Carnita taco er texmex, når det er bedst. En svinekam, som er kogt mør sammen med hvidløg, krydderier og Coca-Cola. Server den med mango-chili-salaten.
Start med at blande alle krydderierne til krydderiblandingen.
Skær kødet i små tern og læg det i en skål. Gnid kødet godt med krydderiblandingen. Pres saften af lime og appelsin og hæld det over sammen med sojaen. Hak hvidløget fint, bland det hele og lad det trække mindst en time i køleskab, men gerne til næste dag.
Hæld marinaden fra kødet, og gem den til senere. Brun kødet i en tykbundet gryde i lidt olie.
Når kødet har skiftet farve, hælder du marinaden over og hælder så meget cola ved, at det dækker kødet. Lad det simre i mindst 2 timer under låg. Hæld mere cola ved, hvis det er ved at koge tør.
Tag låget af gryden og lad det koge i endnu en halv time, så du koger kød og sauce ind til en tyk, lidt klæbrig masse, som nemt lader sig skille ad i små trevler som pulled pork.
Mango-chili-salat
Server din Carnita sammen med mango-chili-salaten, som du laver, mens kødet koger:
Skræl og udsten mangofrugterne. Skær alle ingredienserne i fine tern, bland det og lad det det trække i køleskabet i mindst en time.
Habanero er djævelsk stærk, så prøv dig lidt frem, hvor meget der skal i. Brug evt. en anden rød chili, som er mildere.