Gemmer du (også) til katten? Min tekande…

Kender du ordsproget “Den, der gemmer til natten, gemmer til katten”? Her i huset gælder det oftest resterne af børnenes kage, som de regner med at spise på et senere tidspunkt, men som på magisk vis forsvinder op i tynd luft, når deres far har været forbi… Sådan et forhold har jeg til en tekande, men det er slut fra i dag, for hvem gemmer jeg den til?

I foråret 2013 blev en limiteret og nummereret tekande fra Georg Jensen udbudt til salg. Tekanden var designet af Alfredo Häberli, er lavet i porcelæn og har et stykke kernelæder om håndtaget, som er håndsyet i Portugal. Den er smuk. Intet mindre. Min tekande er funktionel, for Alfredo Häberli har tænkt over alle detaljer, lige fra det geniale teæg og hvordan man løfter det op af vandet, til den drypfrie tud og den perfekte balance i kanden.

Der er lavet 250 stk. på verdensplan. Altså, 250 stk. I ALT! I hele verden! Min er nummer 5. Jeg ville godt nok hellere have haft nr. 7, men den var taget. I 2013 arbejdede jeg i en møbelbutik, hvor man gik meget op i værdiforøgelse. Nummererede objekter skulle helst opbevares mørkt og køligt, så de ikke fik patina. Og de skulle slet ikke bruges, for så mistede de værdi. Det gjaldt uanset om der var tale om en PH-lampe, en særlig udgave af Ægget eller en tekande. Det hele skulle helst på loftet, så man kunne sælge det med fortjeneste om nogle år, når efterspørgslen var steget. – Og varen stadig var helt ny.

Men hvorfor gemme en tekande?

Jeg er virkelig dårlig til at skille mig af med ting, som jeg er glad for. Derfor ville jeg heller aldrig sælge min Alfredo tekande. Så betyder det noget for mig, at tekanden ligger ubrugt hen i sin æske i et skab? Vil jeg sælge den? Vil mine børn sætte pris på en ubrugt tekande, når de skal arve den? Nej, er det korte svar til alle tre spørgsmål.

Hvis kanden ikke tages i brug, ved mine børn ikke, hvad det er eller kender historien bag den. Hvis jeg ikke bruger tekanden, har den så overhovedet nogen værdi for mig? Og hvis den ikke har værdi for mig, hvem har den så værdi for?

Derfor har jeg pakket min Alfredo tekande ud i dag. Jeg har taget billeder af den, som den så ud, da den var helt ny og ubrugt. Jeg har smurt kernelæderet ind i madolie. Og jeg har brygget den første kande te. Den smagte endnu bedre, end te plejer at smage, for jeg drak den af mit yndlingskrus i tyndt benporcelæn fra Kähler.

Er du med mig?

Har du prøvet at drikke et glas rødvin af de fine glas på en tirsdag aften? Også selvom de skal vaskes op i hånden? Har du haft dit yndlingstørklæde på ud at handle, selvom du “kun bruger det til fint”? Har du spist det sidste stykke af den ustyrligt lækre chokolade i stedet for at gemme det til en anden dag?

Eller er du én, der gemmer til natten og katten? Gemmer til bedre (eller dårligere) tider? Jeg vil blive bedre til at nyde de gode ting og sætte pris på dem. Men først vil jeg gerne høre om de ting, du gemmer væk af frygt for, at de skal komme noget til.