Rist valnødderne på en tør pande. Hak dem groft og lad dem afkøle lidt.
Smuldr gæren og rør den ud i stouten. Tilsæt alle de øvrige ingredienser, og bland det godt sammen.
Dæk skålen til med en opklippet frysepose, fastgjort med en elastik, og lad dejen hæve natten over på køkkenbordet, ca. 8 timer.
Næste morgen sætter du dejen i køleskabet, mens du varmer ovnen op. Så bliver dejen nemmere at have med at gøre, når den skal skæres ud.
Varm ovnen op til 270° (alm. ovn, ikke varmluft) sammen med bagestålet, placeret i nederste tredjedel af ovnen, og et ildfast fad sat ind i bunden af ovnen. (Jeg bruger en støbejernstallerken i bunden af ovnen.) Det tager ca. 45 minutter, før ovn og stål er rygende varme.
Drys mel på bordet, og skrab forsigtigt dejen ud på melet. Drys mel ovenpå dejen og skær den ud i 8 lige store stykker med en dejskærer. Løft forsigtigt dejen over på et stykke bagepapir, og sæt valnøddestykkerne med lidt afstand.
Gør evt. dejskæreren våd i koldt vand, før du skærer, så dejen ikke så nemt hænger i.
Lad bagepapiret med valnøddestykkerne glide ind på det varme bagestål, hæld ½ dl vand ind i støbejernstallerkenen, og luk straks ovnen.
Efter 5 minutter skruer du ovnvarmen ned på 220° og bager stykkerne i yderligere 14-15 minutter. Åbn kort ovndøren fem minutter, før de er færdige, så dampen kan slippe ud.
Lad dine valnøddestykker afkøle på en bagerist, før du serverer dem.
Noter
Valnøddestykker er fryseegnede i op til tre måneder. Ved opvarmning varmes ovnen op til 200°. Stykkerne køres ind gennem den kolde hane, overskydende vand rystes af, og de sættes i ovnen i 5-8 minutter, til de er sprøde igen.
Tags Bagerbrød, Morgenmad, Rundstykker
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!