Årets lyshus – bag et Urbania fra Kähler Design

Det er mørkt, det er december, og der skal meget lys til at skræmme mørket væk i disse tider. Jeg har fået hjælp fra et hjemmebagt lyshus, som stilmæssigt minder meget om et Urbania lyshus fra Kähler Design.

Jo, jeg kunne godt have bagt et traditionelt honningkagehus. Jeg har opskriften et sted i min håndskrevne kogebog, og jeg har måske endda også de gamle skabeloner, jeg bagte det efter i tidernes morgen.

Det er ikke så meget julepynt, som har fundet vej ned fra loftet i år. Kalenderlyset, adventskransen og juniors julesok… En af de nærmeste dage kommer der et juletræ op, og så kommer den store kasse med julepynt ned. Men vi lader det blive ved det. Jeg orker ikke julen på samme måde som tidligere år. – Og det skal alligevel snart tages ned igen.

Jeg har dog lavet et knækbrødshus, som vi havde på bordet til tapas. Det led en krank skæbne, da jeg flyttede det ud i køkkenet, og kom til at mase det. Det er smidt ud. Jeg skulle nok have limet det sammen med limpistol i stedet for smeltet ost.

Lyshus med stramme linjer

Hvis du kigger nærmere på Kählers lyshuse, vil du bemærke, at de har meget skarpsskårne linjer. Der er ingen udhæng nogen steder, og ikke plads til unøjagtigheder.

Det er der bestemt heller ikke, hvis du vil bygge et lyshus af kage. Glasuren drillede mig lidt, fordi den var blevet for tyk. Den kom ikke til at flyde helt så fint sammen, som jeg havde forestillet mig. Glasuren er derfor en af faldgruberne, når du bygger dit eget lyshus.

Jeg kunne helt sikkert have photoshoppet fejlene i glasuren, men jeg gjorde det ikke. Du skal vide, at det ikke er alting, der lykkes i mit køkken. Og nogle gange må man bare trække på skulderen og sige ‘PYT!’ Prøv det. Det er ret befriende i stedet for at gå og ærgre sig over, at det ikke blev helt perfekt.

Det andet sted, hvor man kan få fejl med et lyshus, er med dejen. Sørg for hele tiden at holde den nedkølet, for så snart den bliver blød, kan du komme til at skubbe til den, så formen bliver unøjagtigt. Det gælder også – eller måske især – når du skal skære vinduerne ud.

Derfor er mit råd at lægge delene på hvert sit lille stykke bagepapir, så du kan nøjes med at tage en del ud ad gangen, når du skal skære vinduer. Når den del bliver blød, kan du skifte den ud med en anden og arbejde videre med den.

Brug din fantasi

Mit lyshus ligner lidt det fra Kähler, som hedder Højhus. Det er et af de første lyshuse, der blev lavet. Målene passer nogenlunde, men vinduerne sidder anderledes. Mit Højhus står nemlig i vores lejlighed i Berlin, så jeg kunne ikke bare lave en kopi af det, men måtte arbejde ud fra hukommelsen…

Derfor er mine vinduer udskåret, hvor jeg syntes, der skulle lys ud. Mit originale lyshus har vist ikke engang huller i toppen af huset, så gammelt er det.

Inde i huset ligger en lille, batteridrevet LED-lyskæde, som sender lyset ud gennem vinduerne. Huset er nemlig limet fast til det fad, det står på, så jeg kan ikke bare skifte fyrfadslyset ud. Og måske varmer lyset så meget, at det smelter limen? Det sker ikke med LED.

Jeg brugte limpistol til at holde huset sammen med. Jeg ville ikke risikere, at huset brasede sammen. Og der er alligevel ingen, som spiser et kagehus, som har stået hele december. Derfor er det heller ikke så vigtigt, om det er smør eller margarine, du bruger til huset.

Dejen fra sugar cookies

Dejen skulle være lys. Der skulle mest muligt lys ud af vinduerne. Dejen fra mine enhjørningsmåkager opfylder dette krav. Dejen er stabil, bl.a. fordi der er sukker i dejen i stedet for flormelis. Det gør ikke noget med små sukkerprikker. Dejen dækkes alligevel af glasur.

Til lyshuset bruges mel med højt gluten-/proteinindhold i stedet for kagemel, som man normalt bruger til småkager. Brødmelet er valgt, fordi det gør den færdigbagte kage sejere og dermed stærkere, så det ikke så nemt knækker.

For at gøre huset stærkt, er dejen rullet ud i 5 mm tykkelse. Jeg har nogle smarte pinde, som jeg har købt i Tyskland. Mine pinde er et sæt med to i hver tykkelse: 3, 5 og 10 mm. Jeg brugte dem i 5 mm tykkelse, og så gik det som en leg at få dejen lige tyk over det hele.

Du skal som sagt hele tiden holde dejen kold, så den ikke bevæger sig, men holder den skarpe form. Dejen skal også være kold, når den kommer i ovnen. Så flyder den nemlig ikke ud, men bevarer vinduerne, som du har skåret dem. Det samme gør sig gældende, hvis du bruger dejen til stempelsmåkager, hvor du vil bevare dejens mønster.

Resterne af dejen blev brugt til små juletræer med den smukkeste, marmorerede glasur. De får et indlæg for sig selv, for dette handler kun om lyshuset.

Glasuren

Min æggehvideglasur drillede lidt, fordi jeg havde fået lavet den for tyk. En god tommelfingerregel er at lave “10-sekunders-glasur”. Det er en glasur, hvor det tager 10 sekunder, fra man lader glasuren løbe ned fra piskeriset eller en ske, til glasuren er flydt sammen med resten af glasuren i skålen.

Glasuren må heller ikke være så tynd, at den løber af kagerne og ned over kanterne. Øv dig og prøv dig frem. Selvom du har fyldt den i en sprøjtepose, kan du sagtens klemme den ud igen og blande mere flormelis eller æggehvide i.

Skabelonen

Jeg lavede en skabelon på ternet papir, så jeg havde noget nøjagtigt at skære delene til mit lyshus ud efter. Kählers Højhus er 22 cm højt, og hver side måler 7,5 cm. Jeg lavede siderne til mit hus 7,5×22 cm med en skrå taghældning på ca. 30 grader. Derfor skulle jeg bruge to spejlvendte sider med en skrå top, som gik fra 18,5 til 22 cm, en side på 7,5×22 cm, en side med målet 7,5×18,5 cm. Tagfladen målte 8,5×10,5 cm.

Siderne limes sammen forskudt som i et møllehjul, så der er fire synlige kanter i hvert sit hjørne. Kanterne dækkes naturligvis med glasur til allersidst.