• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Kager / Banoffeepie med skumbananer og bananroser

Banoffeepie med skumbananer og bananroser

22. januar 2021 af Lene Tranberg

Gå direkte til opskrift

Har du aldrig smagt en banoffeepie før, er det ikke spor for tidligt! Måske er min tærte ikke en klassisk banoffeepie, men det er det navn, der kommer tættest på. Så har du en fornemmelse af, hvad du får.

Banoffeepie - En smuk opskrift fra Bagvrk.dk

Banoffeepie?

Min tærte er den udvidede version med mandelmørdej, karamel, banan, chokoladeganache, skumbananer og bananroser. Det er så ærgerligt, at jeg ikke kan formidle smagen af kagerne ud gennem skærmen. For den her kage er den allerbedste, jeg har smagt i meget lang tid:-)

En almindelig banoffeepie (sammentrukket af banan og toffee) er med kiksebund og serveres ofte med flødeskum. Du kan godt servere flødeskum til min banoffeepie, men du behøver det overhovedet ikke.

Banoffeepie - En smuk opskrift fra Bagvrk.dk

Banoffeepie med bananroser

Måske bed du mærke i, at jeg skrev bananroser? Hvad er det for nogle størrelser? Du har aldrig hørt om dem før, for jeg har selv fundet på dem. Du behøver i princippet ikke lave dem, hvis du er begynder eller ikke har lyst til en udfordring. Men er du med på noget sjovt og anderledes, må du ikke springe over, hvor gærdet er lavest.

Jeg har tidligere lavet gulerodsroser til en gulerodskage. Det var ikke så besværligt. Men hvordan får man en moden og lidt blød banan skåret i tynde skiver og rullet den til roser? Jeg deler naturligvis min løsning med dig, og det er slet ikke så svært, som det lyder. – Selvom jeg måtte prøve et par gange, før det lykkedes. Jeg skulle først finde den rigtige teknik.

Bananroser Bagvrk.dk

Du skal bruge et juliennejern for at skære bananerne tyndt nok. Jeg skrællede den første banan og fik kun én hel skive ud af den. Resten knækkede, og jeg gjorde bananen blød ved at presse den let ned mod skæret. Derudover skal du ikke være helt så bange for at skære dig, når der er skræl på bananen.

Jeg gentager processen i opskriften, men her får du den udpenslet i detaljer:

Bananerne skal være gule og modne, men uden brune pletter. De må ikke være bløde. Skyl bananerne og skær stilken af. Indstil juliennejernet på 2,5 mm, og lad være med at skrælle bananerne.

Tynde skiver af banan Bagvrk.dk

Skær tynde skiver i hele bananens længde, en skive ad gangen. Støt evt. med hånden under bladet, så dine bananskiver ikke folder og knækker. De to første skiver skal bare smides ud. Den første er rent skræl, nr. to er meget tynd og kan heller ikke bruges.

Flyt bananskiven over på en bageplade med bagepapir og træk forsigtigt skrællen af kanten. Skyl juliennejernet mellem hver anden skive, så bananskiverne ikke klistrer fast.

Fortsæt på samme måde, indtil du har skåret hele bananen. Og resten ser du i opskriften længere nede.

Banoffeepie - En smuk opskrift fra Bagvrk.dk

Karamel og chokoladeganache

Karamellaget ligger nederst i den bagte mandelbund. Jeg har brugt en blanding af farin, smør og dulce de leche. Farinen giver en dybere karamelsmag til karamellen, hvor jeg nogle gange synes, at dulce de leche kan være rigeligt sødt.

Chokoladeganachen er lavet med fløde og mørk chokolade, gerne med op til 70% kakaoindhold. Der er mere chokolade i, end når man laver en dripchokolade til at løbe ned ad siderne på en kage. Jeg ville gerne have, at ganachen satte sig lidt mere, når den kom ovenpå bananerne, og så jeg var sikker på, at bananroser og skumbananer blev siddende i den.

Banoffeepie - En smuk opskrift fra Bagvrk.dk

Imellem de to lag lækkerier har jeg lagt bananstykker, skåret af de sidste stykker, der blev til overs, efter bananerne blev skåret i tynde skiver til roserne.

Bananfyld Bagvrk.dk

Kast dig bare ud i det

Det er ikke svært. Du skal bare give dig tiden til det og ikke gå i gang med bananroserne, mens du laver aftensmad eller skændes med børnene. Du vil blive belønnet med imponerede miner og løftede øjenbryn, for der er ingen af dine gæster, der har set den her type kage før.

Banoffeepie - En smuk opskrift fra Bagvrk.dk
Banoffeepie - En smuk opskrift fra Bagvrk.dk

Banoffeepie med bananroser og skumslik

Smeltende blød karamel og chokoladeganache, pyntet med skumbananer og bananroser. En smuk version af en lækkerbisken.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 45 minutter min
Tilb. tid 2 timer t
Samlet tid 2 timer t 45 minutter min
Ret Kage
Køkken Bagværk
Antal 10 personer

Ingredienser
  

MØRDEJ

  • 60 g mandelmel
  • 170 g hvedemel (gerne med lavt proteinindhold)
  • 50 g sukker
  • 100 g koldt smør
  • 1/2 sammenpisket æg, str. M/L

KARAMELLAG

  • 50 g farin
  • 50 g smør
  • 175 g dulce de leche

CHOKOLADEGANACHE

  • 11/2 dl piskefløde
  • 200 g mørk chokolade, finthakket

PYNT OG FYLD

  • 80 g Skumbananer eller skumslik
  • 6 store bananer
  • Guldkrymmel

Sådan gør du
 

BANANROSER

  • Start med bananroserne. Bananerne skal ikke skrælles, men blot vaskes grundigt. Skær stilken af. Beklæd 3-4 bageplader med bagepapir.
  • Indstil juliennejernet på 21/2 mm. Skær bananerne i tynde skiver. Kassér de to første (som kun er skræl). Støt skiverne, når de kommer ud under skæret. Læg bananskiverne på bageplader beklædt med bagepapir og træk forsigtigt skrællen af kanten. Læg skiverne tæt, men de må ikke overlappe.
  • Vask juliennejernet for hver anden skive, så skæret ikke bliver klistret. Skær alle bananerne i tynde skiver. Der bliver ca. seks pæne skiver af hver banan. Gem resterne af bananerne, når du ikke kan få flere skiver ud af dem. 
  • Sæt pladerne med bananskiverne i ovnen ved 80° varmluft, efterhånden som du får pladerne fulde, og tør dem i ca. 11/2 time. Bananskiverne skal være så faste, at de ikke går i stykker, når du rører ved dem, men må ikke blive for tørre. Skiverne skal kunne trækkes af papiret uden problemer. 
  • Tag bagepladerne ud én ad gangen i samme rækkefølge, som de kom ind. Bananskiverne er nemmest at arbejde med, når de stadig er lune. Fold hver skive til en rose. Krus “bladene” lidt, så roserne bliver åbne. Sæt roserne i en muffinform (må gerne være en form til minimuffins), så de får lidt støtte. 
  • Brug to skiver banan til nogle af roserne, så der er to størrelser blomster. Lad roserne køle af. De er stadig bløde og ikke tørre. Lad dem stå i formen, indtil du skal bruge dem på kagen. 

MØRDEJ

  • Imens bananskiverne tørrer i ovnen, laver du mørdejen. 
  • Bland mandelmel, mel og sukker i skålen til din foodprocessor. Tilsæt smørret i små tern og kør, indtil massen er grynet som groft sand.
  • Hæld det sammenpiskede æg i lidt ad gangen. Put ikke mere æg i, end at dejen nemt kan samles. Form dejen til en skive med en diameter på 15 cm, læg dejen i en frysepose og lad den hvile i køleskabet i en times tid.
  • Opvarm ovnen til 175° (alm. ovn, ikke varmluft).
  • Hvis du bruger en traditionel tærteform i stedet for en perforeret tærtering, som den jeg har brugt, skal formen smøres med smør, dejen skal prikkes med en gaffel, og du skal blindbage tærten med kikærter, lerkugler eller ris.
  • En perforeret tærtering skal blot lægges på et bagenet, så bunden også bliver sprød under bunden og evt. luft kan slippe ud. Du behøver ikke smøre den, og du behøver heller ikke have kugler ovenpå dejen for at holde den nede. Den perforerede kant holder fast på dejen, så den ikke glider ned ad kanten.
  • Rul dejen tyndt ud til en cirkel, som er lidt større end tærteformen inkl. kant. Læg dejen i formen og tryk den ud i kanterne. Skær overskydende dej af og kør evt. med en våd finger langs kanten, så den bliver glat.
  • Bag tærten i nederste tredjedel af ovnen, til den er gylden. Det tager ca. 30 minutter. (Hvis du blindbager, skal du fjerne kugler og bagepapir de sidste 10 minutter.) Lad bunden køle af på en rist og læg tærtebunden på et serveringsfad.

KARAMEL OG GANACHE

  • Mens bunden bages, laver du karamelfyldet og chokoladeganachen. De må gerne være lune, når de skal fyldes i kagen.
  • Smelt farin og smør i en lille gryde. Lad det boble op, før du pisker dulce de leche ud i blandingen. Lad det koge op og sammen et par minutter, så du får en homogen masse. Tag det af blusset.
  • Varm piskefløden op til kogepunktet i en anden lille gryde. Tilsæt den finthakkede chokolade og lad det trække et par minutter, før du rører i det med en dejskraber. 
  • Rør først i midten og derefter længere og længere ud, indtil du har en ensartet chokoladeganache.

SAMLING OG PYNTNING

  • Skær de bananstykker, du ikke skar i tynde skiver, i mindre stykker.
  • Fordel karamelfyldet ovenpå tærtebunden. Læg bananstykkerne i et regelmæssigt mønster ovenpå karamelfyldet og dæk dem med chokoladeganachen.
  • Pynt din banoffeepie med bananroser, skumbananer og guldkrymmel. Sæt kagen i køleskabet indtil servering, så chokoladeganachen får lov at sætte sig lidt.

Noter

Opbevar kagen i køleskabet. Den kan sagtens holde sig til dagen efter.
Tags Banan, Chokolade, Karamel, Tærte
Banoffeepie - En smuk opskrift fra Bagvrk.dk
Banoffeepie - En smuk opskrift fra Bagvrk.dk
Brunsvigersovs-IG

Tags: Bagværk, Banan, Børnevenlig, Chokolade, Familiefavorit, Farin, Ganache, Karamel, Mandler, Tærten Mørdej

Previous Post: « Tomatsuppe – nem og hurtig hverdagsmad
Next Post: Regnbuekrymmel – nem og festlig, hjemmelavet krymmel »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk profilbillede Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er surdejsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Instagram

🇩🇰 I dag fejrer vi Dannebrogs fødselsdag - 🇩🇰 I dag fejrer vi Dannebrogs fødselsdag - og her hos mig betyder det flagkage, selvfølgelig!
For når man ikke har en flagstang, må man bage det selv😉

Den her klassiker med jordbær og hyldeblomstmousse går man aldrig galt i byen med - og du finder opskriftslink i min story (eller på bloggen, hvis du ser med senere: Søg på flagkage på Bagvrk.dk).

🎂 Pro tip: Hyldeblomstmoussen skal være stiv - ligesom nationalfølelsen i dag🇩🇰🇩🇰

#flagkage #valdemarsdag #dannebrogskage #bagvrk #søndagskage #allekanbage #hjemmebag #hjemmebagt #lagkage #lækkersulten #lækkerier
🥐 Er det en snegl - eller bare en virkelig flot 🥐 Er det en snegl - eller bare en virkelig flot bolle?
De her fibersnegle er grove, men med masser af bid, saft og smag🤎
Perfekte til madpakken, brunchbordet eller som et lækkert mellemmåltid. 

👩🏼‍🍳Vil du bage med? Opskriften finder du i første kommentar👇🏻
🎥 Næste gang viser jeg forskellen på at skære med kniv vs. sytråd - det gør faktisk en verden til forskel!

👉🏻 Gem opskriften til næste bagedag. 
📲 Send reelen til én, der elsker snegle med god samvittighed. 
❤️ Synes godt om, hvis du vil se flere nemme og lækre hverdagssnacks!

#fibersnegle #sundeboller #hjemmebag #bageglæde #bagværk #bollerderdur #madpakkeinspiration #bagvrk #bagedag #nemmeopskrifter #hverdagsmad #brunchideer #snackinspiration #allekanbage #hjemmebagteboller #hjemmebagt #nemopskrift
Nogle brød SKAL bare bages. Focaccia er ét af de Nogle brød SKAL bare bages. Focaccia er ét af dem.
Det er simpelt, smagfuldt og ret svært ikke at elske:
Supernem dej, tynd, sprød skorpe, luftig krumme - og den magiske kombination af olivenolie, flagesalt og rosmarin.

Det passer til alt fra suppe og salat til tapas og grill - og det kræver hverken langtidshævning eller avanceret teknik.

Swipe for opskriften, gem den - og bag et brød, der stjæler opmærksomheden ved bordet.

Hvad ville du servere det til?

#allekanbage #bageglæde #focaccia #madbrød #hjemmebag #brødbagning #gærbrød #gærdej #bagværk #bagvrk #hjemmebagt #italienskbrød #lækkersulten #nemopskrift #nemmeopskrifter
Her stod jeg og passede mig selv, mens jeg skrabte Her stod jeg og passede mig selv, mens jeg skrabte glasset for det sidste af en ny, lækker dessert - og så sprang der nærmest et stykke kage af skeen og ned på gulvet🤷🏼‍♀️😂

Ingen kom til skade under optagelsen af denne film😉😅

Ha’ en skøn onsdag😃

#allekanbage #bagvrk #fraklip #ups #dessertiglas #lækkersulten #lækkerier #grinlidtafdigselv #grinlidtmere #værglad #smil
🎶 Der findes to slags kunst: Musik og focaccia 🎶 Der findes to slags kunst: Musik og focaccia 🎨🍞
I dag får du begge dele på én gang!
Mens Mozart spiller, danser mine fingre blidt hen over dejen, for focaccia skal prikkes med kærlighed 💛

Det her er verdens nemmeste og bedste madbrød - og ALLE kan være med! 🙌🏻

Om et par dage deler jeg opskriften i en karrusel, så du også kan trylle en luftig, sprød og lækker focaccia frem i dit eget køkken 🫒🥰

Indtil da: Læn dig tilbage, nyd musikken – og glæd dig til at bage med 🎵
Ha’ en skøn weekend☺️

#allekanbage #bagvrk #hjemmebag #focaccia #madbrød #hjemmebagt #bageglæde #bagværk #nemmeopskrifter #nemopskrift #italienskbrød
Smid, hvad du har i hænderne! Det er pizzadag i d Smid, hvad du har i hænderne! Det er pizzadag i dag🤩🍕
Derfor er det deep pan pizza-aften hos os i dag🍕🎉 (Og så endda på en fredag😉)

Hvorfor? Fordi du simpelthen ikke får bedre pizza end den her! (Har du smagt den, ved du, jeg har ret😉)

Deep pan pizzaen har en ultratynd, sprød skorpe, et luftigt indre, og det lækreste fyld på toppen: Blød, frisk mozzarella, en supernem tomatsauce, pepperoni, jalapenos og oregano.

En simpel, seriøst lækker, smovsende, saftig, sprød, sanselig, spektakulær, sørens god pizza!

Behøver du (virkelig?) flere gode argumenter, kan du gemme opslaget her, så du har opskriften til en anden dag. 

Det var bare det. Dejlig pizzadag til dig😃🍕

#pizzafredag #deeppanpizza #bagvrkspizza #allekanbage #verdensbedstepizza #pizzaaften #pizzapizzapizza #aftensmadinspiration #hjemmelavetpizza #hjemmebagtpizza #bagvrk
Kæmpekanelsneglen - rullet og klar til at imponer Kæmpekanelsneglen - rullet og klar til at imponere! 😍
Her viser jeg, hvordan du samler den - trin for trin. Det er faktisk meget lettere, end du tror 💪🏻

💬 Har du prøvet at bage den? Eller tør du godt kaste dig ud i det? Skriv “JA” i kommentaren, hvis du er klar! 🙌🏻

👉🏻 Selve opskriften finder du i min karrusel fra den 17. maj - scroll tilbage og gem den, hvis du ikke allerede har gjort det 💾 (Eller søg den frem på Bagvrk.dk)

🎥 Gem videoen her, så du kan finde den igen, når dejen er klar!

Rigtig god bagelyst☺️

#bagværk #kanelsnegl #kæmpekanelsnegl #bageglæde #bagvrk #hjemmebag #kageinspiration  #reelopskrift #allekanbage #hjemmebagt #lækkersulten #lækkerier #nemmeopskrifter #nemopskrift
Tør du lade være? Hvis du også følger mig, få Tør du lade være?
Hvis du også følger mig, får du alle mine tips og tricks til at lykkes med bagværk i køkkenet - direkte i dit feed😊

#bagvrk #allekanbage #hjemmebag #bageglæde #bagværk #hjemmebagt #nemmeopskrifter #bagvrkssmåtipsstorforskel
🍪 Jeg tror, jeg skal bage cookies i dag. Hvad m 🍪 Jeg tror, jeg skal bage cookies i dag. Hvad med dig?

Det får ikke problemerne til at forsvinde, men måske hjælper det lidt😁😂

#godtråd #bagvrk #allekanbage #bageglæde #kageterapi #bageterapi
Følg på Instagram

Søg

Andre læser også:

  • Jordbærtærte som Lagkagehusets – verdens…
  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Fristende chokoladesmåkager: Én bid, og du er afhængig;-)
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…
  • Fødselsdagsboller – de bedste og blødeste bamseboller
  • Verdens bedste pizzasnegle – Nem opskrift med…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2025 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme