Mariekiks – historien og en opskrift

Jeg skal bruge små Mariekiks i weekenden, ikke standardstørrelsen på 6,6 cm i diameter. De vil være alt for store til de cupcakes, jeg har planlagt. (Og resten af den historie må du vente med!) Men hvorfor er der ikke nogen, der har delt opskrifter på kiksene nogen steder? I hvert fald ikke nogen, som ud fra opskriften kommer til at minde om de Mariekiks, man køber.

Er det, fordi de er svære at bage? Fordi man køber dem så billigt, at det ikke kan betale sig? Eller fordi ingen har tænkt over, at de kunne bruges på andre måder? Tænk, hvad denne opskrift giver af muligheder: Du kan bage store Mariekiks til store skumfiduser. Du kan også bage Mariekiks, som passer til den form, du vil lave kiksekage i. (Lige pludselig kan man lave en pæn kiksekage i en springform, hvor stykkerne bliver pæne, fordi kiksene er store med samme diameter som kagen.)

Eller du kan som jeg få opfyldt dit behov for små Mariekiks;-) (Men helt ærligt tror jeg, at det er fordi de fabriksfremstillede er så billige.)

Jeg troede, Mariekiks var en dansk opfindelse og opkaldt efter en dansk prinsesse eller en datter af producenten. Men Mariekiks hedder Marie i hele verden! Selv i Japan, Mauritius og Uruguay. Mariekiks er navnet på denne runde, lyse kiks med smag af vanille, uanset fabrikat, og alle kiksproducenter må kalde deres kiks Marie.

Mariekiks er opkaldt efter en russisk storhertuginde, Maria Alexandrovna, datter af den russiske zar, Alexander den 2. Hun blev gift med dronning Victorias søn, hertug Alfred i 1874, og for at fejre denne begivenhed og hendes popularitet, lavede kiksefabrikken Peek Frean & Company i London en ny kiks. Kiksen blev meget populær, og blev kort efter produceret i mange andre lande.

I 1940’erne kunne man i Danmark samle på påklædningsdukker og -tøj med Store Marie og Lille Marie, og senere også Sorte Marie. Man kunne hente et ark med dukkerne hos købmanden og i kiksrullerne var der tøj til påklædningsdukkerne, som man kunne samle og bytte med veninderne.

Man kunne endda blive medlem af Marie-klubben og få et lille emblem, så andre kunne se, at man samlede på Marie-dukker og ville bytte kjoler. Den sidste dukke kom i 1964.

(Kilder: Wikipedia og Oxfordbiscuits.com.)

Der er ikke smør i Mariekiks, derfor har jeg brugt margarine. Du kan også sagtens bruge en neutral olie. Husk at prikke huller i kiksen, så den ikke buler op under bagningen. Dampen skal kunne slippe ud…

Jeg brugte mel med lavt glutenindhold, blandet sammen med Maizena for at få den fine, sprøde krumme, som er karakteristisk for Mariekiks. – Og flormelis for at sikre, at jeg ikke støder på sukkerkorn i mine kiks. Jeg ville have dem som de originale, bare mindre.

Mariekiks

• 200 g hvedemel, helst med proteinindhold under 9 g pr. 100 g
• 35 g Maizena majsstivelse
• 50 g flormelis
• ¼ tsk. natron
• ¼ tsk. hjortetaksalt
• 2 tsk. vanillesukker
• 25 g lys sirup
• 25 g margarine, stuetemperatur
• ca. ½ dl. vand

Ovnen opvarmes til 190°. (Alm ovn, ikke varmluft.)

Sigt alle de tørre ingredienser sammen i en skål. Tilsæt sirup og margarine og rør, indtil det ligner groft sand. Jeg brugte K-spaden i min røremaskine. Tilsæt vandet lidt ad gangen, til du har en dej, der let samler sig, når du trykker den sammen mellem fingrene.

Del dejen i tre. Rul dejen ud i 2 milimeters tykkelse mellem to stykker bagepapir. Sørg for at flytte på bagepapiret ofte, så dejen ikke klistrer fast imellem dem. Udstik kiks i den ønskede størrelse. (Jeg skulle bruge nogle, som var 3 og 4 centimeter i diameter.)

Læg dem med lidt afstand på en bageplade med bagepapir eller en silikonebelagt fiberglasmåtte. Så fik mine kiks også det karakteristiske ternede mønster under bunden.

Den dej, som ikke rulles ud med det samme, bør lægges i en frysepose imens, så den ikke tørrer ud. Fordi du ikke ruller ud i mel, kan du samle den fraskårne dej og rulle den ud igen, så du får brugt al dejen uden at ændre på konsistensen.

Husk at prikke kiksene med et grillspyd eller en stegenål, så dampen kan slippe ud, når de bages. Bag kiksene i 6-8 minutter midt i ovnen, til de er gyldne og sprøde. Lad dine Mariekiks køle af på en bagerist og opbevar dem i en tættillukket kagedåse, så de ikke bliver bløde.