• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Forudbestilling
  • Opskrifter
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Marengs & småkager / De bedste pebernødder: Sprøde, krydrede og uimodståelige! En hemmelig familieopskrift

De bedste pebernødder: Sprøde, krydrede og uimodståelige! En hemmelig familieopskrift

14. november 2024 af Lene Tranberg

Gå direkte til opskrift

Det kan ikke blive jul, hvis jeg ikke har bagt pebernødder! Det er endnu aldrig sket, at jeg ikke har nået at bage dem. Alt andet kan vige, men ikke pebernødderne!

Pebernødder

Juleminder fra barndommen

I familiealbummet er der flere billeder af pebernøddebagningen, og det er et af de barndomsminder, jeg husker bedst. Ikke mindst pga. billederne, som naturligvis var dias den gang… Som to-årig kunne jeg selv styre kniven, mens min lillesøster på knap 6 måneder skulle have en hjælpende hånd af vores ældste søster. Et par år senere kunne hun selv, og hun kunne i hvert fald selv proppe dejen i munden.

Pebernødder

Det har i nogle år undret mig lidt, at portionen var så stor, men når jeg kigger billederne igennem, kan jeg se, at det var fordi, der også skulle være nok dej til, at vi kunne spise, mens vi skar dem i stykker. <3

Pebernødder
Min søster til højre og mig til venstre.

De falske pebernødder

Da jeg flyttede hjemmefra, var jeg nødt til at ringe hjem fra Aarhus (fra en mønttelefon!) for at få opskriften på pebernødder, for jeg havde ingen anelse om, hvad der skulle i, kun at de SKULLE bages op til jul.

Min mor var ikke hjemme, kun min lillesøster, men hun fandt beredvilligt mors håndskrevne kogebog og hendes opskrift på pebernødder, som jeg skrev ned på et stykke papir i telefonboksen…

Hurtigt hjem og bage, men hvilken skuffelse. Det var ikke den rigtige opskrift. Det var en lys dej, med peber i (hvilket ellers lyder helt naturligt, nu når de hedder pebernødder?) og min mormors opskrift. Derfor satte jeg kryds hen over opskriften og skrev Adwr! ud for til skræk og advarsel. (Opskriften på havregrynskugler, som du kan se lidt af, finder du ved at trykke her.)

Der skal ikke nødvendigvis være peber i pebernødder. “At pebre” er et gammelt, dansk ord for at krydre.

Pebernødder

Jeg måtte ned i telefonboksen igen dagen efter og traf heldigvis min mor hjemme, så jeg kunne få den rigtige opskrift:-D

Pebernødder

Ud for mængden står der 3 plader pebernødder, men hvis man ikke spiser så mange rå, som vi åbenbart gjorde som børn, bliver der ca. 6 plader pebernødder. Men dejen smager altså også godt:-)

Du finder den samlede oversigt over mine juleopskrifter her.

Pebernødder. Bagvrk.dk

Pebernødder

De allerbedste og mest julede pebernødder, jeg nogensinde har smagt.
5 fra 1 stemme
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 15 minutter min
Tilb. tid 10 minutter min
Hviletid 8 timer t
Samlet tid 25 minutter min
Ret Småkage
Køkken Bagværk, Dansk, Jul
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 500 g hvedemel (gerne med lavt proteinindhold)
  • 10 tsk stødt kanel
  • 3 tsk stødte nelliker
  • 2 tsk stødt kardemomme
  • 4 tsk bagepulver
  • 350 g sukker
  • 250 g smør eller bagemargarine, koldt
  • 2 store æg, stuetemperatur (eller 3 små)

Sådan gør du
 

  • Krydderier og bagepulver blandes i melet. Margarine (og det skal være margarine, hvis de skal smage som min barndoms pebernødder) og sukker hakkes i melet, indtil det har konsistens som groft sand. Æggene æltes i ét ad gangen, så dejen samles.
  • Dejen rulles ud i lange pølser i 1½ cm tykkelse. Pølserne stilles køligt i minimum et par timer, gerne natten over.
  • Varm ovnen op til  175° (alm. ovn, ikke varmluft) og læg bagepapir på dine bageplader.
  • Pebernødderne skæres (ca. en cm tykke) og lægges på skærefladen. Dejen flyder lidt ud og hæver op, så de skal stå med lidt afstand på bagepladen.
  • Pebernødderne bages i ca. 10 minutter midt i ovnen. 
  • Afkøl pebernødderne på en bagerist og opbevar dem i lufttætte kagedåser.

Noter

Dejen kan fryses ned, hvis du vil lave den i god tid.
Tags Jul, Julebag, Kanel, Småkager
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!
Følg mig på Instagram.
Pebernødder
Pebernødder

Tags: Billig, Børnevenlig, Dansk klassiker, Jul, Julebag, Juleopskrift, Kanel, Kardemomme, Nem opskrift, Småkager

Previous Post: « Smart organisering af badeværelset, så du altid kan finde dine ting
Next Post: Magiske juleboller, der fortryller dine smagsløg – præcis som dem fra Snefald! »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Ditte

    25. november 2017 kl. 15:27

    Hejsa 🙂
    Jeg har besluttet mig at forsøge din opskrift, men stopper lidt op ved 10 tsk kanel er det en trykfejl?

    Besvar
    • LT

      25. november 2017 kl. 15:47

      Hej Ditte
      Nej, det er ikke en fejl, men derimod en ret stor portion
      God fornøjelse med dem.
      Kh Lene

      Besvar
  2. Ditte

    26. november 2017 kl. 13:21

    Tak for svaret og de blev rigtig gode 🙂

    Besvar
    • LT

      26. november 2017 kl. 13:22

      Perfekt Det er jeg glad for at høre Min yngste har også bagt pebernødder i dag

      Besvar
      • Bjanca Nybo

        5. december 2025 kl. 7:18

        5 stars
        Hej
        Jeg bagte dine pebernødder i går, til stor glæde for mig og min familie.
        De er helt fantastiske med perfekt krydring.

        Besvar
        • Lene Tranberg

          10. december 2025 kl. 14:55

          Hej Bjanca:-)
          Tusind tak for dine søde ord og alle stjernene.
          Ha’ en vidunderlig jul.

          Kh Lene

          Besvar
  3. Kamilla Schøler

    9. december 2018 kl. 16:54

    Jeg har bagt disse pebernødder i år og de er bare de lækreste pebernødder jeg nogensinde har smagt 😀
    Jeg bager aldrig nogensinde andre pebernødder!
    Tusind tak for opskriften 🙂

    Besvar
    • Lene

      9. december 2018 kl. 17:44

      Hej Kamilla:-)
      Ih, hvor godt! Det glæder mig meget at høre:-D God jul!
      Kh Lene

      Besvar
  4. Kirsten

    21. november 2021 kl. 20:38

    Hej Lene
    Hvor længe kan de bagte pebernødder holde sig? Hvor længe kan den færdige dej holde sig i køleskabet?
    Og kan man fryse dejen ned og bage senere?
    🙂

    Besvar
    • Lene Tranberg

      21. november 2021 kl. 20:40

      Hej Kirsten:-)
      De bagte pebernødder holder sig fint et par måneder i en kagedåse.
      Den ubagte dej kan holde sig 3-4 dage i køleskabet og kan fryses ned i op til 3 måneder.
      God bagelyst!

      Kh Lene

      Besvar
  5. Kamilla

    25. november 2023 kl. 8:22

    Jeg kan se, at jeg skrev i december 2018, at jeg bagte dine pebernødder 😊
    Jeg har bagt dem hvert år siden, så vi er på femte år nu. Bager aldrig andre pebernødder.
    De første plader er kommet i ovnen i dag 😃💪🏻

    Besvar
    • Lene Tranberg

      30. november 2023 kl. 13:12

      Hej Kamilla:-)
      Det glæder mig meget, at pebernødderne også er en fast del af din juletradition.
      Tusind tak og glædelig jul:-)

      Kh Lene

      Besvar
  6. Anette Noer

    10. december 2025 kl. 20:45

    Alletiders opskrift meget nemme at lave
    Skal lave en portion mere da mit ældste barnebarn Isabella kom forbi kage dåsen og nu er den næste tom

    Besvar
    • Lene Tranberg

      22. december 2025 kl. 15:20

      Hej Anette:-)
      Det glæder mig, I også er vilde med dem.
      Glædelig jul.

      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Pastel de Nata – sprød butterdej, silkeblød…
  • Verdens bedste romkugler – tril dig til lykke…
  • Gulerodsboller med kærnemælk og chia – verdens…
  • Franskbrød – helt klassisk plus test af bageenzymer
  • Hvidløgsmarinerede rejer – en nem opskrift til…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme