg tænker havregryns cookies, så tænker jeg havreflager fra Rema. Ikke så meget lavpris-cookie men den specielle sprødhed. Det der knæk og den lette karamelisering. Jeg ved godt din beskrivelse sagde sejt bid, men forventede godt nok ikke SÅ meget sejhed…. jeg var lidt skuffet. Både over smagen der var for farinagtig og ALT for sød til mig, men især konsistensen.

    Men du inspirerede mig til at arbejde mig frem til en cookie der er næsten 1:1 med remas appelsin flager – bare meget mere intense i smagen pga bedre råvarer. Det perfekte knæk, crunch uanset hvor længe du tygger på en bid og smag af appelsin (kan naturligvis udelades) der fuldender billedet.

    Så selv om jeg ikke er fan af lige din variant her siger jeg tak for inspirationen 🥰💖

    Besvar
    • Lene Tranberg

      16. maj 2025 kl. 10:11

      Kære Regitze:-)
      MMM, ja, de sprøde havrekager med appelsinsmag er også en af mine favoritter:-)
      Velbekomme. Dejligt, du kunne bruge min opskrift som inspiration til din helt egen favoritsmåkage.

      Ha’ en skøn weekend.

      Kh Lene

      Besvar
  3. Marian

    6. januar 2026 kl. 22:16

    5 stars
    Super skønne cookies 🍪 God opskrift til en kold vinterdag ❤️

    Besvar
    • Lene Tranberg

      9. januar 2026 kl. 11:50

      Hej Marian:-)
      Åh, nu sidder jeg selv og får lyst til cookies.
      Tusind tak for din søde besked og alle stjernerne.
      Ha’ en skøn weekend.

      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Sprøde grovbirkes som bagerens – bag selv med fuldkorn
  • Rundstykker – sådan bager du dem lige så godt…
  • Fødselsdagsboller – de bedste og blødeste bamseboller
  • Gulerodsboller med kærnemælk og chia – verdens…
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme