Tænd ovnen på 210° varmluft med risten i nederste tredjedel af ovnen.
Del blomkålen i buketter: Fjern bladene, pak blomkålen ind i et rent viskestykke og bank det ned mod bordpladen med stokken nedad.Buketterne løsner sig fra stokken. Kasser den nederste skive af stokken og skær resten i mindre stykker.
Hæld blomkålen i et mellemstort ildfast fad og fordel den ene dåse kokosmælk over den. Sæt fadet i ovnen og bag blomkålen i 15 minutter.
Imens laves sovsen
Hak løg og hvidløg. Svits det i olien i en sauterpande til løgene er gennemsigtige. Tilsæt krydderier og tomatpuré. Svits det med nogle minutter, før den sidste dåse kokosmælk hældes i, og sovsen simrer og tykner.
Når blomkålen er færdig i ovnen, hældes den i sovsen, som varmes kort igennem og smages til med salt og peber. Pynt med frisk koriander eller basilikum.
Sådan koger du ris
Bring vandet i kog i en tykbundet gryde. Tilsæt ris og salt, læg et stykke køkkenrulle mellem låg og gryde og lad det småkoge i 10 minutter. Tag gryden af varmen og lad risene hvile under låg i 10 minutter. Rør risene igennem med en gaffel.
Noter
Server blomkålscurry med ris, skiver af lime og naanbrød.
Tags Budgetvenlig, Hverdagsmad, vegansk
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!