Bland mel, sukker, salt og olie og saml dejen med vandet. Det gøres hurtigst i en foodprocessor. Læg dejen på køkkenbordet og dæk det til med et tørt viskestykke. Lad dejen hvile i 15 minutter.
Imens varmes ovnen op til 225° (alm ovn, ikke varmluft).
Del dejen i to og rul den ud til 1½ mm på et meget let meldrysset bord. Flyt på dejen mellem udrulningerne, så den ikke hænger fast.
Læg dejen på et stykke bagepapir og udstik så mange kiks, der kan være. Kiksene flyder ikke ud, så de kan ligge helt tæt.
Prik kiksene med en gaffel, så de ikke popper op under bagningen. Pensl med olie og drys med flagesalt.
Udrul den anden halvdel af dejen, før kanterne samles sammen og udrulles igen.
Bag saltkiksene i den øverste tredjedel af ovnen i 7-9 minutter, til de er gyldne i kanten. Hold øje med dem, for det kan gå stærkt til sidst.
Lad dem køle helt af på en bagerist.
Noter
Saltkiks holder sig sprøde i en tætlukket kagedåse i ca en uge.
Tags Frokost, Julefrokost, Kiks
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!