Lidt pastafarve i pink, gul, blå, grøn, orange (rød+gul) og lilla
Evt. lidt guld- eller glimmerfarve
Udstyr
Kagerulle
Udstiksform
8engangssprøjteposer (eller fryseposer)
2mmrund tyl
Tandstikkere i træ
En kødnål
En blød, fin pensel
En fugtig klud
Et glas vand til at rense penslen i
6små skåle
Spiselig, sort tusch
Sådan gør du
Dejen
Rør (pisk) det bløde smør godt med sukker og vanillesukker, til det er lyst og let. Tilsæt ægget og rør igen. Ælt melet ind i dejen, form den til en flad skive, læg dejen i en frysepose og lad den hvile i køleskabet i 30 minutter.
Rul dejen ud til en tykkelse på 5 mm på et let meldrysset bord. Behold den samme overflade opad på dejen og flyt på dejen en gang imellem, så den ikke hænger fast i bordpladen. Brug så lidt mel som muligt, når du ruller ud, for jo mere mel, jo stivere bliver dejen, så de sidste kager bliver ikke så pæne som de første.
Stik dine sugar cookies ud med formen (dyp formen i mel mellem hver udstansning, så den ikke hænger i) og flyt dem forsigtigt over på bagepladen, beklædt med bagepapir. Sæt bagepladen i køleskabet i en halv time, mens du varmer ovnen op til 180° (alm. ovn, ikke varmluft).
Bag dine sugar cookies i nederste tredjedel af ovnen i 10-15 minutter, alt efter tykkelse. Mine fik 12-13 minutter. Kagerne skal være gyldne i kanterne.
Lad kagerne afkøle på pladen i et par minutter, før du flytter dem over på en bagerist og lader dem afkøle helt.
Fortsæt med at rulle dejkanterne ud, udstikke småkager, køle dem ned og bage dem, indtil du har brugt al dejen.
Glasur og pyntning
Pisk æggehviden i en skål med et håndpiskeris, indtil det begynder at skumme let. Tilsæt flormelis lidt ad gangen, mens du rører det godt med piskeriset. Når glasurens konsistens er passende, fylder du det i en engangssprøjtepose.
Jeg brugte to poser: En med en 2 mm rund tyl til at tegne kanter op med og en, hvor jeg klippede spidsen af, så der kom et lidt større hul til at fylde flader ud med.
Husk, kun at arbejde med en småkage ad gangen!
Tegn kanterne op med kantglasuren. Prøv at komme så tæt på stregerne som muligt, men uden at det løber ned over. Brug den tid, det tager og gør dig umage. Med den anden sprøjtepose laver du nogle striber indenfor stregerne. Du skal ikke fylde feltet helt ud.
Med en kødnål blander du de to glasurer (kanten og det inden i) sammen med små, cirkulære bevægelser. Det er også med kødnålen, at du kan rette lidt skæve kanter til. Ved at blande glasurerne sørger du for, at kagerne får et ensartet og jævnt udseende.
Fjern evt. luftbobler i glasuren ved at prikke hul i dem og blande glasuren henover. Hvis du har små toppe, eller der er detaljer, der skal fjernes, kan du gøre det med en fugtig pensel.
Fortsæt, til du har lavet de hvide kroppe på alle enhjørningerne. Lad dem tørre.
De regnbuefarvede manker og haler
Pres resten af den hvide glasur ud i seks små skåle, så portionerne er lige store. Dyp enden af en tandstikker i pastafarve og farv hver portion i sin egen farve: Gul, orange, pink, lilla, blå og grøn. Det skal være pastelfarver, og der skal virkelig ikke meget farve i. Farverne bliver lidt mørkere, når de tørrer.
Hæld hver farve i en sprøjtepose og luk for den, så snart du har blandet farven i, så den ikke danner skorper på overfladen. Fortsæt, indtil du har blandet alle seks farver.
Klip spidsen af hver sprøjtepose, så du har et hul med en diameter på ca. 2 mm.
Lav små, skrå striber på hornet med den lysegule farve, så det ser snoet og forgyldt ud.
Skift mellem de forskellige farver, mens du tegner snoede striber i halen og manken. Husk pandelokken. Tryk med et jævnt pres på poserne, så glasuren kommer ud i et tempo, hvor du kan styre det. Afslut med at slippe trykket og trække en spids med glasuren.
Lad alle dine sugar cookies blive helt tørre, før du tegner øjne på med en spiselig tusch. Hvis du har lidt guldfarve eller glimmer, kan du lægge et tyndt lag på hovene og hornet.
Noter
Lad kagerne tørre helt, før du pakker dem ned i kagedåser. Læg bagepapir imellem lagene, så du ikke ridser glasuren.Hvis du skal forære enhjørningerne væk, så put dem i små cellofanposer. (De er købt i Søstrene Grene og er beregnet til fødevarer.)Sugar cookies kan holde i et par måneder.
Tags Glasur, Småkager, Vanille
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!