• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Kager / Pæretærte med chokolade – nem og ualmindeligt lækker tærte med mørdej

Pæretærte med chokolade – nem og ualmindeligt lækker tærte med mørdej

26. april 2020 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Den her pæretærte er noget helt særligt. I hvert fald for min ældste datter, som altid ønsker den til sin fødselsdag. Selv når man er 25 år og har sin egen tærteform, er det rart, når ens mor kommer med pæretærte<3

Ubagt pæretærte med 25 Bagvrk.dk

Opskriften står i min gamle håndskrevne kogebog. Den står godt nok opført som en ananastærte i stedet for pæretærte, så du kan sagtens bage den med ananas i stedet.

Da jeg gik på Arkitektskolen, bagte min kammerat, Lars, en gang imellem en pæretærte, som smagte ualmindeligt godt. Jeg bad ham om opskriften. Da jeg fik den, blev jeg overrasket, fordi den var magen til min egen opskrift på ananastærte – blot med pærer i stedet for. Sådan kan verden være lille.

Ubagt pæretærte med blomstermotiv Bagvrk.dk

Opskriften har stået på bloggen siden oktober 2016. Næsten i al den tid bloggen har eksisteret. Det er ikke spor for tidligt med en opdatering og nye billeder. Faktisk tog jeg nye billeder sidste forår, da min ældste havde fødselsdag, men det er først nu, jeg får gjort noget ved det.

Den bagte pæretærte med 25 Bagvrk.dk

Pæretærte

Selve opskriften er nem at gå til. Mørdejen er krydret med vanille og ingefær. Ovenpå bunden drysses hakket, mørk chokolade, før pærerne lægges ovenpå og derefter dejlåget.

Før jeg fik foodprocessor, brugte jeg håndmixeren til at ælte dejen med. Så får man hurtigt smuldret sukker, mel og smør sammen, uden at varme dejen op med hænderne.

Ubagt pæretærte med blomstermotiv penslet med æg Bagvrk.dk

Det er nemlig vigtigt med en mørdej, at den skal blive ved med at være kold, så smørret ikke smelter, men også at den ikke æltes for længe, så gluten aktiveres. Så får man nemlig en sej og ikke sprød tærtebund.

Et godt tip til mørdej er at bruge mel med lavt glutenindhold fx det, som hedder Kagemel fra Valsemøllen (reklame). Når du læser på varedeklarationen, kan du se, at der kun er 9 g protein pr. 100 g mel. Når proteinindholdet angives på mel, svarer det til glutenindholdet.

ubagt pæretærte med blomster højformat Bagvrk.dk

Et lavt glutenindhold giver småkager og tærter et godt knæk og sprødhed, ligesom det giver rørekager større luftighed.

Husk på, at der vil være forskel på bagetiden, om du vælger en form i metal, porcelæn eller glas. Derfor skal du holde øje med din pæretærte i ovnen.

Pæretærte udvalgt billede bagt og ubagt Bagvrk.dk

Har du lyst til at bage andre tærter, kan det fx være en peach melba tærte eller en marcipansnittetærte.

Pæretærte udvalgt billede bagt og ubagt Bagvrk.dk

Pæretærte med chokolade

En klassisk, sød mørdej med mørk chokolade og henkogte pærer.
5 fra 1 stemme
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 10 minutter min
Tilb. tid 40 minutter min
Hviletid 30 minutter min
Samlet tid 1 time t 20 minutter min
Ret Kage
Køkken Bagværk
Antal 8 personer
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 150 g koldt smør
  • 250 g hvedemel (gerne med lavt proteinindhold)
  • 125 g sukker
  • 1 tsk vanillesukker
  • ½ tsk stødt ingefær
  • 1 æg, str. M/L
  • 1 dåse pærer
  • 100 g mørk chokolade
  • Evt. æg eller mælk til pensling

Sådan gør du
 

  • Mel blandes med sukker, vanillesukker og ingefær. Smørret smuldres i de tørre ingredienser, til det har konsistens som groft sand.
  • Dejen samles med ægget, og hviler i køleskabet i en frysepose i 30 minutter.
  • Imens drypper frugten af i et dørslag, og chokoladen hakkes groft.
  • Varm ovnen op til 190° (alm. ovn, ikke varmluft). Smør en tærteform med en diameter på 26 cm godt med smør.
  • Dejen æltes hurtigt igennem igen. ⅔ af dejen rulles ud på et meldrysset bord. Sørg for hele tiden at flytte på dejen, så den ikke klistrer fast til bordet.
  • Den smurte tærteform beklædes med dej. Chokoladen drysses ud over bunden, og pærerne fordeles jævnt.
  • Rul resten af dejen ud til et låg, der lægges ovenpå tærten. Snit et par slidser i låget, så dampen kan slippe ud.
  • Hvis du udstikker blomster eller tal til at sætte ovenpå tærtens låg, skal du pensle låget med æg eller mælk, så pynten sidder fast.
  • Tærten bages i nederste tredjedel af ovnen i ca. 40 minutter. Lad den køle af på en rist.
  • Serveres lun med creme fraiche, flødeskum eller skyr med vanille.

Noter

Pæretærten kan fryses ned i op til 3 måneder.
Tags Chokolade, Dansk Klassiker, Pære, Tærte
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!
Følg mig på Instagram

Tags: Billig, Børnevenlig, Chokolade, Dansk klassiker, Familiefavorit, Fødselsdag, Mørdej, Nem opskrift, Pære, Tærte

Previous Post: « Rosinbrød – sødt, gammeldags og helt perfekt
Next Post: Sådan bygger du en buet bænk ved bålpladsen – DIY »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Dora Nielsen

    22. april 2023 kl. 11:05

    5 stars
    Hej Lene.
    Virkelig lækker dej at arbejde med. Den er nu en fast opskrift i mit køkken.
    Med venlig hilsen
    Dora

    Besvar
    • Lene Tranberg

      22. april 2023 kl. 12:04

      Hej Dora:-)
      Det glæder mig meget.
      Tak for din søde besked.

      God weekend.

      Kh Lene

      Besvar
  2. Solveig Christensen

    3. oktober 2023 kl. 11:10

    Skal den bages før man fryser ned eller kan den fryser rå?Vh.Solvejg

    Besvar
    • Lene Tranberg

      20. oktober 2023 kl. 10:33

      Hej Solveig:-)
      Du kan både fryse den ned rå og efter bagning. Lad den tø helt op, før du bager den rå tærte.

      God bagelyst.

      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Othellolagkage – udførlig opskrift på den…
  • Gulerodsboller med kærnemælk og chia – verdens…
  • En skøn duft af efterår: En bagt æblekage er…
  • Æltefrit grydebrød – verdens nemmeste brød
  • Softkernerugbrød med gær – nemt rugbrød så du…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme