• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Forudbestilling
  • Opskrifter
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Personligt / Nyt profilbillede, nyt år – samme blog

Nyt profilbillede, nyt år – samme blog

5. januar 2020 af Lene Tranberg

Forudbestil Bagvrks Gærdej

Du kender det helt sikkert. Du synes ikke længere, dit profilbillede ligner dig. Det kan være på de sociale medier – eller det kan være i dit kørekort eller pas.

Profilbillede Bagvrk fremhævet billede

De officielle dokumenter som pas og kørekort er der ikke så meget at gøre ved. Der stilles visse krav til den slags billeder, og det er vigtigt, at du kan genkendes på billedet, hvis det skulle blive nødvendigt.

Men hvad så med det billede, som du selv bestemmer over? På Facebook, Instagram eller bare på væggen hos dine forældre?

Hvilket indtryk vil du give dem, der ser med? Hvordan vil DU gerne ses?

Portræt
Mit gamle profilbillede fra januar 2017.

Det gamle profilbillede

Mit hidtidige profilbillede på bloggen, Instagram og Facebook var tre år gammelt. Jeg prøvede på at se lidt sej ud. Havde en kagerulle i hånden og en småkagemand på skulderen, som næsten kunne ligne en Jesper Fårekylling, som kunne give mig gode råd eller hviske mig noget i øret.

Billedet var taget af min mand. I vores have. I januar og højt solskin. Jeg fik solen lige i ansigtet, og det var lidt svært at holde øjnene åbne.

Billedet signalerede, at jeg var stærk, at man ikke kunne bide skeer med mig – og at det handlede om bagv(æ)rk.

Efterhånden er jeg kommet til den erkendelse, at det slet ikke viste mig, som jeg er. Jeg er ikke stærk, og jeg vil ikke stå og se sej (og truende?) ud med en kagerulle i hånden. Der skulle et nyt til.

Profilbillede Bagvrk udvalgt
Mit nye profilbillede på bloggen og sociale medier.

Nyt profilbillede

Men hvad er det så, jeg gerne vil vise dig af mig selv?

Jeg vil gerne have, at du får indtryk af, at jeg glæder mig over bloggen og det, jeg laver. At jeg gerne tænker skæve og sjove tanker imens og helst vil lave noget, som morer mig og gør mig godt.

Jeg er ikke sej med sammenknebne øjne. Jeg er glad og mild og vil hellere have et glimt i øjet.

Melpusteri

Ideen til det nye billede kom til mig, da jeg var alene hjemme. Det er der, jeg bedst kan tænke de skæve, kreative tanker. Når der er ro omkring mig.

Mine yndlingsbilleder er dem, hvor man først får et et indtryk, men når man kigger nærmere efter, kan der vise sig noget andet i billedet. Derfor påvirker det mig heller ikke, når der er nogle, som skriver, at det ser ud som om, jeg puster røg ud på billedet, og at det ikke er passende for en bageblog.

Profilbillede Bagvrk stirrende øjne
Overraskelse efter at have pustet mel? 😉

Når du kigger nærmere efter, kan du nemlig tydeligt se, at det er mel, jeg holder i hånden, og at “røgen” ikke kommer ud af min mund. Ikke?

Mit kamera har en smart funktion, så jeg kan bruge telefonen som fjernbetjening til det. Det er genialt, når jeg skal undgå rystelser ved lang lukketid – men også når der skal tages selvportrætter.

Udfordringen var at kigge ind i kameraet, samtidig med at jeg pustede til melet i min hånd og trykkede på telefonens skærm for at tage billedet. Lidt tricky, så derfor var der også billeder imellem, som blev mere eller mindre sjove.

Profilbillede Bagvrk væk i meltågerne
Jeg pustede hårdere, end jeg regnede med, så derfor stod der en stor melsky op foran mit ansigt.

Der er et billede, hvor melet står i så stor en sky, at jeg ikke er synlig på billedet – og billederne derefter, hvor jeg griner, fordi det så sjovt ud på kameraets skærm, at jeg ikke kunne se mig selv for bare melstøv…

Profilbillede Bagvrk latter mel smil
Latter efter at have set billedet med den store melsky på kameraets skærm:-)

En enkelt ting, jeg ikke havde indregnet i min iver for at tage billederne, var det griseri, som melstøvet lavede.

Billederne er taget i soveværelset, hvor vi malede den mørkeblå væg, og da jeg var færdig med at fotografere, fulgte en støvsugning og vask af min kjole, som var helt hvid på det nederste stykke.

Hvor der handles, der spildes… Og morskaben med mel-legen opvejede støvsugningen;-)

Profilbillede Bagvrk puster mel
Også et godt bud på et nyt profilbillede.

Nyt år – new me?

Bare fordi vi er startet på et nyt år og endda et nyt årti, betyder det ikke, at der vendes op og ned på al ting og slet ikke på Bagvrk.

Jeg er stadig mig. Bagvrk er stadig (mest) om bagværk. Bloggen vil fortsætte i samme spor med nye opskrifter på helt nye ting og opskrifter på gode gamle klassikere.

Jeg vil stadig forklare alting grundigt, så du får størst mulig succes med at bage efter mine opskrifter. Når jeg opfinder den dybe tallerken eller opdager et nyt trick, deler jeg dem gerne med dig.

Bagvrk.dk er stadig kun noget, jeg gør for min fornøjelses skyld. Sådan bliver det sikkert ved med at være, for jeg er meget opmærksom på kun at gøre ting, der gør mig glad.

Jeg vil ikke lægge pres på mig selv eller sætte deadlines op, som skal overholdes. Det fungerer jeg ikke med.

Bagvrk er bagværk bagt med nærvær. Tak, fordi du er her<3

Hvis du vil læse mere om mig personligt, kan du læse mere på min Om mig-side.

Følg mig på Instagram

Tags: Om mig, Personligt

Previous Post: « Et nyt år og et nyt årti! Det ønsker jeg mig i 2020
Next Post: Knækbrød med frø og kerner – sundere snacks til det nye år »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Jordbærtærte som Lagkagehusets – verdens…
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…
  • Hvidløgsmarinerede rejer – en nem opskrift til…
  • Hindbærsnitter – små, mundrette kager uden snit
  • Napolitansk pizza – den bedste pizzadej til…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme