Smuldr gæren ud i mælken og bland det godt. Tilsæt sukker, æg, salt, vanillesukker og halvdelen af melet. Ælt det godt sammen (gerne med K-spaden i din røremaskine), før du tilsætter smørret og ælter, indtil der ikke er synligt smør.
Skift til dejkrogen og tilsæt resten af melet. Ælt dejen i ca. 15 minutter, til den er blød, blank og smidig og slipper skålens sider.
Dæk skålen til med en opklippet frysepose, fastgjort med en elastik og lad den hæve til dobbelt størrelse på køkkenbordet. Det tager en times tid.
Ælt dejen kort igennem på et meldrysset bord, før du deler den i 10 lige store stykker. Del hver af dem således: Krop: 40 g, hoved: 30 g, ører: 25 g, hale: 2-3 gram.
Tril alle delene til runde boller. Tril derefter ørebollen aflang. Læg bollerne ved siden af hinanden på en bageplade med bagepapir, så det former en hare.
Pensl harerne med sammenpisket æg og stik rosiner godt ind i hovedet som øjne. Klip et snit i øret med en saks og skub ørerne lidt fra hinanden.
Læg en bradepande omvendt henover bollerne, så de kan hæve i 45 minutter, uden at noget hænger fast i dem.
I de sidste 15 minutter af hævetiden varmer du ovnen op til 210° (alm. ovn, ikke varmluft). Bag påskeharerne i nederste tredjedel af ovnen i 12-13 minutter, til de er gennembagte.
Dæk bollerne til med et tørt viskestykke, når de kommer ud af ovnen og lad dem afkøle helt. Bind en lille sløjfe om halsen med smalle silkebånd.
Noter
Vanilleboller er fryseegnede i op til tre måneder.
Tags Boller, Forår, Med børn, Påske, Vanille
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!