• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Kager / Marcipansnittetærte – sød og feminin til kaffen

Marcipansnittetærte – sød og feminin til kaffen

7. maj 2018 af Lene Tranberg

Gå direkte til opskrift

En marcipansnittetærte er en stor tørkage, som er perfekt til at dele. En bund af mørdej, et lag mazarin, nougat og et marcipanlåg.

Marcipansnittetærte - sød og feminin. En opskrift fra Bagvrk.dk.

Marcipansnittetærten var research

Når vi engang imellem køber kager hos bageren, kalder vi det research;-) Det er ikke alt på bloggen, jeg selv har opfundet. Man må gerne smage på andres kager og finde inspiration i dem. I Odense har vi en ganske god bager (Wienerbageriet Døckerslund på Skibhusvej, hvis du er interesseret.), som Morten har haft som kunde i et tidligere job.

Wienerbageriet Døckerslund laver en tørkage/snitte, som hedder en marcipansnitte. Det er et ret stort stykke kage med en tynd mørdej nederst, et lag mazarin, et lag nougat og et lyserødt marcipanlåg. Jeg kan godt nøjes med en halv kage, så stor er den:-) Men den er god og har leveret inspiration til denne marcipansnittetærte.

Vi havde taget en marcipansnitte med hjem til junior (vores blev spist i bilen, for vi var ret kagesultne den dag), og hans første kommentar var: “Mor, sådan en her skal du prøve at bage, for den smager godt nok godt.” (Og han har ret.)

Marcipansnittetærte - sød og feminin. En opskrift fra Bagvrk.dk.

Tærteringen

Jeg har en lækker, perforeret tærtering, som jeg slet ikke får brugt nok. En tærtering er en stålring med små huller i, som både hjælper til med at holde dejen på plads i ovnen, så den ikke glider ned i formen, men også sørger for, at tærtebunden bliver jævnt bagt og sprød over det hele. – Og så er jeg vild med de knivskarpe kanter, mine tærter får.

Jeg har en perforeret bagemåtte, som jeg lægger den på, før jeg lægger den udrullede dej i. På den måde kan luften også slippe ud under bunden, så den ikke buler op, især når jeg lægger bagemåtten på risten, når det hele skal i ovnen.

Marcipansnittetærte - sød og feminin. En opskrift fra Bagvrk.dk.

Både tærtering og bagemåtte er fra det franske firma De Buyer. Jeg har selv betalt det og deler kun min begejstring og anbefaling. Min tærtering måler 24 cm i diameter.

Jeg har faktisk kun brugt tærteringen én gang før, nemlig til denne nemme citrontærte.

Du kan sagtens bage denne marcipansnittetærte, selvom du ikke har en tærtering. Du kan godt bruge en almindelig tærteform eller en springform, hvis det er.

Marcipansnittetærte - sød og feminin. En opskrift fra Bagvrk.dk.

Pynten

Min marcipansnittetærte er fin og feminin. Jeg har perforeret låget med et tilfældigt mønster af cirkler og ovenpå marcipanlåget har jeg lagt små forårsvioler fra haven. Vores violer får lov at så sig selv, hvor de har lyst, så de står lidt tilfældigt i bede, græsplænen og mellem fliser, hvor de kan finde en lille smule jord at gro i.

Du kan bruge andre spiselige blomster, hvis du vil. Eller små chokoladekugler. Eller ingenting.

Marcipansnittetærte - sød og feminin. En opskrift fra Bagvrk.dk.

Marcipansnittetærte

En lækker tørkage med sprød mørdej, mazarin, nougat og marcipanlåg.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 30 minutter min
Tilb. tid 27 minutter min
Hviletid 1 time t
Samlet tid 1 time t 57 minutter min
Ret Kage
Køkken Bagværk, Dansk

Ingredienser
  

Mørdej

  • 50 g mandelmel
  • 180 g hvedemel (gerne med lavt proteinindhold)
  • 50 g sukker
  • 100 g smør, koldt
  • ½ æg, str. M/L, koldt

Mazarinmasse

  • 50 g blødt smør
  • 50 g sukker
  • 75 g marcipan, groftrevet
  • 1 æg, str. M/L
  • 2 tsk. hvedemel (gerne med lavt proteinindhold)

Nougatlag

  • 150 g nougat, koldt

Marcipanlåg

  • 100 g marcipan
  • 50 g flormelis
  • 7 g glukosesirup

Pynt

  • Violer eller andre spiselige blomster

Sådan gør du
 

Mørdejen

  • Bland mandelmel, hvedemel og sukker i blenderskålen. Tilsæt smørret i små tern og pulsér, indtil blandingen har konsistens som groft sand. Pisk ægget let sammen og hæld det i dejen. Pulsér igen, indtil dejen har samlet sig. Brug ikke mere æg, end at dejen let kan samles.
  • Ælt dejen kort igennem, form den til en flad skive, læg den i en frysepose og læg dejen i køleskabet i en times tid.

Mazarinmasse og bagning

  • Varm ovnen op til 175° (alm. ovn, ikke varmluft). Smør en tærteform på 24 cm og stil den på en bageplade.
  • Hvis du bruger en tærtering som min, er det ikke nødvendigt at smøre den, men du skal sætte tærteringen på en perforeret bagemåtte, så luften også kan slippe underud. Så slipper du for at prikke huller i bunden, og tærten bliver knivskarp at se på.
  • Rul dejen tyndt ud på et let meldrysset bord, til den er stor nok til at kunne dække bund og sider i formen. Flyt på dejen, mens du ruller den ud, så den ikke sidder fast i bordet – og tryk ikke med kagerullen, bare rul frem og tilbage.
  • Flyt dejen over i formen. Fyld den ud i formens facon ved at løfte i kanten af dejen, mens du fører en let hånd ud mod siden. Hvis dejen sprækker, kan du lappe den sammen ved at presse den sammen omkring revnen, eller bruge noget af den overskydende dej fra kanterne. Den overskydende dej skæres af med en skarp kniv langs formens kant. (Du kan evt. gemme dejresterne fra kanterne i fryseren til en hurtig omgang hindbærsnitter eller småkager.)
  • Hvis du bruger en almindelig tærteform, skal du prikke bunden med en gaffel, så evt. luftlommer kan komme ud.
  • Til mazarinen rører du smør og sukker godt sammen, før du tilsætter marcipan, mel og æg og rører, til du har en ensartet masse. Fordel mazarinmassen ovenpå mørdejen.
  • Bag din marcipansnittetærte i nederste tredjedel af ovnen i ca. 25 minutter, til kanten er flot gylden.

Nougatlaget

  • Skær nougaten i tynde skiver, mens tærten bages. Når tærten er færdigbagt, fordeler du nougaten i et jævnt lag ovenpå tærten, og lader den blive blød, så du kan fordele den med en spatel eller dejskraber. Sæt evt. tærten tilbage i ovnen i 2 minutter, så nougaten smelter. Lad din marcipansnittetærte køle helt af. Fjern tærteringen.
    Marcipansnittetærte - sød og feminin. En opskrift fra Bagvrk.dk. Nougatlaget.

Marcipanlåget

  • Ælt marcipan, flormelis og glukosesirup sammen til en jævn masse. Rul marcipanen ud i ca. 2 mm tykkelse på et bord drysset med et tyndt lag flormelis. Flyt jævnligt på marcipanen, mens du ruller den ud, så den ikke klistrer fast til bordet.
  • Brug tærteringen som skabelon, og skær et rundt låg ud. Udstik et mønster i låget, fx ved at bruge to sprøjtetyller med rund spids. Mine målte 5 og 10 mm. Dyp udstikkeren i flormelis, så du får et helt skarpt snit, og marcipanen ikke klistrer fast til din udstikker.
  • Flyt forsigtigt marcipanlåget over på den kolde marcipansnittetærte og pynt med spiselige blomster.

Noter

En marcipansnittetærte er bedst på dagen eller dagen efter, hvis du pakker den godt ind. Kagen kan også fryses.
Tags Marcipan, Mazarin, Mørdej, Nougat, Tærte, Tørkage
Marcipansnittetærte - sød og feminin. En opskrift fra Bagvrk.dk.
Følg mig på Instagram

Tags: Dansk klassiker, Gæster, Konditorkage, Marcipan, Mazarin, Mørdej, Nem opskrift, Nougat, Tærte, Tørkage

Previous Post: « Chiliflutes – eller pølsebrød og burgerboller – med tricks
Next Post: Bagning mod stress – en personlig historie »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk profilbillede Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er surdejsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Instagram

🇩🇰 I dag fejrer vi Dannebrogs fødselsdag - 🇩🇰 I dag fejrer vi Dannebrogs fødselsdag - og her hos mig betyder det flagkage, selvfølgelig!
For når man ikke har en flagstang, må man bage det selv😉

Den her klassiker med jordbær og hyldeblomstmousse går man aldrig galt i byen med - og du finder opskriftslink i min story (eller på bloggen, hvis du ser med senere: Søg på flagkage på Bagvrk.dk).

🎂 Pro tip: Hyldeblomstmoussen skal være stiv - ligesom nationalfølelsen i dag🇩🇰🇩🇰

#flagkage #valdemarsdag #dannebrogskage #bagvrk #søndagskage #allekanbage #hjemmebag #hjemmebagt #lagkage #lækkersulten #lækkerier
🥐 Er det en snegl - eller bare en virkelig flot 🥐 Er det en snegl - eller bare en virkelig flot bolle?
De her fibersnegle er grove, men med masser af bid, saft og smag🤎
Perfekte til madpakken, brunchbordet eller som et lækkert mellemmåltid. 

👩🏼‍🍳Vil du bage med? Opskriften finder du i første kommentar👇🏻
🎥 Næste gang viser jeg forskellen på at skære med kniv vs. sytråd - det gør faktisk en verden til forskel!

👉🏻 Gem opskriften til næste bagedag. 
📲 Send reelen til én, der elsker snegle med god samvittighed. 
❤️ Synes godt om, hvis du vil se flere nemme og lækre hverdagssnacks!

#fibersnegle #sundeboller #hjemmebag #bageglæde #bagværk #bollerderdur #madpakkeinspiration #bagvrk #bagedag #nemmeopskrifter #hverdagsmad #brunchideer #snackinspiration #allekanbage #hjemmebagteboller #hjemmebagt #nemopskrift
Nogle brød SKAL bare bages. Focaccia er ét af de Nogle brød SKAL bare bages. Focaccia er ét af dem.
Det er simpelt, smagfuldt og ret svært ikke at elske:
Supernem dej, tynd, sprød skorpe, luftig krumme - og den magiske kombination af olivenolie, flagesalt og rosmarin.

Det passer til alt fra suppe og salat til tapas og grill - og det kræver hverken langtidshævning eller avanceret teknik.

Swipe for opskriften, gem den - og bag et brød, der stjæler opmærksomheden ved bordet.

Hvad ville du servere det til?

#allekanbage #bageglæde #focaccia #madbrød #hjemmebag #brødbagning #gærbrød #gærdej #bagværk #bagvrk #hjemmebagt #italienskbrød #lækkersulten #nemopskrift #nemmeopskrifter
Her stod jeg og passede mig selv, mens jeg skrabte Her stod jeg og passede mig selv, mens jeg skrabte glasset for det sidste af en ny, lækker dessert - og så sprang der nærmest et stykke kage af skeen og ned på gulvet🤷🏼‍♀️😂

Ingen kom til skade under optagelsen af denne film😉😅

Ha’ en skøn onsdag😃

#allekanbage #bagvrk #fraklip #ups #dessertiglas #lækkersulten #lækkerier #grinlidtafdigselv #grinlidtmere #værglad #smil
🎶 Der findes to slags kunst: Musik og focaccia 🎶 Der findes to slags kunst: Musik og focaccia 🎨🍞
I dag får du begge dele på én gang!
Mens Mozart spiller, danser mine fingre blidt hen over dejen, for focaccia skal prikkes med kærlighed 💛

Det her er verdens nemmeste og bedste madbrød - og ALLE kan være med! 🙌🏻

Om et par dage deler jeg opskriften i en karrusel, så du også kan trylle en luftig, sprød og lækker focaccia frem i dit eget køkken 🫒🥰

Indtil da: Læn dig tilbage, nyd musikken – og glæd dig til at bage med 🎵
Ha’ en skøn weekend☺️

#allekanbage #bagvrk #hjemmebag #focaccia #madbrød #hjemmebagt #bageglæde #bagværk #nemmeopskrifter #nemopskrift #italienskbrød
Smid, hvad du har i hænderne! Det er pizzadag i d Smid, hvad du har i hænderne! Det er pizzadag i dag🤩🍕
Derfor er det deep pan pizza-aften hos os i dag🍕🎉 (Og så endda på en fredag😉)

Hvorfor? Fordi du simpelthen ikke får bedre pizza end den her! (Har du smagt den, ved du, jeg har ret😉)

Deep pan pizzaen har en ultratynd, sprød skorpe, et luftigt indre, og det lækreste fyld på toppen: Blød, frisk mozzarella, en supernem tomatsauce, pepperoni, jalapenos og oregano.

En simpel, seriøst lækker, smovsende, saftig, sprød, sanselig, spektakulær, sørens god pizza!

Behøver du (virkelig?) flere gode argumenter, kan du gemme opslaget her, så du har opskriften til en anden dag. 

Det var bare det. Dejlig pizzadag til dig😃🍕

#pizzafredag #deeppanpizza #bagvrkspizza #allekanbage #verdensbedstepizza #pizzaaften #pizzapizzapizza #aftensmadinspiration #hjemmelavetpizza #hjemmebagtpizza #bagvrk
Kæmpekanelsneglen - rullet og klar til at imponer Kæmpekanelsneglen - rullet og klar til at imponere! 😍
Her viser jeg, hvordan du samler den - trin for trin. Det er faktisk meget lettere, end du tror 💪🏻

💬 Har du prøvet at bage den? Eller tør du godt kaste dig ud i det? Skriv “JA” i kommentaren, hvis du er klar! 🙌🏻

👉🏻 Selve opskriften finder du i min karrusel fra den 17. maj - scroll tilbage og gem den, hvis du ikke allerede har gjort det 💾 (Eller søg den frem på Bagvrk.dk)

🎥 Gem videoen her, så du kan finde den igen, når dejen er klar!

Rigtig god bagelyst☺️

#bagværk #kanelsnegl #kæmpekanelsnegl #bageglæde #bagvrk #hjemmebag #kageinspiration  #reelopskrift #allekanbage #hjemmebagt #lækkersulten #lækkerier #nemmeopskrifter #nemopskrift
Tør du lade være? Hvis du også følger mig, få Tør du lade være?
Hvis du også følger mig, får du alle mine tips og tricks til at lykkes med bagværk i køkkenet - direkte i dit feed😊

#bagvrk #allekanbage #hjemmebag #bageglæde #bagværk #hjemmebagt #nemmeopskrifter #bagvrkssmåtipsstorforskel
🍪 Jeg tror, jeg skal bage cookies i dag. Hvad m 🍪 Jeg tror, jeg skal bage cookies i dag. Hvad med dig?

Det får ikke problemerne til at forsvinde, men måske hjælper det lidt😁😂

#godtråd #bagvrk #allekanbage #bageglæde #kageterapi #bageterapi
Følg på Instagram

Søg

Andre læser også:

  • Jordbærtærte som Lagkagehusets – verdens…
  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Fristende chokoladesmåkager: Én bid, og du er afhængig;-)
  • Fejlfinding – “hvorfor ser min kage…
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…
  • Test af Cozze 17 pizzaovn – min anmeldelse og…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2025 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme