Da fragtmanden i dag satte pallerne med min første bog i indkørslen, stod jeg et øjeblik og måbede. Min bog. 58 kasser. Den bog, som indtil nu kun havde eksisteret i mit hoved i rigtig mange år – og på computerskærmen i mange måneder, var pludselig lyslevende. Bagvrks Gærdej stod foran mig i MANGE eksemplarer. Her er historien om Bagvrks Gærdej.
Da bøgerne var båret i kælderen og jeg åbnede den første kasse (ej, OK, jeg åbnede den første kasse allerede i indkørslen, for jeg var ved at dø af spænding), var bogen præcis, som jeg havde forestillet mig: Hardback, de rigtige farver, det gyldne læsebånd (det hedder den silkesnor, der bruges som bogmærke) og knitrende, tykt papir. Kærlighed ved første blik.
Hvorfor skrive endnu en bog om bagning?
Gennem mine snart 10 år med Bagvrk.dk har jeg fået de samme spørgsmål igen og igen: Hvorfor bliver mine boller flade? Hvorfor hæver dejen ikke? Hvorfor bliver mit rugbrød klægt? Nøjagtig de samme spørgsmål, som jeg stillede mig selv, da jeg begyndte at bage.
Min mor var en ørn i et køkken, både til at bage og lave mad. Men hver gang jeg spurgte ind til en opskrift, hvor længe noget skulle bage, eller hvor meget der skulle i af en ingrediens, var svaret altid det samme:
“Passende”.
Når man er nybegynder og ikke har mange års håndelag, er det umuligt at vide, hvor meget “passende” er.
Derfor blev min mission med Bagvrk.dk at forklare alt så nøjagtigt, at jeg ville kunne gentage en opskrift og altid lykkes med den, uden at jeg skulle gætte mig frem.
Bagvrk begyndte som en vej tilbage efter en stresssygemelding, hvor jeg mistede en stor del af mit ordforråd og min formuleringsevne. Dengang kunne jeg næsten ikke finde ordene. I dag har de ord udviklet sig til en bog på 264 sider.
Jeg manglede især én bog: En bog om gærdej, som forklarer alting helt fra bunden. Ikke en samling opskrifter. En håndbog.
Derfor har jeg drømt om at skrive en bog om gærdej i mange år. I år fandt jeg modet til at gøre alvor af det og samle alle mine erfaringer i én bog: Bagvrks Gærdej. Jeg indså nemlig, at ingen andre skrev den bog, jeg drømte om.
Hvor lang tid tog det at skrive Bagvrks Gærdej?
Læææænge. Evigheder. Der er mere end øjet ser, når man skriver og selv udgiver en bog. En ting er at samle al min viden og skrive den ned, men der skulle udvælges opskrifter, opskrifterne skulle ensrettes, så sprog, opbygning og formuleringer var de samme gennem hele bogen. De skulle testes, bages igen, hvis de ikke lykkedes, der skulle tages billeder til hver opskrift, jeg skulle filme de sværeste teknikker – samtidig med at de skulle fotograferes til tekniksiderne, der skulle laves QR-koder, når videoerne var uploadet.
Alle afsnit og kapitler blev læst igennem flere gange. Der blev rettet, omskrevet så sproget flød lettere, og der blev læst korrektur igen og igen, så der (forhåbentlig) ikke er fejl og trykfejl i den endelige bog
Jeg havde besøg af en professionel fotograf en hel dag, som tog 1.800 billeder. Af dem fik jeg 800 at vælge imellem og endte med at udvælge de 24 bedste billeder til portrætter, stemningsbilleder i bogen og selvfølgelig forsidebilleder. Har du brug for en dygtig fotograf, kan jeg varmt anbefale Susanne Geert.
Jeg skulle blive enig med mig selv om, hvordan bogen skulle sættes op. Hvor stor den skulle være. Hard- eller paperback. Hvordan margener skulle placeres, og om billederne skulle stå til højre eller venstre for opskriften. Layout er en svær disciplin, når det er ens første bog, og man ikke har noget at læne sig op ad – udover alle de bøger, jeg havde i reolen i forvejen. De fik et kritisk blik, så jeg valgte min egen vej, uden at gentage det, der ikke fungerede, men høstede al den viden, mine forgængere og store forlag har lagt i opsætningen af deres bøger.
Undervejs var der mange beslutninger, der skulle tages. Hvor tykt skulle papiret være? (Jeg er nærmest blevet papirekspert efter det her.) Hvilken skrifttype var nem at læse? Skulle der et læsebånd i bogen, og hvilken farve skulle det være? Hvordan skulle bogens omslag se ud? Hvad skulle der stå på bagsiden? Manner, hvor var der meget at tage stilling til…
De svære valg
Der var mange til- og fravalg med opskrifterne. Hvilke var de absolut bedste, som slap igennem nåleøjet og fik lov at komme med? Det var svært at vælge. Jeg valgte mine absolutte favoritter som fx kæmpekanelsneglen og gulerodsbollerne, som allerede har ligget på bloggen i flere år.
Der kom også helt nye opskrifter til, som jeg har drømt om i flere år, men først nu fået bagt og lavet den ultimative opskrift til. Det gælder fx kardemommesnurrerne og de små skolerugbrød, som mange af os kan huske fra folkeskolen. Skolerugbrødene var ikke en nem opskrift at udvikle, for “hver skole havde sin egen bager.” Skolerugbrød var nemlig noget, bageren bagte af den rugbrødsdej, han ellers solgte som færdige rugbrød i butikken. Derfor var Morten og jeg heller ikke helt enige om, hvordan de skulle smage.
Skulle wienerdej have haft et kapitel? Det er jo gærdej, men jeg kunne allerede se for mig, at bogen blev alt for tyk, så det må vente til en anden bog.
Flere kapitler og afsnit i Bageskolen blev skrevet om flere gange. Jeg ville være sikker på, at alt, hvad jeg skrev, var den bedst mulige forklaring på de udfordringer, man kan støde på, når man arbejder med gærdej.
Da manuskriptet var færdigt, opdagede jeg noget, jeg ikke havde planlagt. Bageskolen fyldte 94 sider. Ikke fire. Ikke ti. Fireoghalvfems. Pludselig var den blevet en bog i bogen.
Der står ALT, hvad du skal vide om gærdej. Teknikker er forklaret med ord, billeder og QR-koder til videoer. Ingredienser og meltyper er beskrevet. Der er fire sider med hjælp til fejlfinding, så du kan finde fejlen, hvis noget ikke går som ventet – og undgå fejlen næste gang. Det er en af de ting i bogen, jeg er allermest stolt af.
Jeg kunne have sendt manuskriptet til et forlag og håbet på et ja. Men jeg ville selv bestemme alt – fra papirkvalitet og skrifttype til indhold, billeder og læsebånd. Det betød også, at alle beslutninger og al risiko lå hos mig.
De store følelser
Der har været vildt mange øjeblikke, hvor jeg enten har knebet en tåre eller haft en sugende fornemmelse i maven af glæde og stolthed. Nogle af dem er blevet fejret med champagne, men alle er gemt i mine minder.
Da jeg løb mit første maraton for mange år siden, stod jeg på startstregen med tårerne løbende ned ad kinderne. Jeg var overvældet over, at jeg var nået så langt og havde trænet så meget, at det nu var muligt.
Da jeg løb mit første maraton, vidste jeg, at jeg ville komme i mål. Da jeg skrev min første bog, vidste jeg det ikke. Det gjorde det faktisk endnu mere nervepirrende.
At skrive en bog er lidt som at træne op til et maraton – bare uden at få ondt i benene.
Første gang jeg satte en opskrift op og var tilfreds med layoutet var et stort øjeblik.
Da jeg udvalgte billedet til forsiden og farven på omslaget ud fra det, var et andet. At være tilfreds med udseendet fra bogstavernes størrelse til deres placering.
Da jeg bestilte prøvetrykket med et enkelt klik med musen og modtog det 14 dage senere. En virkelig bog, selvom den ikke havde alle de rigtige tilvalg. Men jeg kunne stå med den i hånden og indsnuse duften af friskt tryk.
At trykke på den endelige bestillingsknap og vide, at der snart kom en hel palle bøger.
At modtage de grafiske produkter, jeg også havde designet: Postkort, små foldere til frø, som sendes med hver ordre, klistermærker med mit logo på og en to meter høj roll-up med bogforsiden på. Alt det, som jeg havde udtænkt og selv fået til at blive til virkelighed. Udvælgelsen af silkepapir og forsendelsesæsker, så hele oplevelsen blev så fin som muligt.
Mine håb for bogen
Jeg håber, bogen bliver en fast bagemakker i dit køkken. At den bliver plettet af mel, og at du skriver små noter i den, når du opdager, at noget er anderledes i dit køkken end i mit.
Gid din bog må blive slidt, så den selv kan åbne sig ved dine favoritopskrifter, og at du bruger Bageskolen hver eneste gang, du er i tvivl om noget.
Men hvis jeg skal være helt ærlig, så var bogen aldrig blevet til uden jer læsere.
Uden alle de spørgsmål, I har stillet gennem årene. Uden alle de billeder af vellykkede boller og brød, I har sendt. Uden de kommentarer, hvor I har skrevet: “Nu lykkedes det endelig.”
Hver eneste gang har det mindet mig om, hvorfor jeg gør det her.
Derfor er Bagvrks Gærdej lige så meget jeres bog, som den er min.
Kærlige hilsner Lene
Vil du have Bagvrks Gærdej som bagemakker i dit eget køkken?
Bogen kan bestilles her til intropris indtil 1. september 2026.
Skriv et svar