1½æggehvide (det svarer til et lille bæger pasteuriseret)
2½dlglukosesirup (det meste af en flaske)
¼tskfint salt
140gflormelis
1tskvanillesukker
Sådan gør du
Kagerne
Forvarm ovnen til 180° (alm. ovn, ikke varmluft). Forbered to bageplader med bagepapir.
Bland mel, kakao, natron og vanillesukker godt.
Pisk smør og farin lyst og luftigt. Tilsæt ægget og pisk godt. Rør de tørre ingredienser i og tilsæt yoghurten og pastafarven. Rør til alt er blandet godt. Dejen skal være meget rød.
Hæld dejen over i en engangssprøjtepose, klip spidsen af og sæt klatter af, som cirka er på størrelse med en spiseskefuld. Der skal være god afstand imellem, da de flader lidt ud. Kagerne er absolut pænest, når de ikke er vokset sammen.
Bag kagerne i 10-12 minutter. Mine tog 11 minutter, før midten var bagt, men det kommer an på størrelsen. Køl kagerne af på en bagerist.
Cremen
Hæld æggehvide, salt og glukosesirup i en helt ren skål, og pisk det ved høj hastighed på køkkenmaskinen eller med håndmixer i ca. 10 minutter, til massen er meget tyk, og piskeriset kan stå selv.
Skift til dejkrogen! Dette er meget vigtigt, for når fluff’en er færdig, vil den være nærmest umulig at få ud af piskeriset. Stol på mig;-)
Bland vanillesukkeret i flormelisen og sigt det ned i skålen. Kør ved lav hastighed, til flormelisen er godt blandet med resten. Den er nu klar til brug.
Fyld Marshmallow Fluff’en i en engangssprøjtepose. Læg kagerne op sammen to og to, så de passer i størrelsen. Sæt creme på den ene halvdel og læg den anden ovenpå.
Drys lidt flormelis henover og forkæl én, der trænger til at sige “Juhuu!” til en Whoopie pie.
Noter
Whoopie pies opbevares bedst i en lukket beholder.De kan fryses, især inden de fyldes med creme, da nogle cremer ikke tåler frost.Når du har dej til overs fra en rørekage, kan du bage resten til små cirkler, lægge dem i fryseren, tage dem op og lægge dem sammen med en creme, hvis du får uventede gæster. De små kager tør op på et øjeblik.
Tags Kage, Kakao, Skumfidus, Supernem
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!