• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Kager / Den du ved nok – en dansk bradepande-klassiker

Den du ved nok – en dansk bradepande-klassiker

3. marts 2021 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

‘Den du ved nok’ er manges favoritkage. En saftig kage med kakaosmag, toppet med en blød creme, drysset med kokos. En supernem bradepandekage, som alle kan bage, og som endnu flere kan li’.

Jeg var for længst flyttet hjemmefra, før jeg smagte den kage, der hedder ‘Den du ved nok’. Jeg anede ikke, hvad folk talte om, når de nævnte en brun bradepandekage med noget creme på.

Finns kage aka Den du ved nok. En opskrift fra Bagvrk.dk.

Jeg var i hvert fald så gammel, at jeg gik på Arkitektskolen, da der var en, der havde fødselsdag og havde kage med. Jeg gætter på, det var i ’93-’94, så jeg har været 23-24 år. Da jeg smagte den, gik det op for mig, at jeg kendte den rigtig godt.

Finns kage eller Den du ved nok?

Jeg har en fætter, der hedder Finn. Det var hans yndlingskage. I hvert fald har den altid heddet Finns kage i min familie. Også i min mors opskriftbog, hvorfra jeg i sin tid skrev opskriften over i min egen bog.

Opskriften er fra en tid, hvor man målte mel og sukker af i rummål som kopper. Derfor har jeg som bonusinfo noteret over opskriften i bogen, at en kop er lig med 1½ dl.

Finns kage aka Den du ved nok. En opskrift fra Bagvrk.dk.

Jeg undgår helst rummål til opskrifter, så jeg har bagt kagen og vejet ingredienserne af, så du ret præcist ved, at der skal 270 g mel i dejen i stedet for 4½ dl. Det fungerer bedst i mit hoved, og jeg slipper for at stå og regne, når jeg skal bage.

Den her ‘Den du ved nok’ er blød, svampet og lækker. Jeg har bagt den med smør, selvom opskriften oprindelig er med margarine. Du bestemmer. Opskriften passer til en lille bradepande på 22×32 cm.

Har du lyst til andre chokoladekager, kunne det være Hagrids kage (eller Black Magic) eller den her Mudcake med hindbærmousse.

Finns kage aka Den du ved nok. En opskrift fra Bagvrk.dk.

‘Den du ved nok’ aka Finns kage

En nem chokoladekage med kakaosmørcreme på toppen.
4 fra 1 stemme
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 20 minutter min
Tilb. tid 25 minutter min
Samlet tid 45 minutter min
Ret Kage
Køkken Bagværk, Dansk
Antal 20 stykker
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

Kagedej

  • 2 æg, str. M/L, stuetemperatur
  • 300 g sukker
  • 1 tsk vanillesukker
  • 150 g smeltet smør, let afkølet
  • 1½ dl mælk
  • 270 g hvedemel (gerne med lavt proteinindhold)
  • 2 spsk mørk kakao
  • 2 tsk bagepulver

Creme

  • 125 g blødt smør, stuetemperatur
  • 100 g flormelis
  • 3 spsk mørk kakao
  • 40 g kokosmel
  • 3 spsk kold, stærk kaffe (eller mælk)
  • Lidt kokosmel til drys

Sådan gør du
 

Kagen

  • Tænd ovnen på 180° (alm. ovn, ikke varmluft) og klargør en lille bradepande på ca. 22×32 cm med bagepapir. Det er nemmest at få bagepapiret til at ligge helt ud i hjørnerne, hvis du gør det vådt under vandhanen og vrider det op som en klud. Så bliver det blødt og medgørligt.
  • Pisk æggene med sukker og vanillesukker, til det bliver lyst og meget luftigt. Det tager ca. 10 minutter.
  • Smelt smørret og lad det afkøle lidt, før det røres i æggemassen (med en grydeske, du skal ikke piske mere, for så risikerer du at piske luften ud af æggene).
  • Sigt mel, kakao og bagepulver sammen i en skål og bland det godt, så bagepulveret er godt fordelt. Vend melet i dejen skiftevis med mælken med lange tag med en dejskraber. Du skal ikke røre for meget i dejen, når du begynder at tilsætte melet, for så bliver din kage kompakt. Det skal kun lige blandes godt.
  • Fordel dejen i bradepanden og bag kagen i nederste tredjedel af ovnen i ca. 25 minutter. Stik midt i kagen med en trætandstikker, om kagen er bagt, eller om der hænger dej ved.
  • Lad kagen afkøle i bradepanden i 5 minutter, før du løfter den ud af formen og lader den afkøle på en rist.

Cremen

  • Pisk smørret lyst og luftigt. Det tager ca. 5 minutter. Sigt flormelis og kakao over i en skål og bland det sammen med de 40 g kokosmel.
  • Pisk flormelis, kakao og kokosmel i smørret og pisk det nogle minutter. Tilsæt kaffen en skefuld ad gangen, mens du pisker, indtil du synes cremen har en passende konsistens og smag.
  • Fordel cremen over den afkølede kage (den må gerne være lidt lun, men cremen skal ikke smelte) og drys med kokosmel.

Noter

Du kan godt fryse ‘Den du ved nok’ ned, hvis du ikke får spist det hele.
Tags Bradepandekage, Dansk Klassiker, Skærekage, Supernem
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!
Finns kage aka Den du ved nok. En opskrift fra Bagvrk.dk.

Tags: Børnevenlig, Bradepandekage, Dansk kage, Dansk klassiker, Familiefavorit, Kakao, Nem opskrift, Rørekage

Previous Post: « Forårslagkage med hvid chokolade- og limemousse
Next Post: Flammkuchen – Den bedste opskrift på tysk pizza »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Nanna

    27. marts 2021 kl. 14:12

    4 stars
    Tak for inspiration! Synes dog kagen godt kunne bruge 1-2 spsk kakao mere i dejen

    Besvar
    • Lene Tranberg

      27. marts 2021 kl. 14:14

      Hej Nanna:-)
      Tak for din besked:-)
      Det er du altid velkommen til. Min mor brugte ikke så meget, og det er sådan, jeg bedst kan li’ den.
      God weekend;-)

      Kh Lene

      Besvar
  2. Bodil Østergaard

    1. november 2021 kl. 14:12

    Hej Lene
    Kan man ikke bruge K-Spaden på røremaskinen til at fordele smørret og efterfølgende mel/mælk med i stedet for grydeske / dejskraber, eller slår den også luften ud af æggene?
    MVH Bodil

    Besvar
    • Lene Tranberg

      1. november 2021 kl. 14:15

      Hej Bodil:-)
      Fordelen ved at vende det i med en dejskraber er, at du ikke fristes til at røre dejen længere end højest nødvendigt.
      Hvis du rører/pisker længere end til der ikke er mere tørt mel, risikerer du, at du aktiverer gluten i melet, og din kage vil blive tung og klæg.
      Bare du lover, at stoppe i god tid, kan du godt bruge K-spaden;-)
      God bagelyst!

      Kh Lene

      Besvar
      • Bodil

        1. november 2021 kl. 16:48

        Tak Lene.
        Jeg ville bage 2 stk. af den her kage.
        2 udgave blev mel mv. rørt i med k-spaden. Det fungerede fint, synes det var nemmere at få mel mv fordelt uden luften gik ud af dejen.
        Tak for opskrifter og inspiration.
        Mvh

        Besvar
        • Lene Tranberg

          1. november 2021 kl. 16:49

          Velbekomme og tak, fordi du læser med, Bodil:-)

          Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Hindbærsnitter – små, mundrette kager uden snit
  • Fristende chokoladesmåkager: Én bid, og du er afhængig;-)
  • Hvidløgsmarinerede rejer – en nem opskrift til…
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…
  • Verdens bedste blommemarmelade med rosmarin og…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme