• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Marengs & småkager / Finskbrød – skøn opskrift på den klassiske julesmåkage

Finskbrød – skøn opskrift på den klassiske julesmåkage

15. november 2023 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Finskbrød er en juleklassiker, som smager af barndom og juleminder. Opskriften er helt enkel med drys af perlesukker og hakkede mandler. En klar favorit til julens bagværk.

Finskbrød klassisk småkage julebag Bagvrk.dk

Alle kan bage fine, regelmæssige finskbrød. Dejen rulles ud til en plade og skæres efter køling til fine, firkantede finskbrød, så alle kagerne bages ensartet. Det giver succes i køkkenet og kagedåsen.

Småkagedejen er fryseegnet, hvis du vil være i god tid med julebagningen. Pakker du dejen godt ind, kan den holde sig 1-2 uger i køleskabet. Skal den ligge længere, skal du lægge den i fryseren.

Brug gode råvarer

En enkel opskrift med tre ingredienser kræver, at du bruger gode råvarer. Brug smør, som er pakket ind i folie og ikke en smørbar variant.

Bruger du hvedemel med lavt proteinindhold som fx Valsemøllen Kage Hvedemel, får du det rigtige knæk i de sprøde småkager.

Finskbrød klassisk julesmåkage Bagvrk.dk

Finskbrød er en klassiker

Finskbrød er ikke finsk, men en dansk småkage. Brødnavnet har den, fordi kagen ligner et lille brød.

Småkagerne er supernemme at bage, også for børn. Kagerne holder sig længe i en tætlukket kagedåse, så du kan roligt bage en stor portion.

Vil du bage andre gode småkager, finder du min samlede oversigt ved at trykke her.

Finskbrød klassisk småkage julebag Bagvrk.dk

Finskbrød

Sprøde, klassiske finskbrød er en nem julesmåkage.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 20 minutter min
Tilb. tid 8 minutter min
Hviletid 1 time t 30 minutter min
Samlet tid 1 time t 58 minutter min
Ret Småkage
Køkken Bagværk, Dansk
Antal 80 stk.
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 400 g hvedemel (gerne med lavt proteinindhold)
  • 320 g koldt smør
  • 80 g sukker

Pensling og drys

  • 1 sammenpisket æggehvide
  • Perlesukker
  • Hakkede mandler

Sådan gør du
 

  • Smuldr smørret sammen med hvedemel og sukker. Saml dejen, og lad den hvile i køleskabet i minimum 1 time.
  • Rul dejen ud i 7 mm tykkelse på et stykke bagepapir. Pensl med æggehviden, drys med perlesukker og mandler og tril forsigtigt henover dejen med kagerullen. Drys med mere perlesukker.
  • Træk bagepapiret over på en plade, der kan være i køleskabet og stil dejen koldt i en halv times tid.
  • Varm ovnen op til 190° (alm. ovn, ikke varmluft). Skær den kolde dej i små firkanter på 2×4 cm. Flyt dem over på bageplader beklædt med bagepapir. De behøver ikke stå med stor afstand, for de flyder ikke ud.
  • Bag finskbrødene midt i ovnen i ca. 8 minutter.
  • Lad finskbrødene køle helt af på en bagerist, før du pakker dem i tætlukkede kagedåser.

Noter

Dejen kan laves i god tid. Godt indpakket holder dejen 1-2 uger i køleskabet. Den kan også fryses ned.
Tags Jul, Julebag, Småkager, Supernem
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!
Følg mig på Instagram.

Tags: Billig, Børnevenlig, Dansk klassiker, Familiefavorit, Jul, Julebag, Nem opskrift, Småkage

Previous Post: « Sprøde solsikkeboller bagt med gær – den perfekte bolle til dit morgenbord
Next Post: Honningkager uden fordej – nemme og hurtige. Klar på max. to dage. »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. alberte stengaard

    25. november 2023 kl. 6:02

    Hej! Nu spørger jeg måske lidt dumt, men dejen minder den i smag og struktur om mørdej blot uden æg? Mere om den faktisk kunne bruges til at rulles ud og lave tyndere småkager 🙂
    God juuuul

    Besvar
    • Lene Tranberg

      30. november 2023 kl. 13:14

      Hej Alberte:-)
      Der findes ingen dumme spørgsmål;-)
      Smagen er “den samme” som en dej med æg. Strukturen er lidt anderledes end en småkagedej med æg, men du kan sagtens rulle den ud og udstikke den. Jeg bruger fx en lignende dej til hjertet på de her småkagemænd med hjerte: https://bagvrk.dk/smaakagemand

      Glædelig jul!

      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Surdejsfocaccia – blød, lækker og nem til sandwich
  • Chokoladeboller – den bedste opskrift på…
  • Kagemand som walesstang – en festlig…
  • Napolitansk pizza – den bedste pizzadej til…
  • Taquitos med kylling – når 7-Eleven snacks…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme