Hjemmelavet pasta – basta! Find den bedste opskrift her!

Frisk pasta er da noget, man køber? I dyre domme? Har du (også) en pastamaskine stående et sted, som du kun har brugt få gange? Og opgivet drømmen om hjemmelavet pasta?

Bare op med hånden, jer, der har prøvet og opgivet. Jeg har, i hvert fald.

Pastamaskinen

Vi fik for ti(!) år siden en pastamaskine af mine forældre. Jamie Oliver havde lagt navn til, og jeg havde store forventninger. Der stod en opskrift på siden: 100 g durummel pr. æg.

Det blev den værste pasta nogensinde! Tør, hård, usammenhængende og umulig at få igennem pastamaskinen. Det endte med, at maskinen blev vredet skæv.

Vi reklamerede, fik en ny, og så fik den lov at stå på en hylde i bryggerset. Jeg fandt den først i efteråret, da vi ryddede op på hylderne. Havde vi en pastamaskine???

Pastamaskine var helt ny, aldrig brugt, og den fik lov at stå tilbage på hylden som minde om drømmen om hjemmelavet pasta. Det kunne da ikke passe, det var så svært?

Pernille og Bondemad

Pernille fra Bondemad er en sød madblogger og hestepige. Jeg har mødt hende nogle gange, og det var også hos Pernille, jeg plukkede kirsebær/moreller fra hendes gigantiske kirsebærtræer sidste sommer.

Jeg følger selvfølgelig også Pernille på Instagram, hvor hun begyndte at dele billeder af hjemmelavet pasta. Det så legende let ud.

Jeg fik en besked fra en sød læser, som spurgte, om jeg ikke havde en god opskrift på pasta? Øh, næ, det har jeg aldrig haft held med, men i stedet bare accepteret, at jeg skulle købe al min pasta.

I stedet henviste jeg til Pernilles opskrift – og fik senere samme dag besked tilbage, at opskriften var fantastisk og var lykkedes over al forventning.

Jeg blev nysgerrig. Hvorfor lykkedes det så nemt med Pernilles, og ikke med Jamie Olivers? Forklaringen lå i mængden af æg.

Selvfølgelig er der forskel på størrelsen af æg. Det har jeg lært gennem de sidste par år. Derfor skulle jeg ikke være gået ud fra mængden af mel, men have tænkt den anden vej rundt.

Mod på at prøve igen

Jeg fik lyst til at prøve at lave hjemmelavet pasta igen. Hvor var det dog nemt, nu når jeg havde en (ny;-)) pastamaskine til rådighed, og en anden indgangsvinkel.

Det tog mig i alt 45 minutter at lave frisk, hjemmelavet pasta til fire mennesker. Og det var endda med de 20 minutters hviletid i køleskabet.

Pastaen blev serveret med min nye pastaret med valnødder, salvie og bacon, og det smagte virkelig vidunderligt.

Jeg kunne næsten ikke få armene ned. Både over smagen i pastaen, men i særdeleshed også over smagen i saucen.

Tricket, som Pernille beskrev i sin opskrift, var, at lade være med at hælde al melet ud på bordet på én gang. Præcis, ligesom jeg altid prædiker med mine boller: Det er nemmere at tilføje lidt ekstra mel, end at fjerne det igen!

Du behøver ikke have en pastamaskine for at lave hjemmelavet pasta. Jeg har en af dem med håndsving. Andre har en til at sætte på KitchenAid’en (og den er helt klart kommet på min ønskeliste, hint, hint), men du kommer også langt med tålmodighed og en kagerulle.

Hjemmelavet pasta på køkkenbordet

Det tager ikke mange minutter at ælte dejen sammen på køkkenbordet. Det kan ikke betale sig at svine røremaskinen til for det, og jeg fik en fin fornemmelse af, om dejen kunne tåle mere durummel eller ikke. Du kan bruge en hvilken som helst fintmalet durummel.

Læg melet (start med 250 g) i en bunke på bordet, lav en fordybning i melet og slå æggene ud i fordybningen. Pisk dem let sammen med en gaffel, rør melet ind lidt ad gangen – og til sidst kan du ælte dejen sammen med hænderne.

Mærk efter, om dejen er for klistret, så du skal tilsætte mere mel. Dejen skal være glat og smidig, men ikke klistret.

Dejen æltes sammen, og hviler derefter 20 minutter i køleskabet. Hvis du har virkelig travlt, kan du godt springe hviletiden over, men din dej bliver smidigere at arbejde med, hvis den får lov at hvile.

Pastamaskinen på arbejde

Når du skal køre dejen gennem pastamaskinen, deler du portionen i fire. Så bliver det nemmere at håndtere, og du slipper for at stå med virkelig lange pastaplader.

De første 8-10 gennemkørsler skal ske på den største indstilling. På min maskine hedder den 7. Efter hver gennemkørsel folder du dejen 3-4 gange sammen og kører den igennem på den anden led. De første 8-10 gange svarer til at ælte dejen yderligere, så den bliver smidig.

Hvis der er behov for at tilføje lidt mere mel, fordi dejen er for blød, drysser du et fint lag på begge sider af dejen, før den foldes og køres igennem igen.

Herefter skruer du ned på en mindre og mindre afstand mellem valserne. Her behøver du kun køre dejen igennem én gang på hver indstilling. Min sidste gang var på indstilling 3.

De lange pastaplader blev klippet midt over, så min pasta ikke blev enormt lang. Bare med en ren køkkensaks.

Jeg satte skæredelen på pastamaskinen, flyttede håndtaget, og skar pastaen i tynde strimler, mens jeg støttede dem med den ene hånd, så det ikke blot blev en stak på bordet.

Pastastrimlerne blev lagt på et tørt viskestykke på køkkenbordet for at undgå, at de klistrede sammen eller blev til tykkere klumper.

Derefter fortsatte jeg med en ny klump, indtil al pastadejen var kørt igennem maskinen og lavet til strimler.

Kan man fryse hjemmelavet pasta?

Det nemmeste er at fryse dejen ned, når den er æltet sammen. Pak den ind i husholdningsfilm og derefter i en frysepose. Dejen kan holde sig tre måneder i fryseren.

På den måde kan din dej tø op i køleskabet fra om morgenen, så den er klar til at køre igennem maskinen, når du kommer hjem fra arbejde. Det tager ikke længere tid at rulle pastaen ud, end det tager at få vandet til at koge.

Lasagne eller fettuccine?

Du bestemmer suverænt, hvad du bruger din hjemmelavede pasta til. Jeg glæder mig, til vi skal have vores lækre lasagne næste gang. Med hjemmelavede lasagneplader.

Forestil dig, at du ikke skal stå og knække hjørner af plader, eller endnu værre brække dem midt over, så der står stumper af lasagneplader ud i alle retninger. (Jeg sidder igen med armene over hovedet:-D)

I stedet kan du stå og klippe lasagnepladerne til i de rette længder og bredder med en helt almindelig køkkensaks. Det eneste, du skal være opmærksom på, er, at lasagnepladerne ikke skal overlappe, men det ved du selvfølgelig fra almindelige, tørre lasagneplader.