Det tager 2-3 døgn at optø en and i køleskabet, så tag den ud af fryseren i god tid.
Rens og skyl anden. Fjern urenheder og fjerrester. Tør anden med køkkenrulle. KIip halsskindet og vingespidserne af. Tag det indvendige, synlige fedt ud.
Gnid anden ud- og indvendig med groft salt og friskkværnet peber. Fyld anden med æblebåde og svesker. Luk den tæt med kødnåle.
I ovnens bradepande lægger du halsskind, vingespidser, det indvendige fedt, grønsager, timian og indmaden.
Læg ovnristen ovenpå, og læg anden med brystet nedad ovenpå risten. Sæt anden ind i den kolde ovn, og hæld halvdelen af vandet i bradepanden.
Steg anden i 4 timer ved 125° (alm. ovn, ikke varmluft). Vend anden med brystet opad efter en time. Hæld mere vand ved undervejs.
Anden er stadig bleg udenpå og rosa indeni, når den har fået fire timer. Hvis din and er større eller mindre end min, kan du bruge som rettesnor, at kernetemperaturen i brystet er ca. 70°.
Lad anden afkøle lidt, før du parterer den i pæne stykker: Vinger samt over- og underlår. Brystkødet skæres fra brystbenet og deles hver i tre stykker. Læg stykkerne i et ildfast fad, dæk fadet til og sæt det i køleskabet.
Hæld stegeskyen fra bradepanden gennem en sigte ned i en beholder, og stil den i køleskabet. Når skyen er kold, er den nem at dele i fond og fedt. Gem andefedtet.
Gem æbler og svesker i en ildfast skål.
Andesauce
Smelt smør og/eller andefedt i en gryde. Tilsæt melet og bland det godt. Kog det igennem, før du begynder at tilsætte andefonden lidt ad gangen, indtil opbagningen har opsuget væsken, og der ingen klumper er. Rør godt.
Hæld fløden i og farv saucen brun med saucekulør. Smag til med ribsgele, salt og peber.
Andesaucen kan laves om formiddagen, sættes på køl og varmes igennem inden servering. Tilsæt vand, hvis saucen er blevet for tyk.
Før servering
Tag anden ud af køleskabet en time, før den skal serveres. Pensl den med andefedtet.
Lun anden og fyldet i en 200° varm ovn (alm. ovn, ikke varmluft) i 20 minutter. Giv anden ca. 10 minutter under ovnens grill, til skindet er sprødt.
Noter
Langtidsstegt and serveres med hvide og brune kartofler, rødkål, kartoffelchips og brun andesauce.
Tags And, Dansk Klassiker, Jul, Juleaften, Julemad, Mortens Aften
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!