Den svære kunst at bage et flot surdejsbrød

Udseende er ikke alt, smag er også vigtigt, især når det gælder bagværk af alle slags. Men udseendet hjælper. Vi spiser med øjnene. Jeg følger en del bagere på Instagram, både professionelle og amatører. De billeder, som især får mit hjerte til at gløde af misundelse, er billederne af høje, luftige, runde surdejsbrød med masser af lufthuller. Pyt med, at det tager en halv pakke smør at fylde hullerne ud. Det er sådan et surdejsbrød, jeg stræber efter at bage.

Ligesom da jeg begyndte at løbe, har jeg læst teorien, forfra og baglæns. Chad Robertson, som ejer Tartine Bakery, har skrevet BOGEN, og desværre ville biblioteket have den igen. “Det gode brød” beskriver indgående over 30 sider og med masser af billeder, hvordan man bager hans bud på det perfekte brød. Og det er da lykkedes. Én gang før i dag.

Chad Robertson har udviklet en opskrift og en metode til at bage derhjemme i en almindelig bageovn, men hvor man får den mørke, sprøde krumme og det luftige indre, som kendetegner et godt surdejsbrød. Hvordan? Ved at bage i en tæt tillukket gryde eller stegeso, så dampen bevares omkring brødet, og når låget tages af efter halvdelen af bagetiden, bliver brødet også mørkt og sprødt.

Men jeg har også fejlet fælt. Dejen har været for våd, så den har været slap, når den skulle bages. Dejen har også hængt fast, når den har skullet fra hævekurven og over i stegesoen, så den er punkteret og er blevet helt flad. Og inden jeg fandt stegeso-tricket, blev krummen sej og brødet tørt. Der er mange faldgruber, og man kan synes, det er en videnskab.

Trevor Jay Wilson og “videnskaben”

Trevor Jay Wilson kalder det ikke en videnskab. Han kalder det håndværk! Og det er det jo. I går gav jeg mig i kast med et brød, som han kalder et Tartine Style Country Bread, og selvom han skrev 6(!) gange i teksten, at man ikke skulle give sig i kast med dette brød, når man var begynder, fordi det er alt for svært, overhørte jeg frejdigt advarslerne. Og fejlede (naturligvis).

Jeg kunne slet ikke styre den våde dej med 85% fugtighed, så da jeg kom til at skulle forme det, før den afsluttende hævning, blev dejen ved med at hænge fast og blive revet i stykker, så jeg måtte konstatere, at al luften ville fise ud, før jeg fik den bakset i en kurv og over i stegesoen for at blive bagt. Jeg hældte dejen op i en oliesmurt skål og lod den hæve. Da den kom over i stegesoen, flød den ud, og det var omsonst at snitte i skorpen, for det ville blive et fladt brød, det kunne jeg allerede se på det tidspunkt. Men nu havde jeg nusset om det hele dagen, så bages skulle det. Tæt på flad som en pandekage…

Det var dog overraskende, da jeg skar det over, at der faktisk var masser af lufthuller i det. Tænk, hvor flot det kunne være blevet, hvis jeg bare havde kunnet styre det!?

Man skal ikke lade sig gå på af en smule modgang. I hvert fald ikke, når man er overbevist om, at det kan gøres bedre. Og Trevor havde jo advaret mig. Han havde også skrevet, hvilket brød man skulle begynde med. Og at man skal kravle, før man kan gå… Trevors hjemmeside www.breadwerx.com har beskrivelser og videoer af, hvordan man ælter, folder og former dejen. Genialt, så man kan pause videoen der, hvor man er kommet til i processen. Jeg kastede mig i stedet over hans “How to get open crumb from stiff dough” med “kun” 65% fugtighed i. Det var det med at kravle… Kæmpe succes:-D

Dejen var så meget nemmere at arbejde med. Den skulle kun bearbejdes minimalt, og jeg kunne sagtens flytte den forsigtigt fra hævekurven og til stegesoen, helt uden problemer. Det tegnede rigtig godt, og da jeg tog låget af efter 20 minutters bagetid, kunne jeg se, at successen var hjemme. Brødet var hævet op og rundt. Det havde åbnet sig i toppen, hvor jeg havde snittet skorpen, helt som det skulle. Jeg blev simpelthen nødt til at sætte mig foran ovnlågen og beundre mit værk. Helt opslugt af salighed og stolthed.

Sådan skal et surdejsbrød se ud! Tak, Trevor, du er min helt!

Tartine misundelse?

Og til alle jer derude, som også kan blive grebet af “the Tartine envy” og vil bage et højt surdejsbrød med åben krumme, har jeg følgende gode råd:

• Læs! Få al teorien om, hvordan man gør, sat på plads, før du begynder. Det er altså ikke helt så nemt som at trille boller! “Det gode brød” af Chad Robertson er et godt sted at starte. Jeg har også læst Claus Meyers og bogen fra Skærtoft Mølle. Chads er The Real Thing! Og læs på Trevors hjemmeside. Han har mange kloge betragtninger og gode teknikker, som han deler ud af.
• Det er nærmest terapi at vedligeholde og fodre en surdej. Jeg fodrer min hver morgen, hvor jeg bruger 75 g af den surdej, jeg fodrede dagen før, tilsætter 50 g hvedemel og 25 g rugmel sammen med 75 g vand. Ja, jeg smider en stor del ud hver dag, men når jeg bager, synes det ikke så slemt at smide resten ud. Og min surdej er altid frisk og klar til at bage med. Jeg mærker altid på den med fingrene, dufter til den og smager på den, så jeg altid ved, hvordan den har det. Min surdej er opkaldt efter min morfar, Alfred. (Læs mere om ham her.)

• Behandl dejen med største forsigtighed. Behandl den, som du ville behandle en kæreste eller et barn. Nus om den, rør den med blide bevægelser. Dejen skal ikke slås ned! Så bliver den flad som en pandekage. Luften skal blive inde i dejen.
• Et surdejsbrød tager den tid, et surdejsbrød skal tage! Man kan ikke springe over nogen lave gærder. Hævetider kan kun forlænges, ikke forkortes.
• Bag dit brød i en stegeso eller en støbejernsgryde. Låget skal slutte helt tæt! Jeg er glad for min Marmitta fra Kähler i stentøj, men den er desværre udgået. Stegesoen er på 3,3 liter og har en passende størrelse, både i diameter og i højde, men du må prøve dig frem.
• Sidst, men ikke mindst: Lad dig ikke gå på, når det ikke lykkes. Det er jo trods alt kun et brød! Og selv flade brød kan skæres ud til croutoner og fryses ned.

Spring bare ud i det og kom i gang (med at læse!)!