• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / DIY / Picnictaske med vinkøler eller en strandtaske – IKEAhack

Picnictaske med vinkøler eller en strandtaske – IKEAhack

2. juni 2021 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Hvor tit har du haft brug for en picnictaske, men ikke haft nogen? Eller en strandtaske, som om aftenen kan trylles om til en taske med vinkøler? Her får du vejledningen til endnu et fedt IKEAhack med de blå IKEAposer.

Picnictaske med vinkøler ikeahack Bagvrk.dk frakta udvalgt
Picnictasken med vinkøler og to glas. Der er plads til proptrækkeren og bestik i den indvendige lomme.

Tidligere på foråret delte jeg genvejen til at blive årets mor: En køletaske med plads til en sixpack og køleelementer. Indtil videre er det blevet til fire: En til hver af mine sønner – og en til Juniors ven, Mikkel, som fik den allerførste.

Der gik ikke lang tid, før der stod en ny idé på spring for at komme ud af symaskinen: En picnictaske med vinkøler og plads til to glas. Den første taske blev foræret væk, nummer to beholdt jeg selv.

Picnictaske med løs vinkøler Bagvrk.dk ikeahack frakta
Vinkøleren fastgøres i tasken med små stykker velcro, så den kan opdele tasken i tre.

Picnictaske med vinkøler

Indsatsen til en vinflaske (eller en 1½ liters sodavand) sættes fast med to små stykker velcro indvendig i tasken, så den nemt kan fjernes, når du vil bruge tasken som fx strandtaske. Det er selvfølgelig den bløde side af velcroen, som sidder i selve tasken, så den ikke flår dit håndklæde op og trækker tråde ud;-)

Picnictaske uden vinkøler Bagvrk.dk ikeahack frakta
Når picnictasken er strandtaske, tages vinkøleren ud.

Indvendig i den ene side er en lomme med en lille strop, hvor du kan fastgøre fx en karabinhage til dine nøgler. Lommen er lidt skjult i tasken, og du slipper for at skulle rode på bunden af tasken, når du skal finde nøglerne. I lommen kan du også have en proptrækker eller bestik til din picnic.

Indvendig lomme med strop picnictaske Bagvrk.dk
Nøglerne kan fastgøres til den lille strop i den indvendige lomme, så du slipper for at de ender i bunden af tasken.

Når vinkøleren er på plads, er tasken inddelt i rum, så du fx kan have vinglas med, uden at de støder sammen og går i stykker. Løsner du køleren i den ene side, kan du nemt stille tallerkener lodret i siden, evt. pakket ind i et viskestykke. Vinkøleren har to rum til standard køleelementer, så flasken holdes kold.

Hankene er lange nok til, at du kan have et sammenrullet vattæppe liggende oveni posen, når du drager afsted.

Tag vinkøleren ud Bagvrk.dk ikeahack
Vinkøleren står stabilt, når den tages ud af posen.

Når du skal spise og tømmer picnictasken, så tag vinkøleren ud. Den står stabilt, og det er nemt at skænke fra flasken, selvom den stadig står i kølerindsatsen.

Pakker du din madkurv med små glas med skruelåg, er der ikke noget, der løber over, og det er nemt at spise, når I når frem. Det hele er portionsanrettet. Glassene kan være gamle syltetøjs- eller olivenglas, som du blot har vasket godt af og gemt.

Strandtaske med indvendig lomme Bagvrk.dk
Den indvendige lomme med strop til nøglerne.

Du skal bruge to slags IKEAposer

For at sy picnictasken med vinkøler, skal du foruden den blå FRAKTApose også bruge en IKEA FRAKTA køletaske. Køletasken har nemlig en isolerende sølvinderside, som holder på kulden. Den blå pose koster kr. 5,-, mens køletasken koster kr. 15,-.

I toppen af køletasken sidder den velcro, som skal bruges til at holde vinkøleren på plads, så udover en blå sytråd, skal du ikke bruge andet til projektet.

Derudover skal du bruge en symaskine, gerne med en denimnål, som let går gennem plasticstoffet.

Tre film om picnictasken

I de tre små filmklip herunder, kan du se, hvordan picnictasken kan bruges, både som strandtaske og som picnictaske med vinkøler.

I videoen med strandtasken, er der sat en mini-IKEApose fast i stroppen i den indvendige lomme. Den kan købes i IKEA, men jeg ved desværre ikke, hvad den hedder…

Indretning af picnictasken. Tryk på billedet for at se filmen. (Åbner i et nyt vindue.)
Picnictasken som strandtaske. Tryk på billedet for at se filmen. (Åbner i et nyt vindue.)
Sådan samler du picnictasken med vinkøleren. Tryk på billedet for at se filmen. (Åbner i et nyt vindue.)
Picnictaske med vinkøler ikeahack Bagvrk.dk frakta udvalgt

Picnictaske med vinkøler

Strandtaske med udtagelig vinkøler med plads til køleelementer.
Udskriv Gem på Pinterest
Antal 1 pose

Udstyr

  • Symaskine
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 1 blå IKEA FRAKTA pose
  • 1 blå IKEA FRAKTA køletaske

Sådan gør du
 

  • Klip IKEAposen op langs syningerne, så du får reelt stof. Spræt hankene af, så du har to lange bånd. Spræt kantbåndene af køletasken, så du får en lang bane stof og to endestykker med sølvbagside. Spræt velcroen af køletasken.
  • Klip den blå pose i følgende stykker: (Alle måle er inkl. 1 cm sømrum.)
    1 stk. 37×85 cm (bund og sider).
    2 stk. 13×34 cm (endestykker).
    1 stk. 13×32 cm (indvendig lomme)
    2 stk. 13×23 cm (indvendig i vinkøleren)
    1 stk. 2,5×10 cm (den indvendige strop)
  • Kontroller, at dine køleelementer kan være i en lomme, som måler 11×21 cm.
    Klip køletasken i følgende stykker: (Alle mål er inkl. 1 cm sømrum.)
    2 stk. 13×23 cm (udvendige sider i vinkøleren) Klip 1 cm af sølvbagsiden af i den ene ende for ombukket.)
    1 stk. 13×60 cm (bund og sider i vinkøleren). Klip 1 cm af sølvbagsiden i begge ender for ombuk.)
    Dele til vinindsats Bagvrk.dk
  • Klip hankene i følgende stykker:
    2 stk. L36 cm.
    2 stk. L76 cm.
    (Det svarer til de normale dobbelthanke på den store FRAKTA pose.)
  • Klip velcroen i 2 stykker á 2,5×2,5 cm og 2 stykker á 1,5×2,5 cm.
  • Stik sølvbagsiden sammen med den blå yderside i køletaskestykkerne, så de sidder sammen.

Start med vinkøleren

  • Fold de øverste kanter til vin-indsatsen 1 cm om til bagsiden og stik dem fast. Både de blå stykker og dem med sølvbagsiden. Sy de små velcrostykker fast (han og hun) foroven på de fire sidestykker til køleindsatsen.
  • Læg sidestykkerne to og to vrang mod vrang og stik dem sammen langs kanterne.
  • Marker midten på sidestykkerne (på den side, der måler 13 cm) og på det lange stykke (den side, som målte 60 cm). Saml dem ret mod ret, og sy sidestykkerne sammen med det lange stykke med 1 cm sømrum. Vend vinkøleren om.
    Samling af vinkøleposen Bagvrk.dk
  • Sy den stive del af velcroen (2,5×2,5 cm) fast på ydersiden af de to sider, som er en del af det lange stykke.

Selve picnictasken

  • Fold den indvendige strop indover midten fra begge langsider og stik den sammen på midten. Stroppen måler nu ca. 10×1 cm. Læg stroppen dobbelt.
  • Fold den ene endekant på stykket, som måler 13×32 cm, dobbelt rundt i 1 cm bredde. Læg stroppen ind under kanten 3-4 cm inde og stik kanten (med stroppen) fast.
    Indvendig lomme med strop Bagvrk.dk
  • Læg den indvendige lomme med stroppen på et af sidestykkerne (13×34 cm) vrang mod vrang og stik dem sammen langs siderne og den nederste kant. Den indvendige lomme skal være 3 cm lavere end sidestykkets overkant.
  • Marker midten på endestykkerne (på den side, der måler 13 cm) og på det store stykke. Saml dem ret mod ret, og sy endestykkerne sammen med bund- og langsidestykket med 1 cm sømrum. Vend posen om med retsiden udad.
  • Fold overkanten dobbelt ned (1 cm + 2 cm) hele vejen rundt i tasken foroven og stik ombukket fast.
  • Mål 6 cm ind fra hvert hjørne på langsidens overkant og marker. Sæt hankene fast derfra og ind mod midten af tasken og stik dem fast med krydssyninger.
  • Marker midten af de to øverste langsider. Sæt vin-indsatsen ned i den store taske, så den er placeret i midten. Marker overkanten af velcroen på vinkølerens sider. Sæt den bløde del af velcroen (2,5×2,5 cm) fast på indersiden af de to langsider, så det passer med vinkølerens velcro. Stik dem fast.
  • Du er nu klar til picnic;-)
Tags DIY, IKEAhack, Picnic
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!

Tags: DIY, Ferie, Havedrømme, Haveliv, Ikea, Ikeahack, Krea, Picnic, Sommer, Syning

Previous Post: « Hvide asparges med brunet smør og hasselnødder
Next Post: Æg i cocotte med tomat og chorizo – til tapas eller picnic »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Flutes – endelig var den der:-) Luftige,…
  • Jordbærtærte som Lagkagehusets – verdens…
  • Focaccia – italiensk, når det er nemmest
  • Kagemand som walesstang – en festlig…
  • Taquitos med kylling – når 7-Eleven snacks…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme