1dlfløde (må gerne være madlavningsfløde, hvis du vil spare på kalorierne)
Salt og peber
Frisk koriander
Basmatiris
4dlbasmatiris
8dlvand
1tskgroft salt
Sådan gør du
Marinering af kylling
Skær kyllingen i strimler/mundrette stykker. Hak ingefær og hvidløg fint (eller pres begge dele gennem hvidløgspresseren). Bland alle ingredienser til marinaden og læg kyllingen i. Vend det rundt, så kyllingen er dækket på alle sider.
Lad kyllingen marinere minimum en time i køleskabet, men meget gerne natten over. (Det er her, du kan fryse kyllingen ned i en frysepose, så den kan marinere til hurtig mad, når du tør den op igen.)
Varm ovnen op til 240° (alm. ovn, ikke varmluft.) Hæld kyllingen og marinaden i et ovnfast fad og sæt fadet i den varme ovn i 15 minutter.
Resten af saucen
Imens koger du risene og laver resten af saucen:
Hak løgene. Hvidløg, ingefær og nødder hakkes fint i en minihakker. Tomaterne skæres i grove tern.
Svits løgene i olien til de er gennemsigtige. De må ikke tage farve. Tilsæt hvidløg, ingefær, tomater, gurkemeje, nødder og vand og lad det koge op. Lad simre i fem minutter, før du tilsætter kyllingen og marinaden sammen med fløden.
Kog retten godt igennem, før du smager til med salt og peber. Lige før servering drysser du med friske, hakkede korianderblade.
Basmatiris
Skyl risene i koldt vand og hæld dem i en gryde sammen med 8 dl vand og salt. Bring det i kog.
Lad risene koge ved svag varme under låg i 10 minutter. (Læg gerne et stykke køkkenrulle mellem gryde og grydelåg, så du holder på dampen.)
Tag gryden af varmen og lad risene trække i yderligere 10 minutter under låg. Rør dem igennem med en gaffel.