Smelt smørret i en gryde og svits grønsagerne med hvidløget i nogle minutter, til de er gennemsigtige og bløde.
Tilsæt kødet og brun kødet, til det har skiftet farve. Tilsæt krydderi, laurbærblade og hakkede tomater og lad det simre uden låg ved svag varme i ca. 20 minutter. Smag fyldet til og lad det afkøle.
Lav dejen
Smuldr og rør gæren ud i det lunkne vand. Tilsæt æggene, saltet og halvdelen af melet. Ælt, indtil dejen er glat. (Jeg bruger K-spaden i min røremaskine og skifter først til dejkrogen, når resten af melet skal i.)
Skær smørret i mindre stykker, hæld dem i dejen og ælt, indtil smørret er blandet godt ind i dejen.
Tilsæt resten af melet, og ælt dejen i 12-15 minutter, indtil den er blank og smidig. Dæk skålen til med en opklippet frysepose fastgjort med en elastik og stil dejen til hævning i 30 minutter, indtil den har nået dobbelt størrelse.
Ælt dejen kort igennem, og del den i 20 lige store stykker. Stram dem op som boller, og tril dem mod bordpladen under en hul hånd. Lad bollerne hvile under et hårdtopvredet viskestykke, mens du arbejder med dem en ad gangen. Så tørrer dejen ikke unødigt ud.
Vej fyldet, og del vægten i 20. Vej en portion af, hver gang du ruller en dejcirkel ud. På den måde bliver alle piroggerne lige store, og du har fyld nok til alle.
Varm ovnen op til 220° (alm. ovn, ikke varmluft). Klargør tre bageplader med bagepapir. Pisk æg og fløde sammen til pensling.
En ad gangen ruller du hver bolle ud til en cirkel med en diameter på ca. 15 cm på et let meldrysset bord. (Brug så lidt mel som muligt.)
Læg fyldet på den ene halvdel af dejen, pensl kanten med æg, fold den anden dejhalvdel over, og tryk kanterne sammen. Flyt piroggen over på bagepladen, og pensl den med æg. Drys med timian.
Lad piroggerne efterhæve i 15 minutter, før du bager dem midt i ovnen i 15-17 minutter.
Læg et hårdtopvredet viskestykke over piroggerne, når du tager dem ud af ovnen. Det bevarer fugtigheden i dejen. Lad dem køle af på en rist med viskestykket over.
Noter
Pirogger skal opbevares i fryseposer i køleskabet, hvis du ikke spiser dem med det samme. De er fryseegnede i op til tre måneder.