2spskfinthakket, frisk rosmarin (eller andre krydderurter)
600ghvedemel, gerne med glutenindhold på 12%
Sådan gør du
Smuldr og rør gæren ud i vandet. Tilsæt honning, salt, olie og rosmarin sammen med ⅔ af melet. Bland det godt, før resten af melet tilsættes. Ælt dejen, indtil den slipper skålens sider og er blød og smidig. Det tager ca. 10 minutter.
Smør en ren skål med lidt olie, før dejen hældes deri. Dæk skålen til, fx. med en opklippet frysepose, fastgjort med en elastik, og lad dejen hæve et lunt sted i 45 minutter.
Klargør en bageplade med et stykke bagepapir. Drys køkkenbordet godt med mel. Vend forsigtigt dejen ud på melet uden at ælte den. Træk i dejens hjørner, så du får et rektangel. Drys også mel ovenpå dejen. Skær dejen ud i 6 aflange stykker, og flyt dem forsigtigt over på bagepladen.
Tildæk med et tørt viskestykke og lad dine ciabatta efterhæve i 30 minutter.
Varm imens ovnen op til 240° (alm. ovn, ikke varmluft) med et bagestål på risten i den nederste tredjedel af ovnen. Har du ikke et bagestål, kan du bruge en bageplade, som opvarmes sammen med ovnen, og bagetiden forlænges med et par minutter.
Lad forsigtigt bagepapiret med dine ciabatta glide ind på bagestålet. Bag dem i ca. 18 minutter og lad dem afkøle på en bagerist.
Noter
Rosmarinciabatta er fryseegnede i op til tre måneder. Du kan bruge alle andre typer friske (eller sågar tørrede) krydderurter til opskriften.
Tags Grill, Krydderurter, Madbrød, Tilbehør
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!